Pædagog til Haven i Brønshøj
Søg jobbet
Område: PædagogikAnsøgningsfrist:
- 05.2026
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du den pædagog, der vil gøre en forskel i børns fællesskaber – gennem nærvær, leg og refleksiv praksis i Haven i Brønshøj?
Hos os er legen fundamentet for børns trivsel og deltagelse i fællesskaber. Vi arbejder bevidst med vores rolle som voksne og skaber rammer, hvor alle børn får mulighed for at være en del af legen. Samtidig er faglig refleksion en naturlig del af hverdagen, hvor vi sammen udvikler vores praksis.
I Haven arbejder vi med en organisering, hvor der er fire voksne tilknyttet hver børnehavegruppe. Hos Hoppekaninerne bliver du en del af et fast team med tre kollegaer, hvor I sammen skaber en tryg, struktureret og udviklende hverdag for børnene.
Forestil dig en hverdag, hvor børnene tumler i en stor have, bevæger sig i idrætssalen, finder ro i sanserummet – og hvor du som pædagog er en del af et team, der arbejder målrettet med relationer, leg og kvalitet i hverdagen.
Måske er du nyuddannet og søger et sted med tydelig faglig retning og kollegial støtte. Måske er du erfaren og ønsker en arbejdsplads, hvor pædagogikken fortsat er i udvikling. Det vigtigste for os er, at du brænder for arbejdet med børnehavebørn og for at skabe stærke børnefællesskaber.
Haven – et sted med tydelig pædagogisk retning
Haven er en idrætscertificeret daginstitution med både vuggestue og børnehave – med to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en basisgruppe. Vi arbejder ud fra omsorgsgrebet og med en grundlæggende forståelse af, at alle børn gør det godt, når de kan.
Vi lægger vægt på et tæt forældresamarbejde og er bevidste om, at kvalitet skabes i hverdagens små og store øjeblikke.
I praksis betyder det, at vi møder børn, forældre og kollegaer i øjenhøjde og tager ansvar for både det enkelte barn og fællesskabet.
Vi arbejder systematisk med børns deltagelsesmuligheder og ser hverdagens rutiner som pædagogiske læringsrum. Vores børnesyn er ressourceorienteret, og relationer er et centralt fundament for trivsel og udvikling.
Leg, bevægelse og børnefællesskaber
Som idrætscertificeret institution har vi et stort fokus på krop, leg og bevægelse i hverdagen. Børnene bruger både vores legeplads, idrætssal og forskellige læringsrum i huset.
Vi arbejder bevidst med de voksnes deltagelse i legen og med at skabe rammer, hvor børn kan fordybe sig, være nysgerrige og eksperimentere. Samtidig er vi optagede af at udvikle stærke børnefællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.
Faglig udvikling i Haven
I den kommende tid sætter vi blandt andet fokus på måltidet som pædagogisk læringsrum i samarbejde med Meyers Madhus. Her arbejder vi med at koble køkkenet og den pædagogiske praksis tættere sammen, så måltidet bliver et rum for deltagelse, nysgerrighed og mod på at smage.
Efter sommerferien opstarter vi desuden et Marte Meo-forløb med Relationsformidlerne, hvor vi sammen udvikler et fælles sprog for samspil, relationer og børns initiativer i hverdagen.
Din kommende hverdag på Hoppekaninerne
Hoppekaninerne er en børnehavestue med 22 børn. Du bliver en del af et fast team bestående af en pædagog, en lærer og en pædagogmedhjælper – og sammen er I fire voksne omkring børnegruppen.
Sammen planlægger og organiserer I hverdagen, så der er plads til både leg, fordybelse og fællesskab. Vi lægger vægt på at bringe hinandens fagligheder i spil, så børnene møder voksne, der arbejder i samme retning.
Beslutninger træffes med børneperspektivet for øje, og vi arbejder aktivt med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hvem er du?Du er uddannet pædagog og arbejder nærværende, relationelt og anerkendende i mødet med børn, forældre og kollegaer.
Du har blik for både det enkelte barn og fællesskabet og har lyst til at bidrage til et stærkt kollegialt samarbejde. Kendskab til Aula, TOPI, Sprogtrappen og handleplaner er en fordel, men ikke et krav.
Derfor skal du vælge Haven
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok, og hvor der er plads til både humor, idéer og initiativ.
Du får én times ugentlig forberedelse, som du selv disponerer over, og du bliver en aktiv del af den pædagogiske udvikling.
Vi holder personalemøder cirka en gang om måneden i tidsrummet 16.30-18.30.
Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sascha Stær på 30 31 96 18.
Læs mere om Haven
Søg via linket senest fredag den 8. maj 2026Vi afholder samtaler løbende.