Sagsbehandler i G8 ved Hærkommandoen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Sagsbehandler i G8 ved Hærkommandoen Er du en officer eller befalingsmand, der søger en udfordrende stilling med en dynamisk hverdag, så er stillingen som sagsbehandler i G8 i Hærkommandoen nu ledig. Om os Hærkommandoens væsentligste opgave er at opstille og uddanne landmilitære bidrag til både indsættelse og beredskab.
Hærkommandoen er organiseret med en G1 – G8 struktur, en Kontrolsektion og en sektion til støtte for Hærens ledelse. Økonomisektionen (G8) i Hærkommandoen varetager sagsbehandling af økonomirelaterede opgaver og emner, samt håndterer økonomistyringen af ST/HKO.

Herudover bidrages til mange af Hærens øvrige opgaver. G8 er organiseret med en chef, der er oberstløjtnant, og tre sagsbehandlere. Der lægges vægt på en uformel omgangstone og frihed under ansvar i opgaveløsningerne. Om stillingen Som sagsbehandler bidrager du til sektionens samlede opgaveportefølje, og bistår chefen for økonomisektionen i analyse og udvikling af økonomistyringen i Hæren, samt støtte til udviklingen af de værktøjer der er behov for, for at muliggøre den bedst mulige styring og transparens i beslutningsgrundlaget.

Dagligdagen i økonomisektionen er til tider dynamisk, hvorfor der løbende vil skulle løses eller bidrages til diverse ad hoc-opgaver, der ligger uden for den fastlagte opgavefordeling i sektionen. Stillingen stiller derfor krav om fleksibilitet og mental agilitet.
Du vil jævnligt skulle deltage i planlægnings- og mødeaktiviteter i Hæren, ved Business Controlling sektionen 1 (FKO) og med eksterne samarbejdspartnere omkring dine sagsområder. Du vil herigennem få indsigt i styrings- og beslutningsprocesser og indblik i alle Hærens kapaciteter og vilkår på niveau II.
Mange opgaver vil involvere ledelsen ved Hærens myndigheder samt FKO, hvorfor der forventes en høj grad af analytisk evne, helhedsforståelse og evne til skriftlig sagsfremstilling. Derudover skal du kunne holde mange projekter kørende samtidig.
Du vil i stillingen få mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer, hvor frihed under ansvar i opgaveløsningen er i fokus. Der kan gennemføres MMS eller andet studie fra stillingen. Om dig Du er seniorsergent eller kaptajn med en bred erfaring fra Forsvaret.

Det er en fordel, hvis du har tidligere stabstjeneste samt erfaring med økonomi og økonomistyring. Vi lægger vægt på, at du: Har et udviklingsorienteret og innovativt mindset og aktivt søger at forbedre opgaveløsningen Besidder stærk helhedsforståelse og evner at skabe sammenhæng på tværs af myndigheder og niveauer Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fælles løsninger Arbejder struktureret og grundigt med sans for detaljer Trives i en dynamisk og omskiftelig hverdag Ansættelsesvilkår Stillingen er slået op som kaptajn og seniorsergent.

For KN/KL Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. For SSG Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg. KONTAKT OG ANSØGNING: Vil du vide mere om stillingen så kontakt chefen for Økonomisektionen (G8), OL Kenneth Riishøj på tlf. 41 32 03 74 og/eller FKO-OD-CHBC1@mil.dk Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår til KN/KL, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår til SSG, kan du kontakte HR-konsulent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail PKOM-CTN@MIL.DK Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026 og vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart efter.
Stillingen ønskes besat fra 1. juli 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRKOMMANDOEN Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Fakta Application due25-05-2026 Start date01-07-2026 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Christian Friis Terp Hr-Konsulent E-mail Helene Marie Mogensen de Monléon HR-Konsulent E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Sagsbehandler inden for Space, Cyber og kunstig intelligens i militære operationer til Kapacitetsudviklingssektionen i Forsvarsstaben Vil du være med til at forme fremtidens forsvar? Vi søger en analytisk og nysgerrig kollega til vores team...
apartmentForsvaretplaceHolstebro, 35 km fra Karup
Sagsbehandler til Uddannelseselementet ved G7 i stab 1. Brigade Vil du være med til at udvikle uddannelse, føring og operativ effekt i Hærens primære landmilitære styrke til NATO’s kollektive forsvar? Som sagsbehandler i uddannelseselementet ved...
apartmentForsvaretplaceKarup
Chefsergent og sagsbehandler til Personel- og Administrationtselementet (G1) i Hærkommandoen Vil du være med til at drive Hærens opbygning inden for personel og administration – og samtidig styrke dine egne kompetencer? Hos G1 i Hærkommandoens...