Distriktsfysioterapeut søges til Sundhedshuset

apartmentHedensted Kommune placeHedensted calendar_month 

Kunne du tænke dig at være en del af et sundhedshus med mange fagligheder, hvor der er plads til tværfaglighed og sparring? Er du selvstændig i løsning af arbejdsopgaven og kan du tilrettelægge din egen arbejdsdag?

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en distriktsfysioterapeut i den østlige del af kommunen på 30 - 37 timer pr. uge til en fast stilling. Gerne start hurtigst muligt eller 1. oktober 2025. Som distriktsterapeut løser man geriatriske genoptræningsopgaver i borgerens hjem og på plejehjemmene, ud fra borgerens ressourcer og begrænsninger.

Vi løser genoptræningsopgaver efter både Sundhedsloven §140, Servicelovens §86 og den nye ældrelov.

  • Undersøgelse og træning af geriatriske, medicinske og ortopædkirurgiske borgere - efter en genoptræningsplan, som har behov for hjemmetræning eller som bor på plejehjem.
  • Træning efter den nye ældrelov, i samarbejde med hjemmeplejen.
  • §86 holdtræning.
  • Du vil blive en del af sundhedshusets geriatriske team og distriktsteamet.
  • Dokumentation i Cura.

Vores forventninger til dig

Du er uddannet fysioterapeut og har gerne erfaring med træning af den ældre medicinske eller ortopædkirurgiske borger. Du har et bredt kendskab til træning af borgere med en almen genoptræningsplan. Du arbejder selvstændigt, men søger samtidig videndeling med dine kollegaer.

Du er ansat som selvtilrettelæggende. Du er i stand til at planlægge og strukturere dit arbejde, og du er samvittighedsfuld i dokumentationen af arbejdet med borgeren.

Du er empatisk og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov, samtidig med at du udfordrer borgerens formåen.

Kørekort er en nødvendighed, da din primære arbejdstid vil foregå hjemme hos borgerne. Der er adgang til kommunal bil.

Derfor skal du vælge os

Hos os i Sundhedshuset vil du blive en del af en engageret og velfungerende afdeling på 62 medarbejdere, hvor vi vægter ansvar, dialog og udvikling højt. Vores ambitioner i sundhedshuset er at have borgeren i centrum, således at borgeren føler sig godt behandlet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås hos teamleder Jette Lyshøj Hansen, tlf. 30 36 14 57, jette.l.hansen@hedensted.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 19. august 2025.

Samtaler afholdes mandag den 25. august 2025.

Om os

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes.

Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.

Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelser i centrum, du får pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/hvohmhem/plakat_a1-2.pdf.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentSitly NLplaceVejle, 12 km fra Hedensted
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
local_fire_departmentHaster

Laborant til metalbelægninger

apartmentChem-Tec Plating A/SplaceHedensted
Chem-Tec Plating A/S søger en selvstændig laborant til at sikre den daglige drift af laboratoriet, så vores produktion holdes kørende. Er du klar på udfordringerne inden for metallisk overfladebehandling? Så har vi jobbet til dig! Om os Chem-Tec...
apartmentRandstadplaceHedensted
Er du interesseret i fastansættelse, som lagermedarbejder på aftenholdet hos vores samarbejdspartner JYSK. Så kan vi tilbyde et try & hire forløb på 3 måneder med efterfølgende fastansættelse. Du bliver en del af en professionel og moderne...