Flyvere (pædagogiske medarbejdere) til de Bemandede Legepladser i Københavns Kommune - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 07.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

De bemandede legepladser søger to medarbejdere til flyverstillinger. Ansættelserne er 15 faste timer om ugen med mulighed for at tage ekstra timer. Stillingerne er med start snarest muligt.

Om de bemandede legepladser

I København er der 26 bemandede legepladser fordelt over hele byen. Her er legepladspædagoger og legepladsmedarbejdere ansat til at skabe trygge mødesteder og levende åndehuller for hele familien og københavnerne.

De bemandede legepladser er organisatorisk forankret i Parker, Kirkegårde og Renhold, Teknik og Miljøforvaltningen og har som målsætning at favne, opfange og udvikle sig i takt med byen og borgernes behov.

Målsætningerne for de bemandede legepladser er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet.

De bemandede legepladser er kendetegnet ved at have indendørsarealer, der bruges til forskellige aktiviteter, og vores omgivelser består af gode udearealer med boldbaner, græsplæner og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse samt små zoner til fordybelse.

Det er muligt at køre på go-carts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, deltage på kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Om jobbet

Som flyver bliver din centrale opgave at træde til på legepladserne ved ferieafvikling og sygdom. Du skal derfor hjælpe kollegaerne på legepladserne med at få dagen til at køre ift. planlagte aktiviteter eller obligatoriske opgaver.

Da vi arbejder i det offentlige rum, skal du være synlig og imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge og forældre.

Din hverdag bliver travl, sjov, krævende og uforudsigelig. Vi forventer derfor, at du er rummelig og robust.

Du skal også regne med, at der er en del praktiske opgaver forbundet med arbejdet i form af rengøring, vedligeholdelse, opsyn på legepladsen, afvikling af aktiviteter og pasning af dyr.

Legepladsernes åbningstider varierer fra legeplads til legeplads, men ligger for det meste mellem klokken 9.00-18.00 i hverdagene. Vi søger to nye medarbejdere, der på forskellig vis skal dække legepladsernes åbningstid.

Stilling 1: Arbejdstiderne vil som udgangspunkt ligge fra klokken 9.00-12.00. Som flyver i denne stilling skal du være tryg i arbejdet med dyr, da særligt denne stilling vil blive prioriteret til legepladser med dyrehold, både ved ferie og sygdom.

Stilling 2: Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge fra klokken 13.00 og frem til lukketid.

Din kvalifikationer
  • I stand til at omgås alle mennesker og tackle mange forskellige situationer
  • Udadvendt og glad for kontakt med både børn, unge og voksne på legepladsen
  • Fortrolig med IT, herunder at arbejde i Outlook, samt kommunikation via Facebook
  • I stand til at nedtrappe konflikter og skabe trygge rammer for områdets børn, unge og familier, herunder støtte op om relationer og være brobygger i nærmiljøet
  • Selvstændig og omstillingsparat, da du skal kunne indgå på alle de 26 bemandede legepladser, som har hver deres fokus, indretning og lokalmiljø
  • Deltage i praktiske opgaver som fx rengøring ude og inde samt vedligeholdelsesopgaver.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførslen af arbejdet. Vi har en uformel og kollegial tone og har generelt stor frihed i opgaveløsningen. Stillingen som flyver indebærer mødested på forskellige legepladser.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale legepladser i Aahus og Københavns kommuner, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jens Kristian Nielsen på 24 91 53 70 eller driftkoordinator Mette Brøndum på 21 80 62 43.

Søg via linket senest søndag den 13. juli 2025

Vi planlægger at afholde samtaler løbende.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.

Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  14.  07.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med udviklingshæmning, og vil du være en del af en organisation i...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  07.  07.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet På Nørrebro Vænge kommer du som medarbejder virkelig til at gøre en forskel, og du vil opleve, at du kan udvikle dig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til barselsvikariater. Vi tilbyder et job som rengøringsassistent i Københavns Kommunes (KK) Rengøringsservice, hvor du bliver en del af en rengøringsenhed, som er i gang med en spændende udvikling, hvor fokus bl.a. er på nye rengøringsmetoder og miljøbevidst rengøring...