[ref. j4251517] Beskæftigelsesrådgiver søges til Jobcenter Esbjerg, Jobafklaring - Esbjerg

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

Har du lyst til at være en del af et team med gode kolleger og ambitiøse mål, og vil du udvikle dig i en travl hverdag med mange spændende udfordringer?

Så er det måske dig, vi leder efter til at varetage opfølgning i forhold til borgere på sygedagpenge.

Der er tale om en fast stilling med opgaver i forhold til sygemeldte borgere fra arbejdsmarkedet. Stillingen er på 37 timer ugentligt, med ansættelse den 1. august 2025 eller efter aftale.

Jobafklaring er en afdeling af jobcenter Esbjerg. Vi er opdelt i fem sektioner, som primært beskæftiger sig med opfølgning i sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.

Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Sektion 2 i Jobafklaring.

Med din helhedsorienterede tilgang, vil du være med til at understøtte sygemeldte borgere i at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, som du har mulighed for selv at være med til at præge. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt engagerede og kompetente kollegaer.

Vi lægger vægt på at:

  • Du har erfaring med beskæftigelsesindsatsen.
  • Du trives i en resultatorienteret organisation/afdeling.
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret.
  • Du samarbejder på et professionelt niveau.
  • Du er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen.
  • Du har en åben, direkte og tillidsfuld kommunikationsform.
  • Du har flair for IT og interesse for digitale løsninger.
  • Du har en serviceorienteret tilgang til virksomhedssamarbejdet.

Dine opgaver vil overordnet bestå i:

  • Opfølgningssamtaler af sygemeldte med somatiske/psykiske problemstillinger.
  • Kontakt til arbejdsgivere.
  • Information og vejledning af sygemeldte i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Samarbejde med virksomheder.
  • Vurdering af uarbejdsdygtighed, udarbejde partshøring og træffe afgørelser.
  • Udarbejdelse af den forberedende del af sager til behandling i rehabiliteringsteamet.
  • Visitation til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og gøre sager klar til førtidspension.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan for eksempel være socialrådgiver eller socialformidler.

I Jobcenter Esbjerg har vi muligheden for at vælge mellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger du 4 dage, har du fri om fredagen. Der er desuden mulighed for hjemmearbejde.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du henvende dig til sektionsleder Louise Vestergaard tlf. 29 43 04 60. Eller se mere omkring os i denne video: https://ek-marketing.videomarketingplatform.co/secret/111370282/8dd41e438b03c9bd9d57a72d8787d99c

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Upload gerne en videopræsentation af dig selv sammen med din ansøgning. Videoen må maksimalt vare 2 minutter.

Ansøgningsfrist den 28. maj 2025. Udvælgelse af relevante kandidater sker den 2. juni og ansættelsessamtaler forventes afholdt 6. juni 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
Vi søger en beskæftigelsesrådgiver til en stilling på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. juli eller 1. august 2025. Arbejdspladsen er på Energivej 1, Esbjerg. Stillingen er fast. Vi søger en beskæftigelsesrådgiver, der har flair for tværfagligt...
apartmentLidl Danmark K/SplaceEsbjerg
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentAll Remove Danmark A/SplaceEsbjerg
Lige nu søger vi ansættelser til: Esbjerg, Fredericia, Holstebro, Randers og Hobro. Da vi jævnligt søger nye kolleger, er du også meget velkommen til at ansøge, med henblik på at blive optaget i vores emnebank i hele landet. Har du erfaring...