Laborant til metalbelægninger

apartmentChem-Tec Plating A/S placeHedensted calendar_month 

Chem-Tec Plating A/S søger en selvstændig laborant til at sikre den daglige drift af laboratoriet, så vores produktion holdes kørende. Er du klar på udfordringerne inden for metallisk overfladebehandling? Så har vi jobbet til dig!

Om os

Chem-Tec Plating A/S i Uldum er en førende virksomhed inden for metallisk overfladebehandling med et dedikeret fokus på høj kvalitet. Til vores europæiske kunder tilbyder vi rådgivning om og udførelse af metalliske belægninger, fx nikkel og guld, ved brug af kemiske og elektrolytiske processer, og som noget nyt Physical Vapour Deposition (PVD-belægning).

Om jobbet

Vi søger en laborant, der kan overtage det daglige arbejde på vores laboratorie, da den nuværende laboratorieansvarlige snart får nye opgaver i virksomheden.

Da overfladebehandlingen foregår gennem elektrolytiske og kemiske processer, er det afgørende for vores produktion og leveringsdygtighed, at kemien i produktionsbadene kontinuerligt analyseres og vedligeholdes. Som laborant bliver det – sammen med kemiingeniøren – dit ansvar at sikre dette, og du spiller derfor en betydelig rolle i den daglige drift.

Dine tre primære arbejdsopgaver bliver:

  • Selvstændigt sikre den daglige drift af laboratoriet med hensyn til analyser, tilsætninger til produktionsbade og dokumentation
  • Opblanding af produktionsbade
  • Indkøb og varemodtagelse af kemikalier fra danske og udenlandske leverandører

I laboratoriet vil du bl.a. arbejde med titreringsanalyser og AAS. Derudover er du også ansvarlig for egenkontrol af procesvand og lageroptælling ved status. Selvom du primært arbejder i laboratoriet, er du dagligt i kontakt med bl.a. operatørerne i produktionen for at sikre, at produktionsbadene fungerer optimalt.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du har mulighed for at tilrettelægge din egen arbejdsdag.

Faglige kvalifikationer

Du er uddannet laborant med dokumenteret erfaring inden for laboratoriedrift og analyseteknikker, og du har kendskab til eller interesse inden for elektrolytiske og kemiske metalbelægninger. Du er vant til at begå dig i ERP-systemer og Office-pakken, særligt Excel.

Kendskab til SAP Business One er en fordel, men ikke et krav. Da du vil skulle være i kontakt med mange parter internt og eksternt, forventer vi, at du er god til at kommunikere teknisk og forretningsmæssigt på dansk og engelsk.

Personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er detaljeorienteret, god til at skabe overblik og vedholdende i løsningen af komplekser opgaver, også under tidspres. Du motiveres af at have det fulde ansvar for dit område, og du forstår at skabe fremdrift – både i dit eget arbejde og omkring dig, så vi når i mål med de ting, vi sætter os for.

Chem-Tec Plating A/S tilbyder

Du vil få 34 gode kollegaer i en spændende og velrenommeret virksomhed, hvor vi alle kender hinanden og har det godt sammen. Du vil opleve et uformelt og foranderligt arbejdsmiljø med varierende kunder og opgaver, hvor vi ofte har travlt og hjælpes ad med at nå i mål.

Vi har en aktiv personaleforening, som i løbet af året afholder arrangementer for medarbejderne, fx udflugter og familiedage. Virksomheden ligger i Uldum tæt ved den midtjyske motorvej.

Løn og pension i henhold til kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV mærket ”Laborant” til bhm@chemtec.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Bo Hvid Mikkelsen på 24 88 47 50 eller bhm@chemtec.dk.

Du kan læse mere om Chem-Tec Plating A/S på www.chemtec.dk.

apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle, 12 km fra Hedensted
morgenmøder og forbedringstavlemøder højt. Et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, gode kolleger, summende aktivitet og fokus på forbedringer. Vi forventer at: Du er uddannet laborant, farmakonom eller lignende Du har lyst til det praktiske...
apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding, 34 km fra Hedensted
på helligdage. Vi anvender Ønskeplan, hvor du selv er med til at lave din arbejdsplan og så er vi er gode til at hjælpe hinanden med at bytte vagter På hverdage er der bioanalytikere og laboranter fra afsnittet, som deltager i prøvetagningen på Nærhospitalet...
apartmentEurofinsplaceGalten, 45 km fra Hedensted
mikrobiologer, farmaceuter, dyrlæger, ingeniører, teknikere og laboranter samt medarbejdere i en række administrative funktioner.StillingsbeskrivelseHar du lyst til at være en del af et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du gør en forskel i hverdagen...