Studentermedhjælper til marketing

apartmentNordiske Medier A/S placeKøbenhavn calendar_month 

Nordiske Medier søger en ny studentermedhjælper til marketingafdelingen, og du har nu en unik mulighed for at blive del af en spændende afdeling.

Søger du et job, hvor du kan udvide din erfarings-pallette indenfor både marketing, kommunikation, projektledelse og det kreative, og hvor du samtidig vil få dage, der ikke er ens? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i marketing og produktafdelingen.

Som studentermedhjælper bliver du del af et marketingteam, hvor der er højt til loftet og masser af spændende og sjove opgaver i et mediehus, der er i rivende udvikling. Et sted, hvor du er omgivet af inspirerende og nysgerrige kollegaer. I marketingsafdelingen vil du få dine egne ansvarsområder og opgaver, og være med til at sætte dit præg på agendaen.

Ansvarsområder og marketingopgaver

Dine primære opgaver består i at bidrage operationelt til at løse de daglige marketingopgaver sammen med det øvrige marketingteam.

Dine faste ansvarsområder bliver blandt andet:

  • Opdatering og vedligeholdelse af Wordpress.
  • Tage del i at planlægge organiske SoMe aktiviteter.
  • Ansvarlig for booking og annonceringsoverblik ved vores egen annoncering.
  • Diverse ad-hoc-opgaver, der kan være alt fra kreative inputs og tekstudarbejdelse til bestilling af printmaterialer og oprettelse af landingpages.

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en bachelor eller første semester på kandidat inden for kommunikation, markedsføring, eller lignende.
  • er en udadvendt og skarp kommunikatør.
  • kan prioritere opgaver og bevare et overblik.
  • er videbegærlig, nysgerrig og altid parat til at give en hånd med, når det brænder på.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Teknisk flair og erfaring med WordPress.
  • Viden om eller erfaring med grafiske redskaber som Adobe Creative Cloud og Canva - ikke et krav.
  • Viden om eller erfaring med Google Analytics eller andre analyseredskaber.
Hos os får du
  • en spændende og alsidig hverdag, hvor der er kort fra idé til handling.
  • en attraktiv arbejdsplads, hvor du som studentermedhjælper kan tilegne dig praktisk erhvervserfaring.
  • et uformelt arbejdsmiljø hvor dine idéer og forslag vil blive hørt.
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling, da vi i det daglige efterlever vores værdier "Åbne", "Modige", "Passionerede" og "Ordentlige", ligesom vi støtter og udfordrer hinanden, skaber positive rammer i et uformelt og inspirerende miljø.

Ansættelsesvilkår

Vi forventer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 12 timer pr. uge, og arbejdstiden aftales individuelt. Vi er naturligvis fleksible og tager hensyn til eksamensperioder. Du er timelønnet og aflønnes i henhold funktionæroverenskomsten mellem DMA og HK/Privat.

Vi er en arbejdsplads centralt placeret i København, så du kommer til at arbejde på Mimersgade 47, 2200 København N.

Har vi fanget din opmærksomhed?

Så send din ansøgning hurtigst muligt sammen med dit CV. Ansøgninger behandles løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Projektleder Cecilie Wintersø på cmw@nordiskemedier.dk.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle, uanset personlig baggrund og orientering, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Nordiske Medier

Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.
Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense, Oslo og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve.

Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og vi har 450.000 læsere på vores printmedier.

Se evt. mere om Nordiske Medier på www.nordiskemedier.dk.

local_fire_departmentHaster

Studentermedhjælper

apartmentMinisteriet For Samfundssikkerhed og BeredskabplaceKøbenhavn
Studentermedhjælper til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Har du lyst til at være med til at styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur og gøre det danske samfund mere robust og sikkert i lyset af det alvorlige trussels...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og søger en studentermedhjælper til belysningsteamet. Der er tale om et studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde med både drift, udvikling og projekter inden for gadebelysning i Danmarks største kommune. I Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens...
apartmentKræftens BekæmpelseplaceKøbenhavn
Studentermedhjælper til digital kommunikation hos Kræftens Bekæmpelse I Kræftens Bekæmpelses afdeling for Forebyggelse & Oplysning søger vi en studentermedhjælper til at skabe indhold til vores sociale medier og websites. Vi leder...