Receptionist med administrative opgaver til Uddannelsesforbundet

apartmentUddannelsesforbundet placeKøbenhavn calendar_month 
Vil du være Uddannelsesforbundets stemme og ansigt udadtil? Den, der tager imod medlemmer og samarbejdspartnere, som kommer på besøg eller ringer til os. Og den, som løser de administrative opgaver, der får hverdagen i sekretariatet til at glide glat.

Hvis ja, så har du chancen nu.

Om jobbet

Som administrativ sagsbehandler i receptionen skal du først og fremmest passe vores telefonomstilling og sørge for, at indgående opkald kommer videre til den rette kollega.

De øvrige arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Tage imod medlemmer og gæster og sørge for, at de bliver registreret og kommer det rigtige sted hen i huset.
  • Fordele e-mails og post fra e-Boks.
  • Bestille fly, tog og hotel.
  • Administrere forbundets ferieboliger (bookinger, kontakt til viceværter med mere).
  • Indkøbe kontorartikler.
  • Håndtere rejseafregninger.
  • Administrere alarm/nøglesystem og telefonsystem.

Stillingen er på fuld tid, og vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med HK.

Om dig
  • Du er professionel og imødekommende, når du taler med medlemmerne, og du kan også håndtere de svære samtaler på en god måde.
  • Du trives med at have flere opgaver og være omstillingsparat.
  • Du er udadvendt og struktureret og kan bevare et godt overblik i en travl hverdag.
  • Du er fleksibel, løsningsorienteret og god til at samarbejde.
  • Du er en erfaren bruger af IT-systemer.

Om os

Du bliver en del af administrationsafdelingen, hvor vi er ni medarbejdere inklusive en administrationschef. Arbejdsstedet er Uddannelsesforbundets sekretariat på Nørre Farimagsgade i København. Sekretariatet er en uformel arbejdsplads med godt kollegaskab, hvor vi vægter samarbejde og faglighed højt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Hanne Marx på telefon 5120 3696 eller tillidsrepræsentant Marianne Jørgensen på telefon 6138 8630.

Om ansættelsesprocessen

Send din ansøgning til job@uddannelsesforbundet.dk senest den 10. marts. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13 og regner med tiltrædelse den 1. maj eller tidligere.

Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge jobbet.

Uddannelsesforbundet er fagforbund for omkring 9.000 undervisere og vejledere, der løfter unge og voksne videre i livet og på arbejdsmarkedet. Sekretariatet har ca. 40 ansatte. Læs mere på www.uddannelsesforbundet.dk.

apartmentScandic Hotel A/SplaceKøbenhavn
Smiler du med øjnene, griber bolde fra alverdens retninger og elsker at være hotellets knudepunkt? Vi ved, at du er fyldt med energi, og at dit gode humør smitter af på vores gæster og alle dem, du arbejder sammen med. Du har en sjette sans for...
placeKøbenhavn
Vi søger en stærk receptionist/patientkoordinator til vores tandklinik. Rollen er ikke en “hjælpe-funktion” – du får et reelt ansvar for receptionens drift og kommunikation med patienter, samarbejdspartnere og kommuner. Derudover skal du på sigt mestre...
apartmentRegion HovedstadenplaceHerlev, 13 km fra København
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Receptionist til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev Hospital (vikariat 9 måneder) Vil du være med til at give vores patienter en god...