Head of Finance
Om Autobasen
Autobasen er en virksomhed i stærk udvikling og med klare vækstambitioner. Vi er i dag blandt Danmarks største bileksportører, og vores position i markedet giver os et stærkt udgangspunkt for at udvikle forretningen endnu videre.
Vi driver ikke en traditionel bilforretning – vi arbejder som en moderne, datadrevet og skalérbar handelsplatform, hvor kvalitet, transparens og effektive processer er helt centrale.
I takt med vores vækst er vi i gang med at udbygge vores forretningsmodel, så Autobasen i de kommende år får flere selvstændige, men sammenhængende forretningsben. Det skaber spændende muligheder og kræver både stærke processer, god økonomistyring og et solidt analytisk fundament.
Som medarbejder hos Autobasen bliver du en del af en kultur præget af handlekraft, pragmatiske løsninger og korte beslutningsveje — og du får mulighed for at være med til at præge retningen i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig fremad.
Bredt finansielt ansvar med fokus på ledelse, drift og forretningssparring
Som Head of Finance hos Autobasen får du det samlede ansvar for den daglige økonomiske og administrative drift. Det omfatter regnskab, lønadministration, controlling, rapportering og udvikling af effektive processer, der understøtter en virksomhed i konstant bevægelse.
Du bliver en tæt sparringspartner for direktøren og indehaveren og får en central rolle i at styrke virksomhedens økonomiske overblik, beslutningsgrundlag og interne strukturer i en branche præget af højt tempo og store datamængder.
Du får desuden ansvar for et mindre team, som i dag består af 3 medarbejdere, og hvor der – i takt med virksomhedens vækst – kan blive mulighed for at udvide organisationen.
Hovedopgaver- Lede, motivere og udvikle finansteamet
- Sparre med direktøren/indehaveren om økonomi, planlægning og forretningsbeslutninger
- Sikre en stærk daglig driftsøkonomi, herunder regnskab, løn, månedsafslutning og rapportering
- Understøtte budgettering, forecasting og likviditetsstyring
- Sikre høj kvalitet og transparens i økonomiske data
- Drive procesoptimering og udvikling af interne systemer og kontroller
- Samarbejde med salg, indkøb og øvrige afdelinger om økonomiske indsigter og beslutningsstøtte
Erfaren økonom med stærk forretningsforståelse
Du har en relevant økonomisk uddannelse og solid erfaring fra regnskab og økonomistyring — fx som Head of Finance, Økonomichef, Regnskabschef, Controller eller fra revisionsbranchen.
Du trives med både det strategiske og det operationelle, motiveres af at spille en aktiv rolle i hele organisationen og bliver samtidig en del af ledergruppen.
Du har stærke kompetencer inden for regnskab, controlling, lønadministration og finansiel drift, og du arbejder struktureret, datadrevet og med øje for kvalitet. Du kan formidle økonomiske analyser i et klart og forståeligt sprog og bidrager naturligt til forbedring af processer og arbejdsgange.
Du har flair for Excel, og erfaring med økonomisystemer og databehandling er en fordel. Kendskab til bilbranchen er et plus – men ikke et krav.Du har samtidig erfaring med ledelse og udvikling af medarbejdere.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
DirektørLars Malling Hansen
Mail: lmh@autobasen.dkTlf. 61 71 90 30
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne dit CV og en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.