Aktivitetsmedarbejder til vores lille hyggelige plejehjem Aftensol på Nørrebro

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du god til at inddrage beboere og medarbejdere omkring dine idéer? Og vil du bruge den evne til at skabe en stimulerende og kreativ hverdag for vores beboere?

Vi søger en idérig aktivitetsmedarbejder, der vil stå for planlægning og gennemførelse af aktiviteter med de 43 ældre mennesker, som bor på Aftensol. Vi vil gerne tilbyde meningsfulde aktiviteter for beboerne alle hverdage – og gerne både inde og ude.

Vi lægger stor vægt på samarbejde mellem aktivitetsafdelingen og resten af plejecentret – herunder plejepersonalet og køkkenet – da det giver en god dynamik og sammenhæng i beboernes dag.

Vi stiller ikke særlige krav til uddannelse, men din baggrund er måske sundhedsfaglig, du kan også være uddannet pædagog – eller måske du har erfaring som eventkoordinator?

Det vigtigste er, at du
  • har erfaring med samarbejde med ældre mennesker
  • er kreativ og har lyst til at synge
  • har lyst til at komme ud i det fri med beboerne – gerne hele året
  • er fuld af gode idéer
  • har lyst til at samarbejde med pårørende og frivillige

Godt arbejdsmiljø

Aftensol er et selvejende plejehjem på Nørrebro tæt på Borups Plads. Vi har 43 beboere og 38 kolleger fordelt på fem etager, busser lige til døren og metro og S-tog tæt på.

Vi lægger vægt på at have et godt og roligt arbejdsmiljø, og her er plads til forskelligheder.

Aftensol er et Frelsens Hær plejehjem, og vi arbejder derfor med udgangspunkt i de kristne værdier om rummelighed, næstekærlighed og omsorg for hele mennesket. Det gælder både i samarbejdet med beboerne, pårørende og kollegaer.

Kort video: Se dine kommende kolleger fortælle om hverdagen på Aftensol

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 30 timer om ugen med fleksibel arbejdstid indenfor dagtimerne.

Stillingen er ledig pr. 1. januar 2026. Vi indhenter desuden referencer og straffeattest i forbindelse med din eventuelle ansættelse.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at ringe til forstander Eva Algreen-Petersen på 21 54 63 36, hvis du vil høre mere om stillingen, kollegerne og stemningen på Aftensol. Du er også velkommen til at komme på besøg efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 26. november 2025

Vi afholder løbende samtaler, men modtager ansøgninger frem til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag.

placeRoskilde, 32 km fra København
Retningslinjer Hjernesagen: Handicaporganisationernes Hus Bliv frivillig aktivitetsmedarbejder i Hjernesagen Roskilde Bliv frivillig aktivitetsmedarbejder i Hjernesagen Roskilde, Lejre og Høje-Taastrup– og vær med til at skabe...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og fokus på det professionelle samarbejde? Vi søger en aktivitetsmedarbejder til vores dagtilbud. Du vil arbejde 20 timer i dagtilbuddet Aktivitetsuglen (arbejdstid fra kl. 08.00 til 15.00), resten af timerne vil blive fordelt på etagerne og inkluderer...
apartmentDorthe MariehjemmetplaceRødovre, 10 km fra København
vi aktiviteter højt, og vi har en aktivitetsmedarbejder ansat. Vores beboere bliver bl.a. tilbudt cykelture, træning, fællessang, banko, koncerter, besøg af besøgshund og mange andre ting.  •  Vi har fokus på kompetencer og på kompetenceudvikling.  •  Vi arbejder...