Sammenhængende uddannelsesforløb i KBU-intro-hoveduddannelse i almen medicin fra efteråret 2026

apartmentRegion Sjælland placeSorø calendar_month 

Sammenhængende uddannelsesforløb i almen medicin – fra KBU til speciallæge i almen medicin til efteråret 2026

Er du kommende KBU-læge i efteråret 2026 og med ambitioner om at blive almen mediciner, og ønsker du et uddannelsesforløb, hvor du kender rammerne for din videreuddannelse og dine ansættelser hele vejen frem til speciallægeanerkendelsen? Så er Region Sjællands sammenhængende uddannelsesforløb med KBU, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb måske noget for dig.

Region Sjælland har det privilegium at kunne tilbyde 5 sammenhængende videreuddannelsesforløb årligt, der binder din uddannelsesrejse sammen – fra de første skridt i klinisk basisuddannelse til din afslutning som speciallæge i almen medicin.
Denne kontinuitet betyder, at du tidligt får overblik over dine ansættelser, og ikke behøver at fokusere på, hvor du skal søge din næste uddannelsesstilling. Du kan i stedet koncentrere dig om det vigtigste: at udvikle dig som læge i det samme geografiske område uden afbrydelser i uddannelsesforløbet.

Ved at kende din uddannelsesvej hele vejen, får du også en unik mulighed for at planlægge livet uden for arbejdet - fx bolig, familie og transport.

Vi lægger stor vægt på at tilbyde vores uddannelseslæger et stimulerende uddannelses- og læringsmiljø med den bedst mulige uddannelse på et højt fagligt niveau. Vi tror på, at kombinationen af høj kvalitet og kontinuitet giver øget trivsel og giver det bedste grundlag for faglig og personlig udvikling, og så endda i samme område.

Almen medicin er Danmarks største lægefaglige speciale. Som alment praktiserende læge får du en helt central rolle i sundhedsvæsenet – du er patientens faste læge og ofte det første led i behandlingskæden. Din kerneopgave er at yde helhedsorienteret, sammenhængende og kontinuerlig behandling med udgangspunkt i den enkelte patients livssituation.

Du følger patienterne gennem livets faser, ser både det akutte og det kroniske, og arbejder med både forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Organisatorisk er almen praksis en selvstændig og dynamisk del af sundhedsvæsenet. Du driver din egen klinik eller indgår i et fællesskab med kolleger, hvor du har indflydelse på drift, udvikling og samarbejde med kommuner, region og sygehuse.

Her får du mulighed for at kombinere høj faglighed, kontinuerlig patientkontakt og et arbejdsliv med stor selvstændighed og fleksibilitet.

I det sammenhængende uddannelsesforløb vil KBU-forløbet i praksis og introduktionsstillingen normalt være i samme praksis, mens hoveduddannelsen vil være i anden praksis men i samme nærområde.

Se vores 2 udbudte forløb herunder:

  1. 09.26 – Klinisk basisuddannelse, Kirurgisk afdeling, Holbæk sygehus
  2. 03.27 – Klinisk basisuddannelse, almen praksis, Lægerne Roskildevej, Holbæk
  3. 09.27 – Introstilling, almen praksis, Lægerne Roskildevej, Holbæk
  4. 03.28 – Hoveduddannelse, fase 1, almen praksis, Lægerne i Bysøstræde
  5. 03.29 – Medicinsk afdeling 1, Holbæk sygehus
  6. 11.29 – Akutafdelingen, Holbæk sygehus
  7. 03.30 – Børne- og ungeafdelingen, Holbæk sygehus
  8. 07.30 – Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus
  9. 11.30 – Psykiatrien Vest
  10. 03.31 – Hoveduddannelse, fase 2, almen praksis Lægerne i Bysøstræde
  11. 09.31 – Hoveduddannelse, fase 3, almen praksis, Holbæk området
  12. 08.26 – Klinisk basisuddannelse, Medicinsk afd. 3, Slagelse Sygehus
  13. 02.27 – Klinisk basisuddannelse, almen praksis, Læge Ane Vase, Slagelse
  14. 08.27 – Introstilling, almen praksis, Læge Ane Vase, Slagelse
  15. 02.28 – Hoveduddannelse, fase 1, almen praksis, Lægerne ved Lystskoven, Slagelse
  16. 02.29 – Medicinsk afdeling 1, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
  17. 02.30 – Pædiatrisk Afdeling, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
  18. 06.30 – Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse
  19. 10.30 – Psykiatrien Syd
  20. 02.31 – Hoveduddannelse, fase 2, almen praksis, Lægerne ved Lystskoven,
  21. 09.31 – Hoveduddannelse, fase 3, almen praksis, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse

For at være kvalificeret til et sammenhængende forløb skal du forvente at blive tilmeldt KBU-runden 2026-2 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du tilbydes et sammenhængende uddannelsesforløb, fritages du fra KBU-ordningen og modtager ikke et lodtrækningsnummer.

Hvis du er kvalificeret, indkaldes du til ansættelsessamtale den 12. december 2025 på Sjællands Universitets Hospital, Køge, Videnshuset, indgang 4, 2. etage. Der er i denne runde to stillinger fordelt på lægedækningstruede områder i Region Sjælland.

Vi anbefaler, at din motiverede ansøgning højst fylder én side og fokuserer på den medicinsk ekspertise og samarbejde samt hvorfor du skal være almen mediciner, samt hvilket forløb du søger.

Med et sammenhængende uddannelsesforløb i Region Sjælland får du ikke blot et job – du får et forudsigeligt uddannelsesforløb i 6 år fra KBU-læge til speciallæge i almen medicin i samme geografiske område. Du får tryghed, stabilitet og mulighed for at skabe en karriere med dybde, indflydelse og mening.

Har du spørgsmål til ovenstående eller øvrige spørgsmål.

Kan vi kontaktes på rhioghstillinger@regionsjaelland.dk

Du ansøger via dette link nederst på siden

Ansøgningsfrist er d. 30. november kl. 23.59

Vi glæder os til at høre fra dig

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk

apartmentMUUSMANNplaceSorø
Ledige stillinger Kandidatbank Log påMin profilMin profil Leder for Økonomi og Indkøb - Sorø Kommune Vil du være en del af holdet i en kommune med store ambitioner for vækst, udvikling...
business_centerHøj løn

Butiksassistent - 30 timer - Haslev

apartmentLidl Danmark K/SplaceHaslev, 28 km fra Sorø
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentHospitunity ApSplaceSorø
Assisterende restaurantchef til Gyrstinge Skovkro Gyrstinge Skovkro Job detaljer Gyrstinge Skovkro Assisterende Restaurantchef Sjælland Stillingstype: Fuldtid Start...