Administrativ generalist med stort drive, stærke kommunikationsevner og flair for tal søges til Gårdmandskorpset i Københavns Kommune - København
Søg jobbet
Område: Økonomi
Politik og administrationAnsøgningsfrist:
- 05.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Evner du at koordinere mange og meget forskelligartede opgaver i en travl hverdag? Kan du se dig selv blive en del af et administrativt team, der yder stabil administrativ bistand til vores ca. 200 medarbejdere, og har du erfaring med offentlige arbejdsgange eller lignende?
Så er det lige dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger efter en udadvendt administrativ medarbejder, som kan navigere i en travl og skiftende hverdag. Du skal kunne håndtere opgaver, som kræver basal økonomiforståelse, opgaver af personalemæssig karakter og være en stærk kommunikator (både skriftligt og mundtligt).
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af- Ansættelser, ændringer og fratrædelser
- Udarbejdelse af forslag til overenskomst- og lønindplacering
- Håndtering af sygefravær
- Udarbejdelse af indkaldelser og referater ved sygefraværs- og tjenstlige samtaler
- Screening og rekruttering af nye medarbejdere
- Besvarelse af henvendelser fra medarbejdere og ledelse med vejledning i generelle regler om ferie, barsel og løn
- Kursusadministration
- Deltagelse i teamsamarbejde med den øvrige stab i løsning af administrative opgaver
- Betaling af fakturaer, opkrævning af kunder, controlling mv.
Din profil
Du er erfaren og har arbejdet bredt og systematisk med administrative opgaver i din tidligere ansættelse. Vi forventer, at du hurtigt vil kunne omstille dig til nye opgaver og nye arbejdsmetoder og forstår vigtigheden af kvalitet og rettidighed i leverancer.Dertil at du kan yde professionel rådgivning til vores medarbejdere og ledelse.
Vi ser gerne, at du har kendskab til personaleadministration, og at du er i stand til at tilegne dig ny viden og hurtigt omsætte den i praksis. Erfaring med KMD Opus, eDoc og ServiceNow er en fordel.
Du har et godt overblik, arbejder struktureret og kan bevare overblikket, når du har mange deadlines. Du skal være parat til at gøre en ekstra indsats, når der er behov, og du har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor en dag sjældent ligner den anden.
Du har et højt serviceniveau både over for vores mange medarbejdere (gårdmænd og håndværkere), samarbejdspartnere og ledelsen.
Du er nysgerrig, initiativrig og proaktiv. Du tager ansvar for opgaveløsningen og egen udvikling.
Vi tilbyder
Vi har en høj faglighed samt en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger.
Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidigt uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse.
Om os
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med næsten 45.000 medarbejdere, der hver dag arbejder for byens mange borgere. Du bliver en del af Gårdmandskorpset, som hører til Børne- og Ungdomsforvaltningen. Gårdmandskorpset består af ca. 200 medarbejdere, hvoraf de 180 er gårdmænd.Vi servicerer vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler og botilbud – i alt ca. 400 adresser.
Du vil blive en del af vores Stab, som består af tre administrative medarbejdere og en kontorelev. Staben er støttefunktion for Gårdmandskorpsets øvrige teams og ledelse.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du ansættes i Københavns Kommune med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med flekstid. Hvis den rette kandidat ønsker en deltidsstilling, kan det være en mulighed. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Yderligere informationerHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Bouet på 21 21 73 83.
Søg via linket senest tirsdag den 20. maj 2025Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og andre relevante dokumenter.
Vi afholder samtaler løbende. Du kan forvente, at vi afholder 1. og 2. samtale, og at du vil skulle udarbejde en mindre case til 2. samtale.