Spildevandsplanlægger til driftsområdet
Vi søger en spildevandsplanlægger til vores driftsafdeling. Det forventes, at du har stor viden indenfor spildevandsområdet og erfaring med TV-inspektion og GIS og gerne erfaring fra en forsyningsvirksomhed.
Jobbet
Du får ansvaret for at gennemføre TV-inspektion af vores kloakledninger i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere. Arbejdet omfatter også indlæsning og kontrol af TV-inspektioner i GIS i tæt samarbejde med eksterne leverandører. Udover spildevand er der også GIS-relaterede opgaver indenfor vand- og fjernvarmeområdet.
Som spildevandsplanlægger vil du referere til driftschefen. En stor del af dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med teamlederen for Spildevand & Entreprenør. Du vil komme til at arbejde sammen med flere eksterne samarbejdspartnerne, som f.eks. udfører TV-inspektion, strømpeforing, drift af GIS, samt Glostrup Kommune som er myndighed for området.
Arbejdsopgaverne varierer og kan ændre sig med dine kompetencer og ønsker.
Arbejdsopgaver
Overordnet vil du blandt andet få ansvaret for:
- TV-inspektion, og kontrol af GIS i samarbejde med eksterne.
- Udbud af rammeaftale for TV-inspektion.
- Iværksætte udbud og indgå aftaler med entreprenører i forbindelse med opgaver som spuling, oprensning af olieudskiller, etablering af nye stik mv.
- Planlægning, tilsyn og godkendelse af tilslutninger, som er udføres af eksterne entreprenører.
- Projektledelse og byggeledelse af mindre anlægsprojekter
- Udarbejde vejledninger ved ibrugtagelse af nye anlæg som pumpestationer, åbne og lukkede bassiner, olieudskillere/sandfang, klimatilpasningsløsninger mv.
- Ved nye projekter for klimatilpasning vil du indgå i projektorganisationen for at sikre gode drifts- og arbejdsmiljøforhold på det færdige anlæg.
- Samarbejde med projektafdeling, kommune mfl. ved byggemodninger, afledning af regn og spildevand samt andre spildevandsrelaterede opgaver.
- Svare på kundehenvendelser indenfor spildevandsområdet.
- Afhængig af erfaring evt. opsætning og tilpasninger af SRO-/SCADA-system for pumper og bassiner i forsyningsområdet
- Du har en uddannelse som ingeniør, konstruktør, kloakmester eller anden relevant uddannelse.
- Du har gerne flere års erfaring indenfor spildevandsområdet, evt. fra en forsyningsvirksomhed
- Du behersker dansk i skrift og tale.
- Du har god teknisk indsigt i spildevandssystemer.
- Du har kendskab til udbud og projektplanlægning.
- Du har gerne erfaring med tilsyn og afleveringsforretninger.
- Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
- Udover kendskab til GIS har du en generelt IT-forståelse (minimum Office-pakken).
- Du har kørekort til personbil.
Glostrup Forsyning tilbyder
Glostrup Forsyning værner om deres medarbejdere, hvilket både udmønter sig i høj personlig- og faglig udvikling, flekstid, morgenmad om fredagen, overenskomstansættelse (KL-overenskomst), attraktiv sundhedsforsikring, 37 timers arbejdsuge inklusive frokostpause, motionsrum og gratis parkering.
Kulturen hos Glostrup Forsyning er præget af en fri og respektfuld tone. Da det er vigtigt for
Glostrup Forsyning at have en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, rummer kulturen humor og smil, ligesom virksomhedens ansatte føler sig som én stor familie, der bekymrer sig om hinanden.
I rollen vil du opleve stor grad af frihed under ansvar, og du har mulighed for selv at styre din hverdag. Derudover er Glostrup Forsyning villige til at tilbyde kurser, så du kan tillære dig nye kompetencer.
Glostrup Forsyning er en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle er velkomne uanset køn, alder, etnicitet og seksualitet.
Ansøgning
Vi modtager ansøgninger løbende og forventer ansættelse snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage dit CV – du skal ikke sende en ansøgning – hurtigst muligt. Dit CV skal sendes via knappen ’Ansøg’.
Hvis du har spørgsmål vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte driftschef Henrik Nicolaisen på telefon 29 61 97 06.
Om Glostrup Forsyning
Glostrup Forsyning er et lokalt forsyningsselskab, som blev stiftet i 2010 og består af et holdingselskab og fem datterselskaber (Glostrup Vand A/S, Glostrup Spildevand A/S, Glostrup Varme A/S, Glostrup Affald A/S samt Glostrup Service A/S).Alle selskaber er 100% ejet af Glostrup Kommune. Glostrup Forsyning servicerer dagligt kunder i kommunen med drikkevand, fjernvarme, spildevand og affaldshåndtering.
Glostrup Forsyning går aktivt ind i den grønne omstilling og udvider i disse år sine aktiviteter indenfor bl.a. klimatilpasning, affaldssortering og fjernvarme. Virksomheden har igangsat en ambitiøs strategi i forhold til den grønne omstilling, og har som målsætning at have en CO2-neutral drift i 2030.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.