Studentermedhjælper
Og brænder du for internationale forhold? Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger en engageret studentermedhjælper til Kontoret for Kritisk Infrastruktur. Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer.
Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser. Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.Din rolle og dine opgaver Vi søger en studentermedhjælper til Kontoret for Kritisk Infrastruktur. I kontoret er vi ansvarlige for tværgående beskyttelse af fysisk kritisk infrastruktur i Danmark, herunder kritisk undersøisk infrastruktur, samarbejde med erhvervslivet vedrørende samfundssikker hed og beredskab samt en række af ministeriets internationale sager, herunder i EU, NATO og blandt de nordiske lande.
Som studentermedhjælper i vores departement vil du få et studierelevant job i en politisk styret organisation, hvor du opnår indsigt i ministeriets organisation og politikområder. Du vil blive en del af et spændende og stærkt fagligt miljø på et område i rivende udvikling, og arbejdet giver et godt indblik i de politiske beslutningsprocesser, og hvordan det er at arbejde i et departement.
Som studentermedhjælper kommer du til at bistå kontoret i dets opgaveløsning. Du vil bl.a. bidrage til: udarbejdelse af notater. udkast til svar til borgere og organisationer. forberedelse af mødemateriale. lettere sagsbehandling. ad hoc-opgaver i forhold til kontorets øvrige opgaver.
Om dig Du er studerende på en relevant videregående uddannelse – f.eks. cand.jur., cand.scient.pol., cand.polit. eller cand.oecon. Du har som minimum bestået 2. år på studiet. Derudover forventer vi, at du: er dygtig, motiveret og ansvarsbevidst.
kender til eller har lyst til at lære om samfundssikkerhed og beredskab. kan arbejde selvstændigt med sværere problemstillinger og formidle dem skriftligt og mundtligt. Ansættelsesvilkår Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil udgøre 15 timer. Arbejdstiden er fleksibel, så det kan passe med dine studier. Der vil efter aftale være mulighed, at du kan holde fri i eksamensperioder. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes. Ansættelsesstedet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement, Slotsholmsgade 12, 1218 København K. Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Alexander Budek Rosenberg på 21 25 66 07.
Din ansøgning Send din ansøgning, CV og karakterudskrift senest den 24. juni 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi ved du nok snart er på vej på sommerferie, så vi afholder løbende samtaler.
Søg derfor gerne hurtigst muligt. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
Fakta Application due24-06-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeStudentermedhjælper WorkplaceKøbenhavn K Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttp://www.mssb.dk/ Share/Print