Salgskoordinator søges til international virksomhed
Har du lyst til at blive en del af én af Europas største limtræsfabrikker og være med til at udvikle forretningen fra at være en produktionsvirksomhed til at være et videnshus inden for limtræ til møbelindustrien, der samtidig går forrest i branchen indenfor bæredygtig forretningsudvikling
Er du en struktureret og serviceminded salgskoordinator, der trives med at have mange bolde i luften samtidig?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye salgskoordinator.
Om jobbet:
Du bliver en del af en mindre organisation, hvor du er bindeleddet mellem salget, vores kunder og produktionen, så vi hver dag yder en professionel service over for vores kunder. Du vil i din rolle tage hånd om den administrative del af ordrebehandlingen i et tæt samarbejde med den øvrige salgsafdeling.
Du får erfarne og hjælpsomme kolleger at sparre med, og i det daglige refererer du til salgsdirektøren. Arbejdssted er i Vinderup.
Arbejdsmiljøet er uformelt, hvor ikke to dage er ens. Vi gør os altid umage for at levere den bedste service og samtidig have et sjovt arbejdsmiljø, hvor alle trives.
Dine primære opgaver:
- Intern ordrebehandling
- Vareoprettelse i vores ERP-system
- Daglig kundekontakt og -opfølgning
- Koordinering med produktionsledelsen
- Opfølgning med speditører i forhold til leveringer
- Forskellige ad-hoc opgaver
Din profil:
Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller. Som person har du det bedst med at have styr på detaljerne og at levere kvalitet til aftalt tid, også når det går stærkt. Du har en naturlig interesse i at lære produkterne at kende, samt at forstå processerne i produktionen.
Vi forventer:
- Du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling inden for salgsadministration i en B2B-virksomhed
- Du har gode IT-evner – herunder gerne erfaring med Axapta, som er vores ERP-system, men vi skifter til BC365 i 2026
- Du er tryg ved at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
- Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret
- Du er vant til at have kontakt med kunder og har evnen til at sætte dig i deres sted
Vi tilbyder:
- Gode muligheder for udvikling og ansvar
- Mulighed for mad- og frugtordning
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Du bliver en del af en succesfuld virksomhed, som har fokus på samarbejde og trivsel
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til hh@vti.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Halldor Halldorsson på tlf. 96 95 03 36.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os:
VTI’s kernekompetence er at producere limtræ til møbelindustrien, trappeindustrien samt produkter til byggemarkeder. VTI har siden starten i 1976 haft en markant vækst og er i dag en af Europas største limtræsfabrikker.
Vi er omkring 95 medarbejdere på fabrikken i Vinderup, samt 35 på vores fabrik i Letland.