[ref. v9505404] Colas Danmark A/S søger produktionsmedarbejder til asfaltfabrik i Djeld

apartmentColas Danmark A/S placeVinderup calendar_month 

Colas Danmark A/S søger produktionsmedarbejder til asfaltfabrik i Djeld

Vil du arbejde med produktion af asfalt, kørsel med læssemaskine og vedligeholdelse af fabrikken, bygninger, plads og materiel? Og vil du gerne blive en del af et team med et stærkt sammenhold?

Vi søger en produktionsmedarbejder til vores asfaltfabrik i Djeld, som består af et team med 5 ansatte, hvor din leder bliver fabrikslederen.

Asfaltproduktionen starter tidlig morgen og i højsæsonen er arbejdsdagene ofte lange. Det er derfor en fordel, at du bor i nærheden.

Om Jobbet

Din vigtigste opgave er sammen med dine kollegaer at producere asfalt. Dine typiske arbejdsopgaver er:

  • daglig vedligeholdelse af asfaltanlægget
  • køre vores læssemaskine/gummiged
  • assistere asfaltproduktionen
  • blande asfalt
  • forefaldende arbejde på fabrikken.

Vi oplærer dig naturligvis i alle opgaverne. Vi oplærer dig blandt andet i hvordan man blander asfalt, kørsel med læssemaskine/gummiged til produktion og håndtering af vores brovægt-system.

Om dig

Vi ser gerne du er en mødestabil medarbejder som er positiv og ansvarsbevidst. Herudover er du god til at planlægge dine arbejdsopgaver og villig til at lære og prøve nye opgaver. Det er et krav at du har kørekort til kategori B.

Det er en fordel, men ikke et krav at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund
  • Har erfaring fra andre produktionsvirksomheder, landbrug eller lignende.
  • Har Kørekort til gaffeltruck, certifikat B (eller du har lyst til at erhverve certifikatet)
  • Kan tale, læse og forstå dansk.

Vi indkalder løbende til samtaler

Har du spørgsmål til jobbet, er du er velkommen til at kontakte fabriksleder, Ole Gertsen på telefonnr.: 2019 9032 på hverdage mellem kl. 08.00 og 13.00.

Vi indkalder løbende til samtaler, så søg hellere i dag end i morgen.

Colas Danmark A/S ser en mangfoldig medarbejdersammensætning som et aktiv for vores virksomhed og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Colas

Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark. Vi hjælper vores kunder med at realisere løsninger, som tilpasses kundens individuelle behov og forventninger. Vi bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger.

Colas Danmark A/S er en del af Colas Gruppen. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas’ kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing og råstofindvinding og industri.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentJKSplaceSkive, 18 km fra Vinderup
Plast-, fiber- og skumgummiarbejde Produktionsmedarbejder til dag og aften i Sallingsområdet JKS søger stabile folk til skifteholdsarbejde! Søger du job? Så skriv eller ring til os hurtigst muligt. For en samarbejdspartner...
apartmentVTI A/SplaceVinderup
ud på? Som produktionsmedarbejder hos os får du en hverdag med varierede opgaver, hvor du bl.a. skal:  •  Betjene forskellige maskiner, fx kehlemaskiner og limpressere.  •  Bidrage til, at dagens produktion forløber uden problemer.  •  Lære nye ting og blive oplært i flere af fabrikkens...
apartmentElis Danmark A/SplaceKarup, 31 km fra Vinderup
Elis i Karup søger produktionsmedarbejder til måttevaskeri - Nathold Application due: 20-10-2025 Start date: Start hurtigst muligt Workplace: 7470 Karup J Department: Måtteservice Karup Kom ikk’ til Elis, hvis et stærkt sammenhold...