Kiropraktor søges - vær med til at skabe noget nyt
Vi søger en kiropraktor på vores klinik i Rødekro, da vi ønsker at udvide klinikken med et nyt behandlingstilbud.
Stillingen er som udgangspunkt 30 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt efter aftale - vi venter gerne på den rette. Det er en nyoprettet stilling og du får derfor en unik mulighed for at være med til at opbygge, forme og udvikle det kiropraktiske tilbud fra bunden.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter med bevægeapparatsproblematikker
- Manuel behandling, herunder ledmanipulation og mobilisering
- Tæt tværfagligt samarbejde med klinikkens fysioterapeuter omkring udarbejdelse af behandlings- og genoptræningsplaner
- Autoriseret kiropraktor
- Et positivt og omsorgsfuldt menneske, der er lydhør og forstående overfor andre mennesker
- En dygtig kommunikator, som arbejder fagligt velfunderet og patientcentreret
- Selvstændig og initiativrig, men samtidig samarbejdsorienteret og har lyst til at være en del af et tværfagligt team
- Udviklingsorienteret og motiveret for at skabe og forme et nyt behandlingstilbud i Rødekro
Vi tilbyder:
- Et job i en klinik i udvikling med dygtige og engagerede kollegaer, samt søde patienter
- Et tæt tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter og kiropraktor
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, trivsel og kvalitet i behandlingen
Du ansættes som udgangspunkt under Dansk Kiropraktor Forenings basiskontrakt, men yderligere vilkår drøftes ved ansættelse.
Hvis du kan se dig selv, som en del af vores klinik og har lyst til at være med til at udvide vores tilbud, så send din ansøgning via Ansøg-knappen.
Ansøgningsfrist er d. 28. februar 2026.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.