Socialrådgiver til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade - barselsvikariat

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Vi søger en socialrådgiver til et barselsvikariat til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade.

Vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab og gøre en forskel for mennesker med alkohol- og stofproblematikker?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en socialrådgiverkollega til et barselsvikariat til Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade, fordi vores kollega skal på barsel.

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart den 1. juni 2026.

Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og borgerinddragelse er i centrum

Om os

Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade er en del af Rusmiddelbehandling København, som består af seks behandlingsenheder. Vi tilbyder helhedsorienteret, frivillig behandling til borgere med problematikker relateret til hash, alkohol og centralstimulerende stoffer.

På Hørsholmsgade arbejder vi med udredning, afklaring og behandling, og behandlingsindsatsen tilrettelægges i tværfaglige, borgernære teams – altid i tæt samarbejde med borgeren og med respekt for den enkeltes forandringsønsker.

Din rolle – en vigtig del af det tværfaglige team

Som socialfaglig behandler indgår du i den socialfaglige faggruppe med 13 socialfaglige kollegaer, men du arbejder også tæt sammen med vores anden faggruppe, som består af sundhedsfaglige kollegaer.

Hos os bliver opgaverne tværfagligt fordelt og løftet i fællesskab.

Du vil blandt andet
  • samarbejde med borgeren og dit team og tilrettelægge relevante behandlingsforløb, herunder varetage samtaleforløb med borgerne
  • sikre koordinering og sammenhæng på tværs af forskellige tilbud og i samarbejde med dit team og udarbejde behandlingsplan til ambulant-, dag- og døgnbehandling
  • skrive afgørelser, behandle ansøgninger om aktindsigt, partshøre borgerne og sikre høj kvalitet i journaliseringen
  • Afholder kurser og gruppeaktiviteter
  • Være socialfaglig behandler i et fast borgernært team.

Du står aldrig alene med opgaverne – det er en fælles opgave, og din faglighed bliver både værdsat og bragt aktivt i spil.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med målgruppen – vi klæder dig godt på, og vigtigst af alt er, at du har lyst til at arbejde i et felt, hvor relationer, samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Tre gode grunde til at vælge os
  • Tværfaglighed i praksis
  • Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og bakker hinanden op – både fagligt og menneskeligt
  • Grundig opstart og støtte
  • Du får en personlig mentor, individuel introduktion og ekstern supervision – uanset erfaring
  • Indflydelse og faglig udvikling
  • Hos os er der plads til nye idéer, og du får reel mulighed for at præge den faglige retning.
Vi lægger vægt på, at du
  • Trives i et tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Er imødekommende, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Er nysgerrig og reflekterende over både din egen og andres praksis
  • Har lyst til at gøre en forskel i en meningsfuld og kompleks kontekst.
Vi tilbyder
  • Et job med stor faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt og loyalt tværfagligt team med høj faglighed
  • En vagt- og weekendfri stilling
  • Grundig introduktion og mentorordning
  • Supervision og løbende kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får indflydelse på både dagligdag og faglig retning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Barselsvikariat på ca. 12 måneder med tiltrædelse den 1. juni 2026.

Arbejdstid primært kl. 08.00–15.00. En dag om ugen til kl. 18.00 (mandag eller torsdag). Fri hver fredag kl. 13.00.

Løn efter gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Har du spørgsmål?

Kontakt enhedsleder Jesper Langkjær på 30 69 21 40 til en uforpligtende snak.

Søg via linket senest torsdag den 23. april 2026

Samtaler afholdes den 28. april 2026.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
team? Så er du måske vores nye socialrådgiver i Housing First. Housing First-indsatsen i Københavns Kommune omfatter Boligrådgiverne, koordinerende rådgivere, CTI, ICM, ACT og M-ACT. Fælles for indsatserne er, at de understøtter borgere i at etablere...
electric_boltStraks start

Socialrådgiver

apartmentKvindehjemmetplaceKøbenhavn
Kunne du tænke dig at bruge din faglighed et sted, hvor den gør en konkret forskel? Så er det dig, vi leder efter. Vi søger en socialrådgiver til en ledig stilling på 37 timer ugentligt. Om Kvindehjemmet På Kvindehjemmet har vi mange års erfaring...
apartmentEgedal KommuneplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Ledige stillinger Opret jobagent Log indMin profilMin profil Socialrådgiver til Egedal Jobcenters aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate unge Vil du være med til at udvikle...