Teknisk SDM/Intern IT

apartmentPicopublish ApS placeSilkeborg calendar_month 
Vi søger dig, der vil dele tiden mellem intern IT ansvarlig for hele Pico og teknisk Service Delivery Manager (SDM) i vores driftsteam; PicoCore. Det her er en hybridrolle til dig, der ikke vil vælge mellem intern IT og konsulentarbejde, men som synes, det er fedt at være dér, hvor tingene mødes.

Vores kunder og medarbejdere er branchens bedste og dygtigste, og de fortjener en service og et supportniveau, der matcher deres forventninger - plus lidt mere, selvfølgelig. Og der kommer du ind i billedet.

SDM-rollen (70% af tiden)

Som Service Delivery Manager er din primære opgave at sikre, at vores kunder oplever enestående service og professionel support. Du vil koordinere og planlægge opgaver og henvendelser, fokusere på kontinuerlig forbedring af vores services og agere som bindeled mellem kunder og tekniske konsulenter.

  • Du tager imod henvendelser, griber dem og fører dem selvstændigt i mål.
  • Du er en teamplayer og bidrager aktivt til fremdrift og prioritering i teamet.
  • Du kan selv levere konsulent‑ eller udviklingsarbejde – fedt hvis du kan gribe og løse nogle af opgaverne selv.
  • Opgaverne bliver ofte skabt omkring dig – du forventer ikke, at de bliver serveret.
  • Du lykkes hos os, hvis du har lyst til at tage ansvar og få ting til at ske.
  • Du deler vores mindset: Vi lever af gode kunderelationer – og vi taler altid pænt om vores kunder.

Bonuspoint hvis du har interesse for monitorering og Azure. Det er et område, vi gerne vil løfte, men som i dag mangler tid, fokus og en fælles retning. Her er en reel mulighed for at sætte aftryk.

Du kan læse mere om PicoCore her

Intern IT‑ansvarlig (ca. 30% af tiden)

Du overtager det interne IT-ansvar fra en medarbejder, der ønsker at gå ned i tid. Han vil fortsat være i Pico og hjælpe dig med stort og småt, indtil du er selvkørende. Du skal sikre, at Picos IT-mæssige hverdag fungerer – pragmatisk og sikkert. Du arbejder sammen med en lille gruppe af IT-kyndige, som du kan sparre med og uddele ansvar til. Det involverer opgaver som:

  • Hardware, udstyr, adgangsstyring og on-/offboarding.
  • Licenser, CSP/Microsoft‑setup og leverandørkontakt.
  • IT‑drift, sikkerhed og beredskab (uden at gøre det unødigt tungt).
  • Løbende forbedringer og professionalisering – med fokus på det, der giver mening i praksis.

Du er ikke en del af ledergruppen, men du har tydeligt ansvar og stor tillid og refererer direkte ind til vores CEO på denne del af stillingen.

Hvem tror vi, du er?

Vi arbejder med tillid frem for kontrol og tror på, at det gode arbejdsliv er et fælles ansvar. Vi arbejder dedikeret på at skabe og kommunikere rammer og forventninger til dig, så du ved, hvornår du lykkes.
  • Du trives i et mindre team og med at prioritere opgaver hver dag.
  • Du er på kontoret, fordi du har lyst – og fordi fællesskab og trivsel betyder noget for dig.
  • Du har humor, selvironi og en sund selvindsigt.
  • Du tager ansvar, skaber overblik og får ting afsluttet.
  • Du kan lide at sparre løbende og ikke bare på statusmøder.

Sådan er det at arbejde hos PicoPublish

Vi løfter i flok og belønner den samlede indsats over enkeltmandspræstationer. Det betyder ikke, at vi ikke anerkender din egen indsats som fortjent, men vi sætter samlede resultater over individuelle KPI’er.

Vi arbejder strategisk og taktisk med mental sundhed og et trygt arbejdsmiljø. Vi tager hensyn til de aktuelle faser i dit liv, og accepterer at vi har forskellige behov. Vi behandler alle ens, ved at behandle alle forskelligt.

Du kan læse mere her

Løn & rammer

Vi arbejder med kommunikerede lønrammer baseret på niveau og arbejdsområde. Det gør vi fordi:

  • Vi vil gøre op med at dem, der råber højest, stiger mest.
  • Vi vil sikre at medarbejdere ved Pico bedømmes ud fra samme kriterier.
  • Vi vil skabe klarhed over hvilke lønrammer man kan forvente samt lovkrav Ift. stillingsopslag.
  • Vi vil aktivt fremme ligeløn på tværs af køn, kulturel baggrund, handicap og generelle bias.

Lønnen reguleres årligt og besluttes af en samlet ledergruppe baseret på indsats, rolle, arbejdsopgaver og ansvar.

Lønrammen for denne stilling varierer alt efter niveau og erfaring:

Ret ny på arbejdsmarkedet: 35.000-45.000 + 8 % i pension.

Ret erfaren på arbejdsmarkedet: 45.000-55.000 + 8 % i pension.

Det praktiske

Ansøgninger bliver evalueret løbende, men vi håber, du kan starte 1. august 2026 eller tidligst derefter. Vi gør opmærksom på, at karakteren af vores projekter/kunder forudsætter, at du skal kunne begå dig flydende på dansk (mundtligt og skriftligt).

Kontoret ligger i Silkeborg og du skal kunne være fysisk på kontoret de fleste dage.

Du kan sende din ansøgning her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilia Vandborg, Head of Customer Operations på tlf. +45 26 36 29 03.

business_centerHøj løn

Head of IT

apartmentSearcherplaceBeder-Malling, 43 km fra Silkeborg
Head of IT Take the lead on IT operations, cybersecurity and AI initiatives in an ambitious and fast-growing tech environment. Lead and improve IT operations at TinyMobileRobots At TinyMobileRobots, you become a central part of the organization...
apartmentToo Good To GoplaceDanmark
emissions come from food waste and loss. Through our marketplace app, we connect businesses that have unsold, surplus food, with consumers who can buy and enjoy it at ⅓ of retail value. We are a certified B Corporation with a mission to empower everyone to...
electric_boltStraks start

IT Support Specialist

apartmentToo Good To GoplaceDanmark
emissions come from food waste and loss. Through our marketplace app, we connect businesses that have unsold, surplus food, with consumers who can buy and enjoy it at ⅓ of retail value. We are a certified B Corporation with a mission to empower everyone to...