Legal Officer– vær med til at understøtte Innovationsfondens arbejde med forskning og innovation (barselsvikariat)

apartmentInnovationsfonden placeAarhus calendar_month 
Legal Officer– vær med til at understøtte Innovationsfondens arbejde med forskning og innovation (barselsvikariat) Vil du have et år med spændende juridiske opgaver, ansvar og indflydelse – og samtidig blive en del af et stærkt fagligt miljø?
Har du kendskab til offentlig forvaltning og interesse for at understøtte forskning og innovation, der skaber samfundsmæssig impact og udvikler fremtidens løsninger? Innovationsfonden søger en Legal Officer til et tidsbegrænset barselsvikariat med start 1.
november 2025 eller snarest herefter i vores juridiske team i Aarhus. Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt, udvide dit netværk og få erfaring i en central, statslig fond, der arbejder med Danmarks mest lovende forskere, iværksættere og virksomheder.
Din rolle som Legal Officer Som Legal Officer bliver du en del af et kompetent juridisk team sammen med to erfarne kolleger. Du får ansvar for en bred vifte af opgaver – både administrative, driftsmæssige og strategiske – og arbejder tæt sammen med den øvrige administration og de faglige programteams for at sikre, at fondens processer altid lever op til gældende love, standarder og bedste praksis.

Du bliver en nøgleperson med løbende kontakt til både interne og eksterne samarbejdspartnere – herunder virksomheder, myndigheder og eksterne advokater. Opgaverne vil blive tilpasset din erfaring og profil, men kan bl.a. omfatte: at sikre høj kvalitet og overholdelse af gældende love og standarder i alle fondens processer at føre dialog med myndigheder og omsætte juridisk viden til aktiv handling i organisationen at bidrage til, at kolleger på tværs af fagområder har den nødvendige viden om juridisk compliance – bl.a. gennem undervisning i forvaltningsretlige emner såsom de grundlæggende principper i forvaltningsret, journalisering, habilitet og aktindsigt at deltage i intern risikostyring – herunder identificere juridiske udfordringer og finde løsninger at håndtere konkrete aktindsigtsanmodninger og klagesager I det daglige refererer teamet til Innovationsfondens CFO, Michael Friis Lindinger.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du: er uddannet cand.jur. eller lignende og har erfaring med – eller stor interesse for – klassiske juridiske opgaver i offentlig forvaltning har minimum to års erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for offentlig forvaltning er team-orienteret, struktureret og ansvarsbevidst har evnen til at organisere arbejdet og se problemstillinger i et helhedsperspektiv kommunikerer tydeligt og kan skabe forståelse i øjenhøjde er god til at navigere i en politisk kontekst og ser muligheder i et tværfagligt samarbejde er positiv og nysgerrig i din tilgang til både opgaver, kolleger og samarbejdspartnere En arbejdsplads med stærke værdier og fokus på samarbejde og udvikling Hos Innovationsfonden er vi dedikerede til at skabe et inkluderende og positivt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer samarbejde, udvikling og dialog, og vi arbejder løbende på at skabe de rammer, der styrker vores fælles mål om at skabe værdi for samfundet gennem forskning og innovation. Vores værdier – Ordentlighed, Nysgerrighed og Engagement – danner grundlaget for vores arbejdsplads og symboliserer vores ONE-tilgang til samarbejde.
Vi værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglige og sociale relationer prioriteres – understøttet af arrangementer fra vores aktive medarbejderforening. Her er der plads til både højt tempo og gode grin, og du får fleksibilitet og udviklingsmuligheder til at balancere ambitioner og privatliv – også selv om stillingen er tidsbegrænset.
Innovationsfonden har hovedsæde i Aarhus, hvor vi netop er flyttet i helt nye kontorlokaler på Sydhavnen. Derudover har vi et mindre kontor i København. Du vil have din daglige gang på kontoret i det centrale Aarhus, hvor vi kombinerer en travl og varieret hverdag med en uformel tone og flad ledelsesstruktur.
Ansættelsesforhold Du ansættes som AC-fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med mulighed for at forhandle tillæg baseret på kvalifikationer. Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat på 12 måneder.
Ansættelsesstedet er Innovationsfonden, Kalkværksvej 16, 7. sal, 8000 Aarhus C. Der vil være rejseaktivitet i Danmark. Sådan søger du Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter senest den 8.
september 2025. Du søger via knappen ”søg stillingen” nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Legal Officer, Jens Bech-Larsen på tlf.: 61 90 50 75 eller CFO, Michael Friis Lindinger på tlf.: 61 90 50 90 for at høre mere om stillingen og vores arbejde i Innovationsfonden.

Fakta Application due08-09-2025 Start date01-11-2025 Work hoursFuldtid Position categoryLegal Officer Position typeJura WorkplaceAarhus Workplace Contact Jens Bech-Larsen Legal Officer E-mail Michael Friis Lindinger CFO E-mail +45 61 90 50 90 E-mail E-mail Homepagehttps://innovationsfonden.dk/da Share/Print

apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
og behandlingsforløb. Herudover er uddannelse og forskning blandt vore kerneopgaver. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.Afdelingen omfatter ca. 650 fuldtidsstillinger fordelt...
apartmentAarhus UniversitetplaceAarhus
knyttet til udvikling af bedre kræftbehandling, med fokus på forskning inden for stråleterapi og indeholder laboratorier og egen dyrestald samt adgang til forskellige typer af stråleterapi som indgår i forskningen. Du kan her møde både bioanalytikere...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
sygdommeTransplantation.Afdelingens forskning spænder fra basal/translationel forskning til klinisk og epidemiologisk forskning. Blodsygdomme varetager uddannelse af alle sundhedsprofessionelle faggrupper, inklusiv præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse af læger.Om stillingen...