Chief Financial Officer – nyoprettet nøgleposition i ledelsen hos Blue Line

apartmentBlue Line A/S placeHinnerup calendar_month 
Som Chief Financial Officer hos Blue Line træder du ind i lederteamet i en ambitiøs virksomhed, som sælger industrielt IT til krævende miljøer. Du får en strategisk og forretningskritisk rolle, hvor du er med til at understøtte datadrevne beslutningsprocesser og sikre et økonomisk fundament for den vækstrejse Blue Line har påbegyndt.

Sammen med lederteamet vil du komme til at forme virksomhedens fremtid gennem operationelle og strategiske beslutninger.

Blue Line beskæftiger i dag knap 30 medarbejdere, hvoraf størstedelen sidder i et nybygget hovedkontor i Hinnerup nær Aarhus. Blue Line har i mere end 35 år leveret IT-hardware til krævende miljøer, som bl.a. automation, marine, forsvar, biotech og pharma.
De fleste af verdens største biotek- og medicinalproducenter sætter i dag deres tillid til Blue Lines løsninger. Gennem omfattende viden om udfordringerne i disse brancher er Blue Line i stand til at levere løsninger, der lever op til alle krav og regulativer.

De stærke kunderelationer bygger på en stor nysgerrighed på at forstå kundens behov og ønsker og med afsæt i dette DNA forventer vi at fordoble vores omsætning over de kommende år.

Blue Line koncernen består af et moderselskab med aktiviteter i Danmark og Europa, et datterselskab med aktiviteter i Sverige og Norge samt et nyetableret datterselskab med aktiviteter i USA. Økonomifunktionen på tværs af koncernen er samlet og forankret hos dig.

VækstPartner Kapital, en dansk kapitalfond fra Ry som investerer i danske B2B-selskaber, er en aktiv medejer af Blue Line, og du vil få en central rolle i samarbejdet mellem ledelse, bestyrelse og ejergruppe.

Du får det faglige og personalemæssige ansvar for økonomifunktionen, som ud over dig består af en økonomimedarbejder. Rollen er bred og rummer både udvikling af økonomifunktionen, men den har også et stærkt operationelt element, hvor du selv bidrager til drift, analyser og optimering af økonomiske processer.

Dine ansvarsområder består bl.a. af:

  • Økonomistyring på tværs af koncernen
  • Performance management inkl. rapportering og styrings KPI’er
  • Årsafslutning og regnskab
  • Budgettering og forecast
  • Likviditetsstyring og håndtering af valutaeksponering
  • Økonomistyring og optimering af arbejdskapital
  • Ad hoc økonomiske analyser og beslutningsoplæg til ledelse og bestyrelse
  • Udvikling af økonomifunktionen med fokus på digitalisering og automation
  • Risk management og compliance
  • Juridisk bistand på kontrakter og gældende lovgivning
  • Finansiel sparring på tværs af organisationen
I dit daglige arbejde som leder for Økonomiafdelingen, er det vigtigt at understrege, at du både vil have hands-on opgaver, som eksempelvis bogføring, månedsrapportering, debitorer, kreditorer, moms, periodisering, rykkerflow, samt økonomiske analyser, cashflow-optimering, budgetter og naturligvis årsafslutning.

Du vil være ansvarlig for at sikre, at vores økonomiske processer er effektive, digitale og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Den ideelle kandidat har:

  • Erfaring med økonomistyring og performance management fra en teknisk produkt-virksomhed
  • Erfaring med international koncernstruktur og samhandel (erfaring fra samhandel med amerikansk datterselskab er et plus)
  • Erfaring med ERP-systemet Odoo
  • Evne til at arbejde analytisk og detaljeorienteret samt fra et strategisk perspektiv
  • En lyst til at automatisere og nysgerrighed på AI og digital transformation
  • Et forretningsdrevet mindset og forståelse for at kunder kommer først
  • Høj eksekveringsevne og en positiv tilgang til opgaver og mennesker

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, hvor du bliver en nøgleperson i realiseringen af vores strategiske mål
  • En spændende mulighed for at forme og udvikle finansfunktionen – fra struktur og processer til værktøjer og kultur
  • Et internationalt perspektiv, hvor du skal bidrage til overblikket på tværs af en international salgsorganisation
  • En plads i Blue Lines ledergruppe, hvor du skal understøtte at beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde er et nøgleord og vi sætter høje standarder for faglighed og kunderelationer

For yderligere information omkring stilling bedes du række ud til selskabets direktør Niels Pedersen på LinkedIn eller mail np@blue-line.com

About the company:

I mere end 35 år har Blue Line leveret gennemtænkte IT-hardwareløsninger, der fungerer under krævende forhold – både til kunder i Danmakr og internationalt. Produktsortimentet spænder fra standardprodukter til kundespecifikke løsninger, udviklet i tæt samarbejde med virksomhedens kunder.

Hos Blue Line har vi mange dygtige medarbejdere, som har været en del af Blue Line over en årrække – det ser vi som et kvalitetsstempel. Samtidig byder vi løbende nye kolleger velkommen, som bringer nye perspektiver og styrker vores fælles kompetencer.

Du kan forvente en virksomhedskultur præget af stærkt sammenhold, høj grad af ansvar, stort engagement og et løsningsorienteret mindset.

Blue Lines nybyggede hovedkontor ligger i industriområdet i Hinnerup ved Aarhus. Her er produktion, administration, design og lager samlet under ét tag. Med flytningen i 2023 blev kapaciteten firedoblet for at imødekomme den markante vækst vi oplever og kundernes forventninger til leveringssikkerhed og kvalitet.

apartmentInnovationsfondenplaceAarhus, 15 km fra Hinnerup
Legal Officer– vær med til at understøtte Innovationsfondens arbejde med forskning og innovation (barselsvikariat) Vil du have et år med spændende juridiske opgaver, ansvar og indflydelse – og samtidig blive en del af et stærkt fagligt miljø...
apartmentAarhus UniversitetplaceAarhus, 15 km fra Hinnerup
AU Uddannelse - International Rekruttering og Karriere Student assistant with a knack for content production to AU International Office Ansøgningsfrist 27. aug 23:59 CEST Forventet start 15. sep AU...
apartmentLoevschall A/SplaceAarhus, 15 km fra Hinnerup
collaboration with our customers, including those in the kitchen sector, or together with leading Danish designers. Loevschall has its own office in China where production takes place. Sales are exclusively B2B in Denmark and nearby markets. Reporting to our...