Visionær og engageret leder til plejehjemmet Holmely
Vi søger en engageret leder til Plejehjemmet Holmely med tiltrædelse den 1. september 2025.
Hvem er vi? På plejehjemmet Holmely bor 40 beboere. Vi har både beboere med fysiske funktionsnedsættelser og kognitive funktionsnedsættelser, herunder demens. På vores plejehjem arbejder der social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, en sygeplejerske, ufaglærte og en pædagog, der arbejder som aktivitetsmedarbejder.Medarbejderne er tilknyttet en bo-enhed, men vi hjælper hinanden på tværs af bo-enhederne. Derudover arbejder vi tæt sammen med andre fagligheder og ressourcer, fx demenskonsulenter og frivillige, ligesom vi arbejder tæt sammen med de andre plejehjem i kommunen.
Vores kerneopgave er at understøtte en dagligdag for vores beboere, hvor de oplever, at livet er værd at leve. I 2017 blev vi registreret som Eden-hjem. Med afsæt i Eden-filosofien arbejder vi konkret med at forebygge de tre omsorgsplager: ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Hos os er hverdagen derfor præget af nærvær, respekt for den enkelte, spontanitet, meningsfulde gøremål og socialt samvær. Vi ser vores plejehjem som et levested, hvor beboerne selv har indflydelse på og medbestemmelse i deres hverdag. Det er også vigtigt for os, at familie, venner og gæster altid føler sig velkomne og betydningsfulde.
Om jobbet Som leder får du ansvar for, at:
- Understøtte den faglige udvikling i opgaveløsningen til gavn for beboerne
- Fremme et psykologisk trygt arbejdsmiljø gennem anerkendelse, feedback og inddragelse
- Understøtte og udvikle en bæredygtig drift, herunder ressource- og økonomistyring
- Oversætte national- og kommunalpolitiske beslutninger, fx den nye Ældrelov og den kommende sundhedsreform, ind i Eden-filosofien, så det er meningsfuldt og sammenhængende for hverdagslivet på plejehjemmet.
- En engageret medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for at lykkes med kerneopgaven til gavn for beboerne – hos os har vi fokus på, at det gode arbejdsmiljø er en forudsætning for at lykkes med kerneopgaven.
- En alsidig arbejdsdag præget af stor selvbestemmelse og indflydelse – hos os møder du en flad, værdibaseret organisation med stor tillid til og respekt for den enkelte lederes ledelsesrum.
- Tæt sparring og samarbejde med chefen for Ældre og Forebyggelse – hos os står vi sammen om udvikling og forandring og hjælper hinanden med at prioritere og udstikke retning, når der er behov.
- Mulighed for fleksibilitet i arbejdstider og hjemmearbejdsdage – hos os er du herre over egen kalender.
- Et respektfuldt og anerkendende lederfællesskab med de andre plejehjemsledere samt deltagelse i spændende lederforums på tværs af organisationen – hos os vægtes din ledertrivsel højt.
- En grundig og individuel tilrettelagt introduktion – hos os har vi fokus på, hvordan du lærer bedst og på at byde dig velkommen.
- Mulighed for relevant efter- og videreuddannelse – hos os understøttes udviklingen af dit personlige og faglige lederskab.
- Mulighed for at påvirke udviklingen på ældreområdet i forskellige arbejdsgrupper.
Hvem er du? Vi forventer ikke, at du kan det hele – hos os vi arbejder vi sammen om at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for beboerne, og vi lægger stor vægt på din nysgerrighed og lyst til at udvikle dig og lære.
Vi ser derfor gerne, at du har følgende faglige og personlige erfaringer og kompetencer:
- Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. som sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog eller lignende. Vi er dog også åbne for ansøgere med andre relevante baggrunde, som kan bringe værdi til stillingen.
- Har erfaring med faglig ledelse. Du formår at styrke den faglige kvalitet ved at sikre løbende kompetenceudvikling og skabe en hverdag, hvor der er tid og plads til faglig refleksion og sparring.
- Har erfaring med personaleledelse, herunder at motivere, støtte og udvikle medarbejdere.
- Har erfaring med at understøtte en bæredygtig drift, herunder ressource- og økonomistyring.
- Er relationskompetent og er optaget af værdien i at inddrage og involvere pårørende og civil- og lokalsamfund for at lykkes med kerneopgaven.
- Har stærke netværkskompetencer og forstår vigtigheden af at opbygge og opretholde tætte samarbejdsrelationer med både interne og eksterne faggrupper og sektorer, som kan være en del af beboernes forløb og hverdagsliv.
- Er udviklingsorienteret og er nysgerrig på at tænke nyt og anderledes, når hverdagen kræver det eller indbyder til det.
- Vægter tydelig, åben og dialogbaseret kommunikation, der kan skabe følgeskab og engagement.
- Har lyst til og kan se værdien i at videreudvikle vores arbejde med Eden-filosofien. Ligesom du kan se dig selv arbejde ud fra Assens Kommunes værdier og ledelsesgrundlag.
Du kan læse mere her:
- Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
- Eden-filosofien
- Assens Kommunes ledelsesgrundlag.
Hvad ønsker beboerne, de pårørende og medarbejderne af dig som leder? Beboerne: »Vi ønsker os en leder på Holmely, der er nærværende, som giver sig tid og har lyst til at lære os at kende som mennesker, uanset hvor forskellige vi er.«
De pårørende: »Vi ønsker os en leder, der også ser os som pårørendegruppe med vores behov for øje, og som gerne vil samarbejdet.«
Medarbejderne: »Vi ønsker os en synlig og handlekraftig leder, der engagerer sig i os, og som sikrer faglig udvikling og trivsel gennem tydelig kommunikation, struktur og anerkendelse. En leder, der reflekterer over egen praksis, tør tænke nyt, tager ansvar og skaber sammenhæng for medarbejdere, beboere og pårørende.«
Kollegaer: »Vi ønsker os en kollega, som vil udvikle plejehjemsområdet sammen med os, og som vil samarbejdet på tværs. Både det formelle og uformelle samarbejde.«
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere? Er du inspireret og har lyst til at høre mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte følgende:
- Chef for Ældre og Forebyggelse Lotte H. Lenius på tlf. 64 74 63 76.
- Lederkollega Linda Berg Schmidt på tlf. 64 74 75 71.
Du er også velkommen til at få en rundvisning på Holmely, en snak med medarbejderne og en kop kaffe; ring da og træf aftale på tlf. 24 61 92 81.
Ansættelsesprocessen Ansøgningsfristen er den 18. maj 2025.
Der indkaldes til samtaler den 22. maj 2025.
Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 27. maj 2025. Inden første samtale vil du modtage en case til forberedelse.
Som led i rekrutteringsprocessen foretages der, mellem første og anden samtale, en personprofilanalyse med efterfølgende personlig tilbagemelding.
Anden samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 10. juni 2025.
Tiltrædelse: 1. september 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.