Svane Pleje Silkeborg søger 1 sundhedsfaglige koordinator til vores team i Kjellerup
Så er det måske dig vi søger!
Kan du:
- Sikre kvalitet i opgaveløsningen
- Skabe fagligt fokus i kollegial sparring
- Kommunikere ligeværdigt med alle mennesker
- Opdatere borgers døgnrytmeplaner og handleanvisninger
- Koordinere kørelister og faglige kompetencer i samarbejde med vores planlæggere og øvrige medarbejdere
- Udarbejde kompetenceoversigt for teamets medarbejdere
- Udføre løbende journalaudit
- Facilitere teammøder
- KORT sagt – bygge den faglige bro mellem borgere, medarbejdere og planlæggere
Har du kendskab til:
- Silkeborg Kommunes indsatskatalog og følge op på visiteringer
- Delegerede sygeplejeindsatser
- Planlægning af kørelister
- NEXUS og dokumentering i henhold til Fælles Sprog III
Så har du mulighed for at bringe alle dine faglige kompetencer i spil som faglig koordinator i vores team i Kjellerup.
Hos Svane Pleje gør vi alt for at skabe de bedste rammer for vores borgere. Vi har den seneste tid fået fokus på en kulturskabelse, der sætter rammerne for den retning, vi ønsker at gå som organisation.
Som faglig koordinator varetager du som udgangspunkt borgerbesøg fra kl. 7-12. Du skal køre forskellige ruter for at sikre ensretning og fagligt fokus på alle vores ruter. Resten af dagen vil du have kontortid i Kjellerup. Her vil du få et tæt samarbejde med medarbejderen i marken, planlægger, afdelingsleder og faglig leder.
Dit primære ansvar er at varetage borgerbesøg, fagligt argumentere for tilpasninger af indsatser til visitationen og planlægger. Som faglig koordinator får du ansvaret for at understøtte teamets faglige udvikling, og du får en vigtig rolle i at understøtte og vejlede medarbejdere i deres daglige funktion.
Deltagelse i teammøder, tid til kollegial sparring og borgergennemgange er nogle af de aktiviteter, som vi ønsker, at du tager styring og ansvar for – og du vil herigennem kunne præge afdelingen med dine initiativer og faglighed.Arbejdstiden er primært i hverdagene fra 7 til 15. Desuden ca. én weekend i måneden som bagvagt, hvilket kan varetages hjemmefra.
Opgaverne som faglig koordinator er mangeartede, men overordnet kan nævnes:
- Samarbejde med borger, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
- Dokumentation i omsorgssystemet NEXUS
- Tilrette den daglige planlægning ud fra din viden om borgerne og behov for faglige kompetencer
- Bestilling af APV-hjælpemidler i samarbejde med forflytningsvejleder
- Oplæring af nye medarbejdere
- Indberette og fagligt argumentere for tilpasninger til visitationen af borgerne
- Dække kontoret ind ved ferier og lignende
Vi arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum og fokus på at give den enkelte borger mulighed for at leve et værdigt liv med trivsel og livsglæde.
Vil du med på holdet?
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent og som allerede har kendskab til hjemmeplejen. Det er derudover en fordel med kendskab til omsorgssystemet NEXUS og hvis du også ved noget om planlægning vil det være win win.
Som person er du lærings- og procesorienteret og er i stand til at sætte processer i gang, der kan understøtte læring og udvikling i afdelingen. Du får ting til at ske med baggrund i din gennemslagskraft og kan med dine tillidsvækkende og relationelle kompetencer samarbejde med alle slags mennesker og professioner - og derigennem medvirke til et godt arbejdsmiljø.
Vi forestiller os derudover, at:
- Du har et godt omsorgsgen og kan lide at arbejde med mennesker
- Du evner at navigere mellem borgerperspektiv og fokus på det faglige perspektiv
- Du udviser fleksibilitet i forhold til opgaveløsning
- Du har gode mundtlige og skriftlige kompetencer og anvender en god og anerkendende kommunikation
- Du har en faglig stærk profil
Vi kan tilbyde:
- En fast stilling på mellem 35 til 37 timer
- Medindflydelse på dine arbejdstider og fleksibilitet
- Stor frihed under ansvar
- En lydhør ledelse, der forstår at den enkelte medarbejder er en stærk ressource og som ønsker at imødekomme medarbejdernes ønsker og behov
Har vi din interesse?
Ansøgningfrist torsdag den 22. maj og der afholdes samtaler i uge 22.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte HR chef Birgitte Bjerregaard på telefon 4048 8954 ml. kl. 8.00-16.00 eller på e-mailadressen; bbj@svanepleje.dk
Løn efter kvalifikationer.
Kørekort: B Almindelig bil