Faglig koordinator til Mestringsvejledningen i Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

apartmentMestringsvejledning Udsatte placeRanders calendar_month 

Er du et fagligt fyrtårn med stærke koordinerings- og samarbejdsevner? Brænder du for at understøtte en recovery-orienteret rehabiliterende indsats? Så er du måske den koordinator, vi søger til Mestringsvejledningen i Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.

Om stillingen

Vi søger en faglig koordinator pr. 1. september 2025, der kan understøtte den faglige drift af Mestringsvejledningen gennem et højt fagligt niveau og som gerne vil bidrage til udviklingen og implementering af støttemodel og kvalitetsstandard for mestringsvejledning i Randers Kommune.

Du vil spille en central rolle i at skabe sammenhæng, koordinering og kvalitet i arbejdet.

I mestringsvejledningen i Center for Psykiatri og Socialt Udsatte arbejder vi med at udvikle og fastholde borgerens mestring af egne færdigheder og livssituation med udgangspunkt i borgerens ressourcer og netværk. Vi arbejder desuden målrettet med opfølgning på vores indsatser og har fokus på den faglige opgaveløsning i indsatsen.

Du vil også, sammen med afdelingsleder, indgå i den faglige sagsparring, som hver mestringsvejleder deltager i to gange årligt. Sagsparringen er et omdrejningspunkt for at sikre en refleksiv og recovery-understøttende tilgang på et fagligt niveau samt til at arbejde med socialområdets støtte- og kvalitetsmodel.

Du vil have kontor og base i Huset Tværs, i et kontorfællesskab med afd.lederen og den administrative medarbejder.

Medarbejderne i Mestringsvejledningen består primært af socialpædagoger, social & sundhedsassistenter og ergoterapeuter, som er tværfagligt sammensat i tre teams:

  • To teams, der arbejder med borgere med psykiatriske problemstillinger i hjemmet
  • Ét team, der arbejder med socialt udsatte, løsladte og hjemløse

Samlet set er vi 29 medarbejdere i Mestringsvejledningen.

Dine ansvarsområder
  • Understøtte den daglige drift af Mestringsvejledningen i tæt samarbejde med afdelingslederen.
  • Koordinere og planlægge den daglige indsats i et samarbejde med de tre teams.
  • Sikre kvaliteten af den faglige indsats samt dokumentations- og målarbejdet i Sensum ud fra SMARTS måltilgangen.
  • Understøtte og sikre samarbejdet med de nære samarbejdspartnere i Myndighedsafdelingen, Regionspsykiatrien, Jobcentret, Rusmiddelcentret og Huset Tværs.
  • Identificere nye muligheder og implementering af Kvalitetsstandarden og den nye Støttemodel.
  • Være en rollemodel og prioritere både et fagligt læringsmiljø, professionelt arbejdsfællesskab og et godt arbejdsmiljø i en opgaveløsning med høje følelsesmæssige krav.
  • Medskabende på det strategiske arbejde i centeret og understøtte implementeringen af dette.
Vi søger en koordinator, der
  • Har en relevant socialfaglig uddannelse, fx socialpædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller lignende.
  • Har erfaring med psykiatri, recovery-orienteret rehabilitering og socialt udsatte.
  • Har kendskab til Servicelovens ydelser og arbejdsmetoder ift. § 99, 85 og 82b eller erfaring med mestringsvejledning eller lignende støtteformer.
  • Har erfaring med at arbejde struktureret med indsatsmål og delmål.
  • Har erfaring med koordinering, planlægning og/eller implementering af faglige metoder.
  • Vil være med til at sikre et trygt og godt arbejdsmiljø i en organisation med mange forandringer.
Vi tilbyder
  • En spændende stilling, hvor du kan præge og udvikle Mestringsvejledningen.
  • Mulighed for at være en del af en indsats, der gør en forskel for mennesker med psykiatriske diagnoser og social udsathed.
  • En arbejdsplads med fokus på recovery, læring og et stærkt fagligt miljø.
  • Et tæt samarbejde med et engageret team og en leder, der prioriterer faglig udvikling og trivsel
  • Et veltilrettelagt onboardingforløb, så du kommer godt i gang med opgaverne og bliver en del af et godt arbejdsfællesskab i afdelingen og centeret
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist
  1. maj 2025, kl. 23.59.
  2. samtale forventes afholdt d. 3. juni og 2. samtale d. 10. juni 2025.

Du vil inden anden samtale få tilsendt en case, som du skal præsentere til samtalen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gine Nørager på gine.norager@randers.dk eller telefon 40 35 60 73.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 35 km fra Randers
Vi søger en vikar for vores ene faglige koordinator fra den 1. juli 2025 til den 30. november 2025. Hvis du kan starte før, er det en kæmpe fordel. Om jobbet: Din opgave er at være den røde tråd i hverdagen gennem koordinering, proces facilitering...
apartmentBredgade og Svalegangen-BotilbudplaceLangå, 12 km fra Randers
miljø  •  ekstern supervision i teamet og sparring på tværs af teams og med faglig koordinator Vi arbejder ud fra vores faglige fundament. Målet med dette er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum...
apartmentKiF AarhusplaceAarhus, 35 km fra Randers
tilhørsforhold til at søge. Yderligere oplysninger Du velkommen til at kontakte faglig koordinator Anette Nielsen, tlf. nr. 7255 7237 eller administrativ medarbejder Johanne Nors, tlf. nr. 7255 7428....