Dansk- og engelsklærer til barselsvikariat på Ungdomsskolen Hovmestervej (34 t/u) − du skal undervise og føre til prøve i dansk og engelsk FP10

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vi søger en lærer, der kan påtage sig undervisningen af vores elever i dansk og engelsk på 10. klassesniveau. Da du fører til prøve kort tid efter ansættelsesstart, ser vi gerne, at du har erfaring med afgangsprøven.

Det følgende skoleår er det muligt, at du har 8. eller 9. klassetrin i samme fag.

Vi er et skoletilbud for 14- til 19-årige udsatte unge med faglige, personlige og sociale udfordringer samt udfordrende skoleforløb. Det meste af tiden er vi to lærere i undervisningen, og vi søger en barselsvikar, der kan være med til at motivere vores unge og hjælpe dem med at blive klar til at indgå i videre uddannelsesforløb.

Vores mål er netop, at den enkelte unge bliver parat både på det faglige, personlige og sociale område.

Arbejdsopgaver, du typisk møder hos os: Planlægning, afvikling af undervisning sammen med din lærermakker, telefon- og sms-korrespondance med elever, forældre og netværk, spise morgenmad sammen med eleverne, individuelle elevsamtaler, registrering af elevfremmøde, ekstern supervision med dit team, team- og netværksmøder og et tæt samarbejde med de sociale myndigheder med hjælp fra vores socialrådgiver.

Vi tilbyder
  • muligheden for at gøre en stor forskel for udsatte unge
  • en undervisning med ca. 80% tolærerordning
  • et seriøst arbejdsklima med tid til solid forberedelse
  • et lille lærerkollegie med masser af kollegial sparring og tæt teamsamarbejde
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din dagligdag
  • et godt arbejdsmiljø, der bibeholdes bl.a. ved ekstern supervision
  • individuelle arbejdspladser og arbejdstelefon
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
Vi forventer, at du
  • underviser og fører vores 10. klasseselever til prøve i dansk og engelsk
  • har undervisningserfaring med målgruppen
  • skaber meningsbærende relationer til de unge
  • sammen med de unge kan hjælpe dem med mentalisering
  • sætter tydelige grænser og har strategier for at håndtere konflikter
  • ser flere lærere i undervisningen som en forpligtende styrke

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, opfordres du til at søge.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er på 34 timer ugentligt, frem til den barslende er retur.

Dit skema indeholder 22 undervisningslektioner i alt pr. uge (17 klokketimer), hvoraf du er primærlærer i nogle af timerne og 2. lærer i andre timer. Undervisningen foregår på alle ugens hverdage på Ungdomsskolen Hovmestervej, Hovmestervej 30 B, 2400 København NV

Tiltrædelse pr. 1. marts eller 1. april 2026.

Ansættelsen finder sted i henhold til gældende overenskomst samt aftale om arbejdstid for månedslønnede lærere m.fl. i ungdomsskolen. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information

Hvis du vil vide mere om skolen og jobbet, er du velkommen til at ringe til lærer og koordinator Jan Vemgaard på 20 54 43 77, vejleder og TR Julie Osther Skovhus på 24 75 15 32 eller leder Jannie Orte på 26 32 48 18.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg via linket senest tirsdag den 20. januar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest fredag den 23. januar 2026.
Du bliver bedt om at forberede en kort undervisningspræsentation til samtalen. Det får du mere at vide om, når vi kontakter dig.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  02.  01.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Har du lyst til at arbejde på en fantastisk skole med et stærkt DNA, som i foråret flyttede ind i spritnye bygninger midt...
apartmentDGI ByenplaceKøbenhavn
konferencegæster. Lyder det som dig? CPH Conference DGI Byens konferencehus, CPH Conference, ligger i hjertet af København. CPH Conference indeholder 14 moderne mødelokaler, en tagterrasse og en charmerende restaurant med panoramaudsigt over Kødbyens tage...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og straffeattest. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Mere information Har du spørgsmål, eller vil du gerne besøge os og høre mere, så kontakt tilbudsleder Sisse Borum på 30 13 10 69. Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune Socialforvaltningen...