Regional projektleder til det billeddiagnostiske område
Som projektleder hos os får du et værdiskabende og spændende arbejde, og du vil opleve, at der hele tiden er nye ting at lære. De mennesker du kommer til at møde og samarbejde med, er engagerede, målrettede og har et højt fagligt niveau. Praktisk om stillingen Du refererer til områdelederen for det billeddiagnostiske område.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med projektledere, fysikere, medicoingeniører og medicoteknikere. Stillingen dækker hele Region Syddanmark og dit primære arbejdssted er i Kolding, hvor vi har kontorer på Kolding Sygehus. Du skal påregne kørsel til regionens øvrige sygehuse og det er derfor en forudsætning, at du har kørekort (B).
Dine ansvarsområder Du bliver ansvarlig for implementering af billeddiagnostisk udstyr og du får dermed en nøgleposition i at omsætte tekniske løsninger til en velfungerende klinisk praksis. Som bindeled mellem klinikere, teknikere, IT, leverandører og ledelse får du en central rolle i at sikre effektive og værdiskabende løsninger.
Du bliver ansvarlig for implementeringsprojekter af både større og mindre karakter, herunder: Drive og sikre fremdrift, overblik og kvalitet i projekterne fra de første behovsafklaringer til udstyret er installeret, godkendt og klar til brug.
Sikre organisering, struktur og styring gennem alle projektfaser og i henhold til de gængse projektledelsesprincipper og værktøjer Sikre kvalitetsniveauet i projektets leverancer herunder opfølgning på at krav til leverandører og apparatur overholdes i forbindelse med idriftsættelse og aflevering Implementering af apparatur, herunder koordinering af installation, afleveringsforretning samt eventuel undervisning Opfølgning på økonomi, tid, ressourcer og leverancer i projekterne Koordinering og ansvarlig for gennemførelse af mindre apparaturindkøb herunder afklaring af apparaturbehov med klinisk personale.
Dine arbejdsopgaver Udarbejdelse af projektbeskrivelser i forbindelse med etablering af tildelte projekter Sikre udarbejdelse af kravspecifikationer ved at inddrage og koordinere med klinisk og fagteknisk personale i forbindelse med indkøb Sikre gennemførelse af modtagekontrol, installation, afleveringsforretning og risikovurdering før ibrugtagning Deltage i kontraktopfølgning med henblik på at leverandøren overholder sine forpligtigelser Sikre det gode samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Din profil Du har en relevant faglig baggrund – fx som projektleder, medicoingeniør, medicotekniker eller med klinisk erfaring som radiograf. Du har interesse for medicoteknisk udstyr i en klinisk kontekst og trives i krydsfeltet mellem teknik, klinik og organisation.Derudover forestiller vi os, at du: Arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk (og kan begå dig på engelsk) og har stærke IT kompetencer Har forståelse for indkøb, kravspecifikationer og gerne offentlige udbud Trives i en travl, tværfaglig hverdag med mange interessenter Er positiv, nysgerrig af natur og god til at opbygge relationer Vi tilbyder dig En spændende arbejdsplads i et dynamisk sundhedsteknologisk miljø, hvor vi har tæt dialog med det kliniske personale og den medicotekniske branche.
Vores arbejdsområde er højt specialiseret, derfor har vi et introforløb samt tilknyttet en mentor. Vi praktiserer frihed under ansvar, har en uhøjtidelig, venlig og humoristisk omgangstone og hvor sammenhold og fællesfølelse prioriteres højt.Du får medindflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsopgaver og hvor teamet hjælper og sparrer med hinanden Vi har flekstidsordning, god pensionsordning og en række andre attraktive personalegode, herunder gode muligheder for kurser/uddannelse.
Er du blevet nysgerrig på Medicoteknik som din kommende arbejdsplads og kollegerne i det billeddiagnostiske område, kan du se vores præsentationsvideo nederst i stillingsopslaget. Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tildeling af individuelle tillæg, der modsvarer dine personlige og faglige kvalifikationer.
Ansættelse Ansættelse pr. 1. april 2026 Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er torsdag d. 5. februar 2026 Ansættelsessamtale forventes afholdt fredag d. 20. februar 2026 Ansøgning skal sendes via rekrutteringssystem. Yderligere oplysninger Kan fås med henvendelse til Områdeleder Frank Neidhardt på tlf.
9944 0350 Medicoteknik er en regional enhed med godt 120 medarbejdere der fagligt dækker alle sygehusene i regionen. Kernefunktionerne er apparaturservice, apparaturanskaffelser, fysikerfunktion og rådgivning/projektopgaver. Vi lægger vægt på at skabe sammenhæng, standardisering og en strategisk udvikling i anvendelsen af regionens medicotekniske apparatur.
Medicoteknik er organiseret med 2 stabsfunktioner (Administration og indkøb, Projekter og Medico-it) og 6 linjefunktioner (område billeddiagnostik, område laboratorier, område OUH, område SLB, område EGS og område SHS). Endvidere arbejder vi med 3 søjler indenfor det medicotekniske fagområde: billeddiagnostik, almen medicoteknik og laboratorier.
Medicoteknik deltager ved regionens sygehusbyggeprojekter og sygehusenes forsknings- og udviklingsopgaver indenfor ansvarsområdet. DepartmentMedicoteknik Work hours37 WorkplaceKolding Contact Frank Neidhardt Områdeleder 9944 0350 Reference234735 Application due05-02-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print