Veum Dag søger pædagog

Vejen Kommune | Brørup | vejen.career.emply.com |
Pædagog søges til Lille Veum, afdeling Veum Dag/køkkenværkstedet

Lille Veum afdeling Veum Dag søger engageret og handlekraftig pædagog til et spændende og udfordrende job på 37 timer eller færre. Veum Dag er et aktivitets- og beskæftigelsescenter for mennesker med betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under §103, §104 og STU.
Centret er inddelt i tre teams, der tilsammen rummer værkstederne Medie, Praktisk ude, Dyr, Pedel, Køkken, Tekstil, Service, Træ og Gartneri. Herudover tilbyder centret også forskellige aktiviteter, som er bygget op omkring kreativitet, bevægelse og udeliv.

I køkkenværkstedet laves der dagligt frokost til ca. 40 pers. Ud over lune retter og håndmadder, laves der bagværk og der syltes mm. Borgerne har brug for pædagogisk støtte, for at kunne bidrage ind i køkkendriften. De har faste opgaver inden for madlavning, opvask, rengøring o.l.

En stor del af det pædagogiske arbejde, er således centreret omkring opgaveguidning/hjælp og socialsamvær med borgerne. Ligeledes arbejdes der i værkstedet paralelet med borgerne i arbejdsopgaverne.

Det er vigtigt, at du:

 •  Har køkkenfaglig baggrund
 •  Kan foretage indkøb til køkkendrift
 •  Tage ansvar for egenkontrol og rengøring
 •  Har overblik, kan prioritere samtidig med at du kan hvile i dig selv
 •  Kan tænke struktureret og implementere struktur i hverdagen
 •  Kan se mulighed for individuel udvikling og fællesskabsfølelse, for borgere der kan have vidt forskellige evner og muligheder, selvom de arbejder i samme værksted
 •  Kan indgå aktivt i sparring, kan give og modtage feedback
 •  Kan deltage i udendørs aktiviteter
 •  Er åben, udadvendt og positiv

Vores kerneopgave er: ”At være medskabere i at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og blive så selvhjulpen som muligt”. I fællesskab med borgerne skaber vi rammerne for et godt beskæftigelsestilbud med fokus på trivsel og udvikling.

Veum Dag er organisatorisk tilknyttet Lille Veum. Se mere om os på vores hjemmeside https://lilleveum.inst.vejen.dk/

Vi arbejder efter Vejen Kommunes værdier NASA, som er nytænkning, anerkendelse, sammenhæng og ansvarlighed. Derudover sætter vi værdien ordentlighed højt både i forhold til borgerne samt til vores indbyrdes faglige samarbejde og udvikling. Hos os er det et fælles ansvar at få hverdagen til at fungere.
Vores fælles faglige kompetencer giver en sammenhængende indsats til gavn for den enkelte borger.

Introduktion til Familie, Handicap & Socialpsykiatri ved afdelingschef Charline Borgen Amdisen Bossen.

En stilling hos os, betyder også at du abonnerer ind på vores mission, vision, kerneopgaver og strategiske pejlemærker

Vi indhenter referencer og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Karen Løvschall på tlf. 7996 5064.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 21.05. 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler i uge 23 2024.

Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Gå ikke glip af nye ledige job!
Opret en job advarsel til Opvasker, Esbjerg
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer
Få nye job tilsendt på email!
Få email-opdateringer om de seneste Opvasker job i Esbjerg
Det er gratis, og du kan til enhver tid annullere dine email-opdateringer