Office Manager & Team Assistant - deltid hos Coachway
København K · 5-7 timer om ugen · fleksibelt
Coachway leder efter en skarp deltidsprofil, der kan hjælpe med at få hverdagen på kontoret til at spille.
Vi bygger software, marketing og management for online fitness coaches på tværs af Norden og UK. Der er fart på, mange bolde i luften, mange gæster forbi kontoret, nye medarbejdere der starter, events der skal planlægges, content der skal skydes og praktiske ting, der skal lande.
Og lige nu ligger der for mange småting hos de forkerte mennesker.
Det kan være pakker, kontorartikler, Nemlig-bestillinger, planter, mødelokaler, gæster, event-ting, små LinkedIn-drafts, stories fra kontoret eller praktiske opgaver, der bare skal fikses uden at det bliver et projekt.
Vi leder derfor efter en person, der kan tage ansvar for den del af Coachway, som ikke altid er det mest højlydte, men som gør en kæmpe forskel for hvordan det føles at møde ind.
ROLLEN
Du bliver den, der hjælper med at holde styr på kontoret, de små praktiske opgaver og de ting, der får teamet til at fungere bedre i hverdagen.
Nogle dage handler det om at sørge for, at kontoret ser ordentligt ud, at der er kaffe, snacks og toiletpapir, at pakker bliver hentet, og at mødelokalet er klar, når der kommer en coach forbi.
Andre dage kan det være at hjælpe med at poste en story, lave et udkast til et LinkedIn-opslag, finde noget praktisk til et event, koordinere en lille opgave med teamet eller tage billeder fra kontoret.
Det er en rolle med meget variation, og den passer bedst til dig, der godt kan lide at være tæt på et team, hvor der sker noget.
DET KUNNE VÆRE OPGAVER SOM- Holde kontoret pænt, ryddeligt og klar til hverdagen
- Bestille kontorartikler, snacks, kaffe og andre praktiske ting
- Hente pakker og sørge for, at ting ikke bare står og flyder
- Klargøre mødelokale, når vi har gæster, coaches eller kandidater forbi
- Hjælpe med velkomst til nye medarbejdere
- Hjælpe med små events, team-dage og samarbejder
- Tage billeder og stories fra kontoret
- Lave simple drafts til LinkedIn eller SoMe
- Hjælpe teamet med små ad hoc-opgaver, når der er brug for det
- Se de små ting før de bliver irriterende for alle andre
- Har god energi og er rar at have omkring sig
- Er struktureret uden at være firkantet
- Kan tage initiativ uden at skulle have alt forklaret ned i mindste detalje
- Godt kan lide praktiske opgaver, men også synes marketing, content og events lyder spændende
- Har øje for detaljer
- Kan lide at få ting til at fungere
- Ikke er bange for at tage fat
- Trives i et ungt team med højt tempo
- Kan komme forbi kontoret i København K et par gange om ugen
Det kan sagtens være, at du studerer, freelancer eller bare leder efter et deltidsjob ved siden af noget andet.
Det vigtigste er, at du er pålidelig, selvkørende og faktisk får tingene gjort.
DET DU FÅR
Du bliver en del af et team, hvor der sker meget, og hvor du kommer tæt på startup, marketing, events, software og online coaching-branchen.
Du får en rolle, hvor du både hjælper praktisk, men også får lov at snuse til content, SoMe, events og den måde vi bygger Coachway på.
Hvis du er dygtig, er der også mulighed for mere ansvar over tid.