Rengøringsassistenter til kontorrengøring søges til flere steder i landet til deltidsstillinger
Lige nu søger vi ansættelser til: Esbjerg, Fredericia, Holstebro, Randers og Hobro. Da vi jævnligt søger nye kolleger, er du også meget velkommen til at ansøge, med henblik på at blive optaget i vores emnebank i hele landet.
Har du erfaring med kontorrengøring? Er du mødestabil og kvalitetsbevidst med øje for detaljen? Så er du måske vores nye kollega med kontorrengøring som primær opgave.
Som rengøringsassistent inden for kontorrengøring vil din hverdag primært bestå af rengøring af vores kunders kontorområder.
Stillingen kræver, at du:
- kan forstå, læse og tale engelsk og/eller dansk
- har erfaring med kontorrengøring
- kan arbejde selvstændigt og alene
- sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde
- kan arbejde aften
Vi tilbyder:
- grundig oplæring
- et selvstændigt job
- ordnede forhold
Arbejdstid:
Stillingerne er aftenarbejde med start kl. 17.00, alle stillingerne er deltidsstillinger i ugens hverdage.
Ansøgning:
Hvis du har interesse for ovenstående stilling, skal du sende os din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” snarest muligt – angiv venligst hvilken eller hvilke lokationer du er interesseret i.
Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes via mail på jobclean@allremove.dk eller pr. telefon 70 10 07 07.
Vi indkalder til samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgningerne, og stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.
Om All Remove Danmark A/S
All Remove blev stiftet i Danmark i 1987 og markerede sig hurtigt som førende specialist indenfor forebyggelse og afrensning af graffiti. Siden 1987 har vi beskyttet overflader imod graffiti med et produkt, der er 100% biologisk nedbrydeligt.Vi indkøber produkter, remedier og maskiner, som er mest miljøskånsomme. All Remove Danmark A/S er i dag en servicevirksomhed med specialer inden for følgende hovedområder: afrensning af graffiti og graffitibeskyttelse, facaderens, algerens, daglig rengøring af kontorer, ejendomme og institutioner samt imprægnering af betonfacader, gulve og anlæg.
Herunder tilbyder vi forskellige former for specialrens og lasur.
All Remove Danmark A/S beskæftiger 120 dedikerede medarbejdere.
Med hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Odense og Aarhus er vores servicebiler i stand til at nå alle dele af Danmark.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.