Underviser søges til Mercantecs team omkring VVS Energi og klimateknik

apartmentMercantec placeViborg calendar_month 
Underviser søges til Mercantecs team omkring VVS Energi og klimateknik Leder du efter nye udfordringer og fantastiske kolleger? Og har du lyst til at være med til at forme fremtidens fagfolk inden for dit felt? Så er du måske vores nye kollega i Mercantecs nye, samlede VVS-, -klima- og damp-team, hvor du bliver en del af et stærkt, fagligt team med 7 kolleger.
Som team er vi nysgerrige, og vi har fokus på udvikling både ift. fag/teknologi, udviklingen af teamet og naturligvis elevernes og kursisternes faglige og personlige udvikling. Vi hører hjemme i helt nye bygninger med moderne undervisningsmiljøer, og du får derfor også indflydelse på, hvordan vi udnytter faciliteterne bedst muligt.
Om stillingen: Vores vision er at skabe et stærk, fagligt fællesskab på tværs af uddannelsesområderne VVS- energispecialist, damp og klimateknik. Vi forestiller os et miljø, hvor underviserne har kendskab til hinandens områder, og hvor eleverne og kursisterne derfor helt naturligt oplever den faglige nysgerrighed, som er nødvendig i en branche, som er i konstant udvikling.
Sammen lærer I eleverne og kursisterne at kombinere teoretisk viden med praktiske færdigheder. Dine kvalifikationer: Det vil være fedt, hvis du bringer nye kompetencer ind i teamet, og bred erfaring og uddannelse inden for fx køl, varmepumper eller ventilation er en fordel.
Andre faglige baggrunde er også relevante, når bare det passer ind i teamets samlede opgaver. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, og at du har lyst til at udvide din faglige værktøjskasse sådan, at du måske på sigt kan undervise på tværs af teamets områder.
Hvis du allerede har prøvet kræfter med at undervise i én eller anden sammenhæng, er det ideelt, men ellers skal vi nok hjælpe dig godt i gang. Vi støtter hinanden både fagligt og pædagogisk, og vi tager fælles ansvar for elevernes og kursisternes læring og udvikling.
På det personlige plan er du: Udadvendt og samarbejdsorienteret. Engageret, og du inspirerer eleverne og kursisterne til at yde deres bedste. Nysgerrig, læringsivrig og fleksibel i forhold til opgaver. Klar til at samarbejde på tværs af afdelingens områder.
Vi tilbyder: Fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Stor frihed i planlægningen af din tid, når du ikke har undervisning. Ansættelse på tjenestemandslignende vilkår i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
Attraktiv pensionsordning på 18% og mulighed for at forhandle individuelle løntillæg. Arbejdssted i Viborg, men enkelte virksomhedskurser afholdes hos kunden. Vi er også åbne for en mere fleksibel tilknytning til teamet. Hvis du fx har eget firma eller anden fleksibel beskæftigelse og har tid og lyst til at prøve at undervise, er det også en mulighed at få ansættelse som timelærer.
Interesseret? Har du lyst til at høre mere om stillingen, og om hvordan det er at være underviser hos os, så ring gerne til uddannelsesleder Mette Gaml-Sørensen på 2090 0484. Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund.
Du kan se mere om os som arbejdsplads her. Du sender din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 11. november 2025, og samtaler forventes afholdt den 18. november 2025. Vi ser frem til at høre fra dig. Mercantec danner bro mellem uddannelse og erhvervsliv og er kendt for et højt fagligt niveau.
Vores uddannelser er relevante for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet. Vi skaber værdi ved at motivere elever og kursister til at være opfindsomme og finde de løsninger, der virker bedst i praksis. Vi bygger bro mellem hjerne og hænder, mellem viden og virkelighed.
Vi er oprigtigt nysgerrige på vores omverdens behov for kompetencer. Når nye behov opstår, matcher vi dem med nye fag, kurser og uddannelser. På Mercantec giver vi plads til forskellighed: Forskellige baggrunde, forudsætninger og ambitioner, men vi kræver af vores elever og kursister, at de oparbejder en faglig stolthed.
Læring, udvikling, mestring og stolthed går hånd i hånd på Mercantec. Vores gennemgående værdier er professionalisme, at være rollemodeller, omsorg og at være frontløbere. Knapt 2.500 årselever og kursister gennemfører årligt uddannelser og kurser på Mercantecs adresser i Viborg og Ulfborg.

Application deadline:11-11-2025 Stillingstype: Fastansættelse, fuld tid Arbejdssted:Viborg Hjemmeside:www.mercantec.dk Kontaktpersoner: Mette Elisabeth Gaml-Sørensen Uddannelsesleder 2090 0484 E-mail E-mail E-mail E-mail Tip en ven Print

apartmentErhvervsakademi DaniaplaceRanders, 39 km fra Viborg
Forside Ledige stillinger Om os Medarbejderfortællinger: Studiesekretær Medarbejderfortællinger: Underviser Dansk English Log påMin profilMin profil Underviser til elinstallatør...
placeSilkeborg, 33 km fra Viborg
College360 søger en faglærer til karrosseritekniker- og personvognsmekanikeruddannelsen. Vi leder efter en medarbejder med lyst og evner til at undervise på begge fagområder og på forskellige forløb. Er du mekaniker med erfaring i udbedring...
apartmentSilkeborg KommuneplaceKjellerup, 19 km fra Viborg
kontaktlærerfunktion. Hvis du har andre fagkombinationer, skal det ikke afholde dig fra at søge. Som lærer på Thorning skole, stilles du overfor et krav om at kunne inspirere og motivere. Du skal primært undervise i de fag, du er komfortabel med, så du må gerne...