apartmentBoston Consulting GroupplaceOrmslev
For our Nordic offices (Stockholm, Oslo, Helsinki and Copenhagen), we are looking for (Senior) IT Consultants for our Enterprise Solutions chapter!*About The Job***At BCG Platinion, we provide sound advice on all relevant IT issues.In particular, the migration to the SAP S/4HANA solution against the...
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Praktik job i Randers
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer

Servicerådgiverelev til Risskovs Skadecenter - En del af Semler Mobility

Semler Mobility | Aarhus | elevplads.dk |
Er du klar til at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern med dedikerede og professionelle kolleger? Og har du samtidig ambitioner om at udvikle dine kompetencer inden for administrative og handelsrelaterede opgaver? - Så står vi klar med en spændende og unik elevplads!

Vi søger en handelselev, som har lyst til at uddanne sig som servicerådgiver i bilbranchen. Du kan forvente en lærerig elevtid, hvor vi tilpasser ansvar og udfordringer til dine behov og på den måde sikrer, at du udvikler både dine faglige og personlige kompetencer.

Jobbet som servicerådgiverelev

Som elev i vores Skadecenter bliver du en del af et team, som har ansvaret for at indfri kundernes forventninger og behov, når bilen bliver indleveret på skadecenteret. Du vil til daglig sidde sammen med vores andre interne servicerådgivere, og det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde med administrative opgaver såsom fakturering, planlægge og booke tider, oprette rekvisitioner, behandle ordrer og aftaler, samt betjening af vores gode kunder.
I løbet af din elevtid vil du få forståelse for at binde enderne sammen for at sikre den bedste kvalitet, økonomi og den ultimative kundeoplevelse.

Uddannelsesforløbet

Du vil igennem et to-årigt forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for vores mærker Volkswagen, Škoda og Audi. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du primært er koblet til Skadecenteret, men også vil komme omkring vores mekaniske værksted.

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til gældende overenskomst.

Hvem er du

Du kan lide at sætte struktur på opgaverne og sørge for at de bliver udført ordentligt - med stor fokus på kundetilfredshed, kvalitet og effektivitet. Du er dedikeret til rollen, har viljen til at lære nyt og trives med at arbejde i et travlt og dynamisk miljø, hvor der ofte er mange bolde i luften.

Vi forestiller os desuden, at du har:

 •  God talforståelse
 •  Personligt drive og positiv udstråling
 •  Kørekort
 •  Erfaring med kundeservice er en fordel men ikke et krav

Baggrundsmæssigt forestiller vi os, at du har gennemført en HHX-uddannelse – men adgangskravet er enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb). Resten skal vi nok lære dig!

Hvem er vi

Semler Mobility Risskov er en del af Semler Gruppen og har over 100 års erfaring i bilbranchen, og består af mere end 3.000 medarbejdere. I forretningen i Risskov er vi et stort team af medarbejdere, der hver dag møder ind til målet om at skabe gode kundeoplevelser samt glade og tilfredse medarbejdere.
Vi håber, du har lyst til at være med på vores rejse!

Er du vores nye servicerådgiverelev

Så skynd dig og få sendt en ansøgning – tiltrædelse er 1. september 2024.

Der vil være mulighed for at komme i lønnet praktik i perioden 1. maj til 1. september, eller med opstart hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Skadechef Frank Hjortshøj Jacobsen på tlf. 2343 5337 eller fraja@semlermobility.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!