Fysioterapeut til specialteamet, PPR Frederikshavn

Center for Skole | Frederikshavn | www.nordjyskejob.dk |
PPR i Frederikshavn søger hurtigst muligt eller senest 1. august 2024 en fysioterapeut til et vikariat i specialteamet. Stillingen er på 37 timer pr. uge og indtil 30. april 2025.

PPR i Frederikshavn er et stærkt fællesskab bestående af psykologer, tale/hørekonsulenter, fysio- og ergoterapeuter, specialpædagogiske konsulenter og småbørnsvejleder – og fra den 1. august 2023 organiseret i Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.

Arbejdsopgaverne omhandler udredning, rådgivning og vejledning samt træning i forhold til børn og unge i Frederikshavn Kommune, og det administrative arbejdssted er Sæby Rådhus.

I Frederikshavn Kommune er vi sammen om opgaven med at skabe grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring - via et tæt tværprofessionelt samarbejde, så vi sikrer en sammenhængende og fleksibel indsats i forhold til distriktets børn, familier og samarbejdspartnere.

Faggruppen af ergo- og fysioterapeuter:

 •  består af 5 ergoterapeuter og 4 fysioterapeuter
 •  varetager konsulent-, trænings- og behandlingsopgaver i forhold til børn og unge i alderen 0-18 år inden for almen- og specialområdet. Træning og behandling foregår i lokaler på Strandby Skole eller i kommunens trænings- eller sundhedscentre. De kan også foregå i børnenes/de unges hjem eller hvor børnene/de unge går i institution eller skole.

Vi ønsker en fysioterapeut der:

 •  har erfaring med børneområdet.
 •  kan tænke kreativt, fleksibelt og løsningsorienteret
 •  kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
 •  kan håndtere en hverdag, som ikke altid er forudsigelig

Vi kan tilbyde:

 •  et højt fagligt niveau med mulighed for faglig udvikling gennem kurser, efteruddannelse samt intern undervisning og faglig sparring
 •  tæt tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner, som er tilknyttet målgruppen
 •  en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og medarbejderindflydelse vægtes højt
 •  løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås hos:

 •  fysioterapeut og faglig koordinator Katrin Lydersen, kaly@frederikshavn.dk, tlf. 9845 9216,
 •  leder af PPR Dorthe Frost Halle dofh@frederikshavn.dk, tlf. 9845 9211

Ansøgningsfrist: fredag den 17. maj 2024.

Samtaler afholdes torsdag den 23. maj 2024.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk
Gå ikke glip af nye ledige job!
Opret en job advarsel til Fysioterapeut, Region Nordjylland
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Fysioterapeut job i Region Nordjylland
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer