Pædagog til børnehaven i Børnehuset Badutski – en daginstitution på Vesterbro med høj faglig kvalitet
Søg jobbet
Område: PædagogikAnsøgningsfrist:
- 04.2026
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Vil du være en del af en arbejdsplads med høj faglighed, masser af indflydelse, glade medarbejdere og skønne børn? Så læs med her – vi søger nemlig en pædagog til vores børnehave på Oehlenschlægersgade.
I Badutski har vi et rigtig godt pædagogisk tilsyn, som vi er meget stolte af. Det vidner om høj kvalitet og stor faglighed. Det betyder også, at vi har overskud til at nørde pædagogikken og dykke ned i de emner, vi synes, er særligt spændende.
Vores pædagogiske tilgang er inspireret af Low Arousal og ICDP, og det præger vores børnesyn, hvor vi er nærværende, møder børnene i deres behov og følger deres nysgerrighed. Vi er meget optagede af mangfoldige børnefællesskaber og har faglige samtaler om, hvordan man kan være barn hos os, og hvordan vi bedst imødekommer børns forskellighed.
Vores arbejdsfællesskab
Vi har en flad struktur, så alle medarbejdere er vigtige for både arbejdsfællesskabet og børnene – og det bliver du også. Det betyder, at alle får indflydelse og er med til at præge både hverdagens aktiviteter og de emner, vi dykker ned i på vores pædagogiske udviklingsmøder.
Vores seneste trivselsvurdering viser høj trivsel hos vores medarbejdere. Vi scorer særligt højt i ”mulighed for faglig udvikling”, og her er rigtig god mulighed for at dygtiggøre sig, både individuelt og i fællesskab. Det skal være spændende at gå på arbejde hos os.
Som ny kollega får du et planlagt introforløb med løbende sparringsmøder, så du kommer godt ind i opgaven. Vi målretter forløbet til dine behov – om du er nyuddannet eller erfaren.
Du får gode kollegaer, der er fælles om at løse de faglige opgaver.
Vi søger dig, der- er uddannet pædagog
- har lyst til at skabe en hverdag for børnene, hvor de trives og udvikler sig – hver dag
- har lyst til at samarbejde – i Badutski er vi et fællesskab, og mange af vores aftaler er fælles for hele huset, og du skal bidrage til, at vi overholder de ting, vi aftaler sammen
- vil nørde pædagogik, fordybe dig i vores faglige udvikling og være en del af vores snakke om, hvordan vi gør det endnu bedre
Vi har stillingen til dig, der brænder for børnehavebørn. Hvis du kan noget fedt eller har en særlig interesse, må du også meget gerne sætte det i spil hos os.
Om Børnehuset Badutski
Vi er en integreret daginstitution, som ligger i hjertet af Vesterbro. Her har vi to huse. Vuggestueafdelingen ligger i Matthæusgade, hvor vi har fire grupper. Børnehaveafdelingen ligger i Oehlenschlægersgade, hvor vi har fem grupper. I vuggestuen har vi 11 børn på hver stue, og i børnehaven har vi 18 børn på hver stue.
Vi elsker vores lokalområde og tager ofte på ture – både i nærområdet, men også længere væk. I begge vores huse har vi tumlerum, krearum, hyggelige legekroge og direkte udgang til legepladsen fra alle stuer.
Vi har en skøn og blandet flok børn, som overvejende kommer fra ressourcestærke familier. Vi har desuden et rigtig godt forældresamarbejde, og vi bruger aktivt forældrenes feedback til at udvikle vores praksis.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. maj 2026 eller snarest muligt.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Har vi vækket din interesse?Vi fortæller gerne mere om stillingen. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en uformel og uforpligtende kop kaffe og rundvisning, inden du søger. Ring til pædagogisk leder Andre Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at lave en aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 26. april 2026Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.