Erfaren tandlæge søges til Tandplejen i Rødovre Kommune

apartmentDen Kommunale Tandpleje placeRødovre calendar_month 
Er du optaget af at forebygge og behandle sygdomme i tænder, både på individ og populationsniveau. Er du god til tale med både børn, unge, voksne, ældre og kolleger? Og vil du være en del af et fagligt fællesskab med dygtige kolleger, hvor hverdagen er præget af høj faglighed og forskelligartede behandlinger samt undersøgelser på både små og store.

Så er vi netop på udkig efter dig

Rødovre Kommunes Tandpleje består af en bred borgergruppe, og du får derfor mulighed for at arbejde med:

  • børn, så de får gode erfaringer med det at gå til tandlæge
  • unge, med et tandsæt i forandring der indimellem har brug for specialiseret behandling
  • voksne, der ikke kun har udfordringer med tænderne
  • ældre, som har brug for omsorg og pleje

Fælles for alle patientgrupper er, at vi skal tilbyde og udføre den rigtige behandling til den enkelte patient, da Tandplejen arbejder ind i et helhedstænkende sundhedsperspektiv for at kunne støtte borgeren i et sundere valg.

Tandplejen består af centralklinikken ”Tandplejehuset” med 10 units til caries- og tandreguleringsafdeling samt et dentallaboratorium. Derudover har vi fire decentrale skoletandklinikker og fire plejecentre.
Al behandling foregår i Tandplejehuset, alle tandlæger har en fast dag om ugen på en skoleklinik, hvor der foretages undersøgelser.
Vores grundlag er 11.000 børn/unge og 350 borgere i Omsorgs-, special- og socialtandplejen.
Vores fagsystemer er Solteq, Romexis, Windows, Sbsys, KMD-Opus.

Når du starter hos os, har vi et introduktionsprogram klar til dig og du bliver tilknyttet en kollega, så vi sikrer os, at du kommer godt fra start.

Tandlæge med blik for patienterne og overblik over driften

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger særligt efter dig som:

  • har bred klinisk erfaring med børne- og ungetandpleje
  • har erfaring med eller stor lyst til at prøve kræfter med special- og socialtandpleje
  • har erfaring med tandlægefagets mange facetter
  • har høj faglighed og ansvarlighed, så borgerne får den bedste behandling
  • vægter det kommunikative og relationelle i borgerkontakten, da vi møder mange forskellige målgrupper i vores hverdag
  • er en engageret kollega med gode samarbejdsevner der arbejder løsningsorienteret, så vi i fælleskab kan lykkes med opgaverne
Et godt sted med mange fagligheder

Rødovre Kommunale Tandpleje er en spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling.

Vi kan ikke alt, men vi er særlig stolte af:

  • Vi har en hverdag med nuancerede arbejdsopgaver, plads til nytænkning og medindflydelse.
  • Du får 40 professionelle, engagerede kolleger, der alle arbejder med samme mål
  • Vi arbejder med uddelegering af opgaver, så alle laver det de er bedst til
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, idet vi vægter sparring i det daglige, holder faglige møder og tager på kurser.
  • Ny-renoverede klinikker og up-to date udstyr

Der er fri parkering i området, bussen standser lige uden for døren og der er cykelparkering under halvtag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28 timer om ugen. Ønsker du flere eller færre timer, så skriv det i din ansøgning.
Løn i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse fra 1/8 eller snarest derefter. Første arbejdsdag vil være 8/8.
Vi skal have din ansøgning samt uddannelsesbevis og eventuelle relevante bilag senest den 1/6-25. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Der vil blive indhentet referencer samt børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte konstitueret overtandlæge Ellen Ingerslev på telefon: 3076 7581.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

apartmentBygningsafdelingen - DriftplaceRødovre
Rødovre Kommune har fokus på energiforbruget og søger derfor en person med flair for overvågning og styring af de tekniske installationer. Dine opgaver vil bl.a. omfatte en dybdegående analyse af det enkelte bygningsforbrug samt den tilhørende...
thumb_up_altAnbefalede

Leder til Børnehaven Nyager

apartmentBørnehaven NyagerplaceRødovre
Som leder i Nyager vil du træde ind i Dagtilbudsområdets visitationsudvalg, der fordeler alle Rødovre Kommunes specialpædagogiske pladser på 0-6 års området. I udvalget får du et tæt tværgående samarbejde med PPR og Børne- og Familieafdelingen, så vi bedst...
apartmentBørne- og KulturforvaltningenplaceRødovre
samarbejdspartnere og over for hinanden. Vi har tillid til, at alle bidrager til fællesskabet, og vi hjælper hinanden, hvis der er noget, der bøvler. Rødovre Kommune og Helhedstilbuddet Skovmoseskolen tilbyder:  •  En arbejdsplads, der arbejder med fokus på et godt...