Administrativ medarbejder/specialist søges til økonomi og elevadministration i det administrative fællesskab for skoler – syd...

apartmentAarhus Kommune placeSolbjerg calendar_month 
Om jobbet:

Vi søger en administrativ medarbejder, der har styr på økonomi og elevadministration på skoler. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentlig fra 1. august 2025, men du skal ikke afholde dig fra at søge, hvis du ønsker færre timer - dog ikke mindre end 30 timer.

Du bliver ansat i Administrativt Fællesskab for Skoler, Syd-Vest4, der løser administrative opgaver for Malling skole, Solbjergskolen, Mårslet skole og Beder skole. Du får din primære arbejdsplads på skolen i Malling, men du skal også være indstillet på at være fleksibel i tilstedeværelsen i forhold til de tre andre skoler.

Udover det skal du samtidig være indstillet på at løse opgaver på tværs af skolerne i tæt samarbejde med kolleger i teamet og de centrale fællesfunktioner i Børn & Unge.

Vi har særligt fokus på fællesskabet og fælles opgaveløsning, der ikke begrænses af fysiske rammer og lokationer. Der er mange samarbejdsrelationer med forskellige faggrupper, så det er afgørende, at du har lysten og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Dine primære opgaver bliver indenfor økonomi og elevadministration:

  • Økonomiopgaver – fra daglige bogføringsopgaver til budgetopfølgning, budgetlægning, regnskabsafslutning, sparring med og rådgivning af ledelsen på skolerne mm.
  • Elevadministration – ind- og udskrivning af elever, oprettelse af nye 0. klasser, prøveafvikling mm.

Ud over ovenstående opgaver vil opgaveporteføljen selvfølgelig også indbefatte andre opgaver som vi sammensætter på baggrund af dine kompetencer.

Der er mulighed for oplæring og sparring med dine kollegaer, hvor flere udfører samme typer af opgaver som dig.

Det vil blive prioriteret højt, at du har stærke kompetencer og relevant erfaring indenfor økonomi og evt. elevadministration samt kendskab til de fagsystemer, der anvendes til opgaverne i Børn & Unge.

Din profil:

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har relevant faglig uddannelse og baggrund
  • Har evt. erfaring med økonomi på skoleområdet
  • Har kendskab til elevadministration eller er klar på at lære det.
  • Er erfaren bruger af MS Office pakken og evt. kendskab til Rollebaseret indgang, TRIO m.fl.
  • Tager selvstændigt ansvar for og ledelse på opgaverne
  • Kan prioritere så deadlines overholdes
  • Kan tilrettelægge sin arbejdstid efter opgaverne
  • Er vedholdende og opsøgende ift. håndtering af opgaver og udfordringer
  • Har gode kommunikative evner og formidlingskompetencer
  • Bidrager med godt humør og det gode arbejdsmiljø
  • Har lyst og evne til udvikling af opgaver
Vi kan tilbyde:

En fast stilling med ansættelse 34,5 løntimer om ugen på skoleordning, hvilket betyder at din ugentlige arbejdstid er 37 timer i 42 uger - mindre hvis andet timetal aftales - og så afvikler du ferie / fri i størstedelen af skolernes ferie.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på inddragelse, sammenhængskraft, læring og videndeling på tværs af det administrative fællesskab.

Vi arbejder med optimering og udvikling af opgaveløsninger samtidig med at vi har fokus på fællesskabet, hvor alle bidrager med kvalificeret administrativ understøttelse. Du bliver en del af et team med gode kolleger og får store muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi er med til at skabe de bedste rammer for børnene og samtidig sikre, at ledere og det pædagogiske personale kan koncentere sig om de pædagogiske opgaver.

Vi arbejder i et miljø, hvor det tider går meget stærkt og hvor forstyrrelserne kan være mange og derfor skal du være god til at kunne fokusere på opgaverne. Der er højt til loftet og en god og uformel omgangstone, hvor der er stor fokus på et velfungerende arbejdsmiljø, hvor enhvers bidrag er med til at gøre en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt arbejdstid: 37 timer på skoleordningen.

Tiltrædelse pr. 1. aug. 2025

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationsleder Stine Villads Jensen på mail: stines@aarhus.dk, tlf. 4185 7599. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: fredag den 6. juni 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 25

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentKiF AarhusplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
Vores dygtige medarbejder går på pension, og derfor søger vi en ny administrativ medarbejder på 33,50 timer. Så hvis du har lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk institution med fokus på et højt fagligt niveau og kan tale...
apartmentVIA University CollegeplaceAarhus, 15 km fra Solbjerg
VIA Uddannelsesakademi søger en administrativ medarbejder til at understøtte administration og arrangementsafvikling. Det er afgørende, at vores relationer møder høj service, hurtige svar og venlig imødekommenhed, når de har brug...
apartmentEnner Mark FængselplaceHorsens, 25 km fra Solbjerg
Har du lyst til at arbejde med administrative opgaver i en meningsfuld og samfundsvigtig hverdag? Vi søger en administrativ medarbejder til en deltidsstilling på 20 timer om ugen. Du bliver en central del af den daglige drift og spiller en vigtig...