Administrationselev i Salgsafdelingen hos Rul-Let A/S

Abena | Aabenraa | elevplads.dk |
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag kulisserne i en handels og produktionsvirksomhed? Ønsker du kendskab til nogle helt principielle systemer og programmer, som nogle af de største industrivirksomheder bruger?

Som Administrationselev i vores Salgsafdeling hos Rul-Let A/S får du mulighed for at tilfredsstille din nysgerrighed og virkelig prøve kræfter med de grundsten, der får virksomheder i den virkelige verden til at køre rundt. Du vil få en rolle i maskinrummet, hvor vi understøtter produktionen og er et centralt bindeled til forskellige afdelinger i virksomheden.

Din elevuddannelse hos Rul-Let A/S starter 1. september 2024.

En attraktiv uddannelse og et godt fællesskab

Du bliver en del af et team bestående af 4 og din nærmeste leder er vores Produktchef Karina Junk. Du får nogle rigtig gode kollegaer og en leder, som ikke er bange for at lære fra sig, og du bliver en del af et team, hvor vi arbejder sammen om at få opgaverne løst.

Vi har et godt arbejdsmiljø med en hyggelig, positiv og inkluderende stemning.

Vi sørger for at du får en god og bred uddannelse indenfor salgsadministration, mens du også har snitflader til Drift, Indkøb, Bogholderi og Produktion – hele organisationen rundt. Sammen tilrettelægger vi din uddannelsesplan, så den tilgodeser din faglige udvikling og ønsker.
Vi kan være meget fleksible og imødekommende overfor dine ønsker, hvis du viser os, at du er nysgerrigt lærende og arbejder ansvarsbevidst og grundigt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

 •  Vareoprettelser og prisopdateringer i vores ERP system
 •  Fakturering og behandling af indkøbsordrer i vores ERP system
 •  Kommunikation og koordinering af kunderelationer
 •  Tjekke og opdatere masterdata i PIM, ERP og på Abena Online
 •  Dataudtræk og databehandling
 •  Pakning af vareprøver
 •  Produkt- og kvalitetstest
 •  Nedlukning af udgåede varer

Vi forventer at du:

 •  har bestået din EUX, HHX eller STX kombineret med EUD-S fagretning kontor eller gør det til sommer
 •  er grundig: Vi bestræber os på at gøre tingene rigtigt fra starten
 •  er ansvarsbevidst: Vi stoler på hinanden, og vi forventer at kollegerne kan regne med at opgaverne bliver løst til den forventede tid og kvalitet
 •  er selvstændig: Vi er der for hinanden, og vi hjælper hinanden, men det er også vigtigt, at du selv kan løbe med bolden.
 •  besidder gode IT-egenskaber og har flair for at lære nye systemer og programmer at kende
 •  behersker engelsk, både mundtligt og skriftligt

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Er ovenstående lige dig, så send os din ansøgning og evt. CV med relevante bilag hurtigst muligt – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Arbejdssted: Søstvej 13, 6200 Aabenraa

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktchef Karina Junk på kju@rul-let.dk på eller på telefon 51 58 04 07.
Gå ikke glip af nye ledige job!
Opret en job advarsel til Bager, Aabenraa
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Bager job i Aabenraa
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer