[ref. z42658024] Erfaren PMO- og styringskonsulent til Copenhagen Business School

apartmentCopenhagen Business School placeFrederiksberg calendar_month 

Projektenheden på CBS har fået en ledig stilling til besættelse snarest, da vores kollega fortsætter sin karriere i en anden funktion på universitetet.

Er du struktureret, god til at støtte dine kollegaer i projektstyring - og har du et naturligt drive i forhold til at optimere processer, så de skaber størst mulig værdi? Har du solid erfaring med at arbejde i en rolle som understøttende til projekt- og programledere?

Så læs med her.

Hvem er vi?

Du bliver en del af IT-afdelingen, som består af fem enheder (Systemintegration, Drift, Support, Enterprise Arkitektur og Projektenheden) samlet set med omtrent 100 medarbejdere ansat på tværs af IT.

IT-afdelingen leverer IT-løsninger af høj kvalitet til CBS, og vægter åbenhed, initiativ og samarbejde på tværs meget højt. Vi ser det som vores fornemste opgave sammen at levere de gevinster og forudsætninger til en fortsat udvikling af et ambitiøst universitet.

Vi leverer IT-services til CBS’ ca. 2.000 ansatte og ca. 22.000 studerende. Vi sikrer at IT fungerer og udvikler sig sammen med CBS.

Som vores nye kollega vil du indgå i Projektenheden, der består af 15 engagerede og professionelle IT-projektledere, testspecialister, forandringskonsulenter, systemforvaltningspartner og IT-forretningspartner.

Projektenheden varetager en bred vifte af projektledelsesopgaver i relation til CBS’ projekter, systemer og services. Vi arbejder i enheden med en projektmodel, der er inspireret af statens projektmodel. Kanban og lignende agile værktøjer benyttes hvor det giver værdi.

Arbejdsopgaver i stillingen

I din hverdag vil du have fokus på at:

  • Understøtte program- og projektledere i at skabe resultater og gevinster
  • Motivere og sparre med relevante interessenter.
  • Udarbejde rapporter og indstillinger til styregruppen og andre interessenter.
  • Løbende opdatere projektets styringsgrundlag i form af bl.a. business case og projektgrundlag.
  • Have overblik over projektets økonomi.
  • Være eksperten i brugen af vores projektmodel, så du kan støtte projektet i den rette styring, så projektet møder de aftalte mål for tid, kvalitet, økonomi og gevinster.
  • Bidrage til et godt samarbejde med de øvrige enheder i IT-afdelingen, og med resten af CBS.
  • Deltage i generel metode- og procesudvikling i enheden, som vi løbende videreudvikler sammen, så vi sikrer, at teori og praksis følges ad.

Projekterne vi leder fra enheden, er af varierende størrelse; de kan være store og tværgående i universitetssektoren, eller små, IT-rettede. Du vil være tilknyttet CBS’ største projekt, der involverer et bredt samarbejde på universitetet, samt samarbejde med øvrige universiteter i Danmark.

Med din brede erfaring vil du spille en central rolle i at understøtte projekterne gennem sparring, struktur og støtte.

Lidt om dig

Vi leder efter dig, der ideelt set har mange, eller nogle års erfaring i rollen som PMO- og styringskonsulent, eller lignende. Erfaring med at arbejde indenfor rammerne af statens projektmodel. Du behøver ikke at have været udøvende projekt- eller programleder.

Du kan også komme med en helt anden profil – overrask os gerne.

Hvad vi håber på:

  • Du har dokumenteret erfaring med understøttelse af eksekvering af IT-projekter, gerne fra den offentlige sektor eller en politisk styret organisation.
  • Du er i stand til at kunne navigere i kompleksitet, og gøre det nemt for projektet at fokusere på, hvad der er vigtigt.
  • Du er dygtig til interessenthåndtering, kan se muligheder og kan få ting til at ske.
  • Du er selvledende og venter ikke på at nogen sætter dig i gang.
  • Du har god og rettidig kommunikation, som en af dine spidskompetencer.
  • Du kan arbejde i moderat krydspres og kan bevare et overblik.
  • Du kan strukturere og sikre god produktnedbrydning.

I Projektenheden går vi op i, at vi arbejder med løbende at udvikle rammerne for projekter sammen, og derfor er det vigtigt for os at du har lyst til at samarbejde med dine nye kollegaer. Vi kan godt lide at fremme og skabe fælles læringsmiljøer.

Hvad vi tilbyder
  • God mulighed for selvstændigt at planlægge og udføre opgaver.
  • En uformel omgangsform, gode kollegaer og et virkeligt rart arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, god holdånd og involvering.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
  • Et alsidigt miljø, der udfordrer din evne til at tænke tværgående i organisationen.
Vi er en rummelig organisation, hvor vores værdier handler om, at vi også skal have tid til et liv udenfor arbejdspladsen. Vi har brede rammer for tilrettelæggelse af opgaverne, en fleksibel arbejdstid (flextid) og der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vi er mest inde på kontoret, hvor du vil sidde med dine kollegaer i dejlige, lyse lokaler.

Løn og ansættelsesvilkår for stillingen

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Du vil blive ansat i en fuldtidsstilling.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold er du velkommen til at kontakte IT-projektchef Julie Lundberg Arildsen på tlf. 41852232, eller IT-forretningspartner Stine Normark Kjær på tlf. 41852573.

Hvornår og hvordan du søger

Vi afholder samtaler løbende, for at sikre en hurtig proces. Derfor er din ansøgning meget velkommen før ansøgningsfristens udløb, d. 15.05.2025.

Ansøgningsfrist: 15-05-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.

apartmentCopenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg
institution. The recruitment process Copenhagen Business School invites all qualified candidates to apply for the position. A recruitment committee will assess applications and call a selection of qualified candidates for an interview. One of CBS' strategic...
electric_boltStraks start

Assistant Professorship in Statistics

apartmentCopenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg
Copenhagen Business School (CBS) invites applications for a tenure-track assistant professorship in statistics at the Center for Statistics, Department of Finance. The Department of Finance carries out research and teaching in a wide range of...
local_fire_departmentHaster

Sekretariatsmedarbejder (Barselsvikar)

apartmentCopenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg
er 37 timer om ugen. Ansættelsen er tidsbegrænset for perioden fra 1. august 2025 til 31. juli 2026. Rekrutteringsprocessen Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere...