apartmentBoston Consulting GroupplaceSorø
For our Nordic offices (Stockholm, Oslo, Helsinki and Copenhagen), we are looking for Managers for our Enterprise Solutions chapter!*About The Job***At BCG Platinion, we provide sound advice on all relevant IT issues.In particular, the migration to the SAP S/4HANA solution against the background of ...
apartmentSitlyplaceHerlev
Vi er interesserede i en empatisk og omsorgsfuld babysitter.Vi taler dansk, tysk, spansk og engelsk, og vil gerne at hre fra dig....
apartmentOK FondenplaceMåløv, 20 km fra Roskilde
sekretærer og pedel. I udekørende team vil du endvidere være i tæt samarbejde med primær sektor. Til hospice er der desuden tilknyttet 45 frivillige der skaber stor værdi med deres bidrag i hverdagen. Vi er drevet af at se muligheder frem for begrænsninger...
apartmentRegionsgårdenplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
stærkt team af læger (samfundsmedicinske, somatiske og psykiatriske), psykologer, fysioterapeuter, socialfaglige konsulenter, forskere og sekretærer og er i alt mere end 100 ansatte. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, med tværfagligt samarbejde...
apartmentRegionsgårdenplaceFrederiksberg, 29 km fra Roskilde
psykologer, fysioterapeuter, socialfaglige konsulenter, forskere og sekretærer og er i alt mere end 100 ansatte. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, med tværfagligt samarbejde og vidensdeling både internt i afdelingen og i forhold til samarbejdet...
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Sekretær job i Roskilde
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer

Afdelingsleder med souscheffunktion til Hanssted Skole

Københavns Kommune | Roskilde | www.jobindex.dk |
Er du en leder, der med blik for samarbejde og et veldrevet ressourcecenter vil fastholde og styrke elevtrivsel, læring og udvikling?
Vil du bidrage til skolens udvikling, hvor vi hver dag stræber efter fortsat at skabe en hverdag med læring, ambitioner, faglige og sociale fællesskaber og livsduelighed for vores elever?
Så er du måske lige den souschef, vi står og mangler på Hanssted Skole.

Din rolle i ledelsesteamet

Ledelsen på Hanssted Skole består udover dig af en skoleleder, en afdelingsleder for udskolingen og en KKFO-leder. Du bliver souschef og afdelingsleder i grundskolen fra 0.-5. klasse. Vores ledelsesteam er ret nyt og vi glæder os til sammen med dig at skabe et stærkt ledelsesmæssigt fundament.
Vi tror på værdien i at spille hinanden gode og løfte i flok. Vi sætter pris på humor, respekt, nysgerrighed, og en god portion selvironi.

Som leder af grundskolen samarbejder du tæt med KKFO-lederen, hvor I arbejder sammen om at skabe trivsel hos børnene gennem hele dagen. Du får det daglige pædagogiske og faglige ansvar for alle områder af grundskolen herunder elevsager, forældrehenvendelse, personalesager og pædagogisk udvikling.

En anden opgave, der ligger på dit bord, er den faglige ledelse og organisering af skolens ressourcecenter og PLC (herunder vejlederne), hvor du fx skal sikre koordinering omkring elevsager og netværksmøder. Derudover får du hovedansvaret for vikardækningen, som varetages sammen med afdelingslederen for udskolingen.
Souschefen sidder desuden med som sekretær i skolebestyrelsen sammen med skolelederen.

Dine kompetencer

Vi leder efter dig, som er uddannet lærer, har arbejdet med 0.-5. årgang og har erfaring med ledelse – gerne suppleret med relevant lederuddannelse. I den forbindelse er det også en fordel, hvis du har erfaring med KKFO-samarbejdet.

Vi forventer, at du
 •  kan se elevens/elevernes mange styrker, behov og muligheder
 •  vil møde forældrene med respekt og forståelse
 •  kan se skolen både oppefra og indefra
 •  er tydelig og god til at kommunikere – såvel på skrift som i tale
 •  er god til at arbejde struktureret og er god til at følge op på igangsatte aktiviteter
 •  har både faglige og menneskelige ressourcer, du kan bringe i spil
 •  arbejder selvstændigt og er opsøgende i forhold til viden og samarbejde
 •  evner at være visionær på elevers og medarbejderes vegne, samtidig med at du mestrer kunsten at balancere mellem vedholdenhed og åbenhed

Vores nye souschef vil blive budt velkommen af en imødekommende medarbejdergruppe og et ledelsesteam, der trives med åbenhed og stærkt teamsamarbejde. Du vil blive hjulpet godt i gang af alle, både elever, forældre og medarbejdere og få rig mulighed for at øve indflydelse på skolens fremtid.

Om Hanssted Skole

Hanssted Skole er en lille tosporet folkeskole med store armbevægelser i et hyggeligt villakvarter i Valby, tæt på de store grønne områder i Vigerslevparken. Vi er ca. 510 elever og godt 50 medarbejdere. Vores skole og fritidsordning (KKFO) er drevet med afsæt i værdierne: fællesskab, ambition og udvikling.
Vores lærere og pædagoger samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes faglighed, trivsel og dannelse i en tryg hverdag, hvor der er plads til forskellighed.

Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat den 1. august 2024. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest og tages referencer.

Yderligere oplysninger

Du opfordres til at aftale et besøg på skolen og få en snak med skoleleder Trine Krause Larsen 2154 7537. Info vedr. skolens værdigrundlag og målsætninger kan findes i dette link.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag (gerne i ét dokument).

Søg via linket senest mandag den 20. maj 2024
Vi afholder 1. samtalerunde mandag den 3. juni og 2. samtalerunde mandag den 10. juni 2024.