Dialogbaseret konsulent til trafikplanlægning og landsbyudvikling

apartmentFaaborg-Midtfyn Kommune placeFaaborg calendar_month 

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem trafiksikkerhed, myndighed og lokal dialog og udvikling?

Brænder du for trafiksikkerhed, og har du samtidig lyst til at stå midt i dialogen, når borgernes idéer skal møde kommunens strategiske rammer? Vi søger en profil, der kan bygge bro mellem ”den hårde asfalt” og ”de bløde værdier” i en spændende delt stilling.

Du bliver en central figur med ben i to teams: Driftsplanlægning og Lokalsamfundsteamet. Din hverdag kommer til at veksle mellem myndighedsopgaver inden for trafik og vejlovgivning og en udadvendt rolle, hvor du understøtter udvikling og lokale projekter i vores lokalsamfund og på øerne.

Om jobbet

Stillingen er en unik mulighed for at kombinere faglig fordybelse med borgerinddragelse. Du skal ikke bare administrere reglerne; du skal bruge dem aktivt i dialogen med lokalråd og ildsjæle for at skabe holdbare løsninger. Stillingen er fuld tid, men tidsbegrænset til og med 31.

december 2028.

Dine opgaver vil fordele sig 50/50 mellem de to områder:
  1. Trafiksikkerhed og Myndighed (Driftsplanlægning):
  • Trafiksikkerhedskoordinering: Du varetager opgaver inden for trafiksikkerhed og agerer myndighed efter Vejloven.
  • Landsbysyn: Du er ansvarlig for at planlægge og facilitere de årlige Landsbysyn i direkte samarbejde med kommunens lokalråd. Du indgår som faglig nøgleperson i Landsbysyn med særligt ansvar for trafiksikkerhed og driftsopfølgning.
  • Faglig sparring: Du bidrager med trafikfaglig viden ind i udviklingsprojekter og sikrer, at løsningerne er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlige.
  1. Lokal Udvikling og særligt fokus på vores Ø’er (Lokalsamfundsteamet):
  • Understøttelse af øerne: Du får et særligt fokus på Avernakø, Lyø og Bjørnø, hvor du bidrager til arbejdet med Helhedsplanen og sikrer, at øerne står stærkt i Geoparken Det Sydfynske Øhav.
  • Projektmodning: Du hjælper foreninger og lokalråd med at kvalificere deres projekter – fra den første idé til realiserbar plan, fx med sparring om projektmodning med fokus på myndighed, drift, anlæg og efterfølgende forankring.
  • Procesfacilitering: Du styrer processer, hvor myndighedskrav, strategiske mål og lokale drømme skal gå op i en højere enhed.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en baggrund som trafikplanlægger, ingeniør, tekniker eller lignende, og at du har erfaring med eller stor lyst til at arbejde med borgerinddragelse. Opgaverne i Lokalsamfundsteamet kan tilpasses lidt efter kvalifikationer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har faglig tyngde: Du har kendskab til (eller erfaring med) Vejloven, trafiksikkerhed og myndighedsarbejde.
  • Er en stærk formidler: Du kan oversætte teknisk ”forvaltningssprog” til noget, der giver mening for borgerne til et møde i forsamlingshuset.
  • Kan navigere i krydspres: Du forstår samspillet mellem politik, forvaltning og civilsamfund – og du trives med at finde løsninger, der balancerer lovgivning med lokale ønsker.
  • Er selvkørende: Du kan skabe struktur i dine egne opgaver og trives med en hverdag, hvor du refererer ind i to teams.
Vi tilbyder
Du bliver en del af to velfungerende afdelinger i fagcentret By, Land og Kultur med base i Faaborg.
  • I Driftsplanlægning – et team under afdeling for Infrastruktur, Ejendomme og Grønne områder – får du kollegaer med dyb teknisk indsigt i infrastruktur og drift.
  • I Lokalsamfundsteamet – et team under afdeling for Kultur og fritid – bliver du en del af et tværfagligt miljø, der arbejder strategisk med at understøtte det gode liv på landet og øerne.

Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og fleksible arbejdsforhold. Da vi dækker en geografisk stor kommune, er kørekort et krav (vi stiller tjenestebiler til rådighed). Du må forvente nogen mødeaktivitet om eftermiddagen/aftenen i forbindelse med møder med lokalråd og borgere.

Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer og dokumenteret erfaring.

Stillingen er fuld tid, men tidsbegrænset til og med 31. december 2028.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Teamleder for Driftsplanlægning, Majken Asserbo på tlf. 72 53 20 75
  • Afdelingsleder for Kultur og Fritid, Theis Bavnhøj Hansen på tlf. 72 53 80 54
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 16. februar 2026 kl. 23.59
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. februar 2026

Opstart: 1. april 2026 (eller efter aftale).

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Vi har røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at se, hvad du kan bringe ind i fællesskabet.

apartmentNyborg KommuneplaceNyborg, 42 km fra Faaborg
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Juridisk konsulent til fællessekretariat i Social og Familie Har du blik for at understøtte god kvalitet i sagsbehandling – og trives...
apartmentForeningen BørnUngeLivplaceOdense, 35 km fra Faaborg
Vi søger en dygtig, selvstændig og engageret konsulent med ansvar for IT-support. Du bliver en nøglespiller i et fællesskab, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel gennem kvalificerede digitale løsninger til kommuner. Du vil få mulighed...
apartmentA/S Ikast Betonvarefabrik (IBF)placeRinge, 22 km fra Faaborg
Log påMin profilMin profil Teknisk Konsulent, Afløb | IBF Ringe IBFs Unisep-udskillerprogram har i mere end 40 år været et danskproduceret, gennemprøvet og succesfuldt produktprogram inden for fedt-, olie-/benzin...