Sygeplejerske eller jordemoder til privat fertilitetsklinik

Vitanova ApS | København | www.jobindex.dk |
Vil du gøre en forskel for barnløse i et trygt miljø, hvor støtte og nærvær er kerneydelser, og hvor du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling?

Kom indenfor hos Vitanova

Vi er en privat fertilitetsklinik beliggende på Vester Voldgade i København. Vi er en del af CREATE fertility, som er førende indenfor naturlig og mild IVF.

Vi yder omsorgsfuld og professionel fertilitetsbehandling af enlige kvinder og barnløse par. Vi lægger vægt på, at de patienter, der kommer i klinikken, skal føle, at vi er engagerede og støttende under hele processen. Primært kommer her kvinder og par fra andre europæiske lande.
Vi er derfor en klinik med stor kulturel diversitet og stærke sproglige kompetencer gennem et internationalt team bestående af læger, jordemødre, sygeplejersker, embryologer og administrativt personale.

Vi har åbent alle dage året rundt.

Dine opgaver omfatter:

 •  Indledende samtaler med kvinder og parrene
 •  Inseminationer og varetage stimulationsforløbene med dertilhørende scanninger
 •  Være en del af klinikkens IVF-behandlinger
 •  Kontakt med Vitanovas patienter før, under og efter deres fertilitetsforløb

Vi forventer, at du:

 •  Er uddannet jordemoder eller sygeplejerske
 •  Er venlig og serviceminded – og god til at tale med patienter
 •  Er god til at have mange bolde i luften og beholde overblikket i en travl hverdag
 •  Som minimum har gode engelskkundskaber og at du er flydende i et tredje sprog, så du kan kommunikere med udenlandske kunder. Vi er især interesserede i sygeplejersker / jordemødre, der er flydende i fransk, alternativt italiensk.
 •  Er løsningsorienteret og kan tænke ud af boksen
 •  Gerne har erfaring med fertilitetsarbejdet, men dette er ikke et must, hvis du har de nødvendige sprogkompetencer.

Vi tilbyder:

 •  En fastansættelse på enten deltid eller fuldtid, du vil være i et weekendrul og have vagter på enkelte helligdage
 •  En afvekslende og udfordrende hverdag sammen med engagerede kollegaer
 •  En meningsfuld arbejdsplads med høj kvalitet af ydelser
 •  En social arbejdsplads med gode relationer på tværs af fagligheder
 •  Mulighed for faglig og personlig udvikling
 •  Fri med løn på din fødselsdag
 •  Sundhedsforsikring

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Aline Mittmann på telefon 33 33 71 01.

Send din ansøgning og dit CV til aline@vitanova.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå ikke glip af nye ledige job!
Opret en job advarsel til Jordemoder, København
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Jordemoder job i København
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer