Vedligeholdelsestekniker til produktionsvirksomhed i Skive

apartmentEnvases placeSkive calendar_month 
Har du erfaring med vedligehold af teknisk kompliceret udstyr, og motiveres du af at fejlfinde samt blive udfordret på højt fagligt niveau? Trives du med at arbejde struktureret, hvor du anvender beskrevne systemer, og du selv sikrer udvikling af vores vedligeholdelsesprogram.

I så fald er det dig, vi mangler til at styrke vores vedligeholdelsesteam.

Om stillingen

Envases betyder dåse på spansk, og det er lige netop dét, vi producerer. Faktisk producerer vi så mange dåser i Skive, at vi har udvidet vores produktion markant de seneste år.

Hvis du har en baggrund som automatikmekaniker, mekaniker, industritekniker eller lignende, så kan du være lige præcis den, vi mangler til vores vedligeholdelsesteam. Vi søger en vedligeholdelsestekniker, som brænder for at arbejde med - og udvikle - vores vedligehold på maskiner og udstyr.

Du kommer tæt på produktionsudstyret og skal samarbejde på tværs af organisationen, hvor du vil have berøring med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Dine opgaver vil primært være:

  • Udføre og udbygge vores forebyggende vedligeholdelse af udstyr,
  • identificere og løse tekniske problemer ved hjælp af passende værktøjer og metoder,
  • udføre reparationer og udskiftninger af defekte komponenter, og
  • udarbejde dokumentation og registreringer på opgaverne i SAP PM.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet smed, mekaniker, industrielektriker eller lign. og gerne har 3- 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du bl.a., har arbejdet som tekniker/vedligeholdstekniker på maskiner og transportsystemer.

Du har et godt humør, møder dine kolleger med et smil og du hjælper gerne, når du kan. Du løser dine opgaver struktureret og selvstændigt, hvor dine deadlines overholdes. I dit arbejde er det naturligt for dig at kommunikere med alle i organisationen på en imødekommende og venlig måde, som er præget af nysgerrighed og entusiasme.

Det er vigtigt, at du finder det naturligt at drive dine opgaver og finde de relevante informationer, der er nødvendige i forbindelse med maskinerenoveringer og/eller -reparationer. Du nyder et godt samarbejde både internt og med samarbejdspartnere og trives i en virksomhed, hvor både det sociale og fagligheden prioriteres højt.

Du bliver en del af en afdeling, hvor du får 10 kolleger.

Hvis du har erfaring med SAP PM, er det et plus, da det bliver en naturlig del af det daglige arbejde. Hvis ikke, så sikrer vi naturligvis den nødvendige oplæring. Vi forventer i øvrigt, at du har følgende faglige kompetencer:

Solid mekanisk forståelse,
  • erfaring med hydraulik og pneumatik,
  • evner at gennemskue maskindokumentation,
  • kan lave det manuelle bearbejdning og drejning/fræsning,
  • finder det naturligt at bruge IT-systemer i det daglige arbejde, og
  • du kan begå dig på engelsk (skrift og tale) - og tysk er et plus, men det er ikke et krav.
Hvad tilbyder vi dig?

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at byde dig velkommen som en del af holdet, og vi sørger selvfølgelig for, at du får en grundig oplæring i vores arbejdsgange, kvalitetskrav og maskiner, når du starter hos os.

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer med opgaver i vores afdeling, tilbyder vi dig løn efter gældende aftaler samt øvrige goder og tilbud som medarbejder i Envases, herunder behandling hos fysioterapeut på fabrikken og mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.

Er du interesseret i en stilling som vedligeholdelsestekniker hos Envases i Skive?

Så send os dit CV. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kollega dukker op.

Vi værdsætter mangfoldighed, og betragter det som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Envases

Vi er en global leder inden for emballageløsninger, der er drevet af mod, passion, fleksibilitet og ordentlighed. Vi er en ambitiøs virksomhed, der altid stræber efter at være bedre i morgen end i dag.

Vores europæiske hovedkontor er placeret i Danmark, hvor vi har 5 fabrikker, der producerer metalemballage til mange forskellige formål.

Med et stort fokus på bæredygtighed arbejder vi aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning. Vi investerer kontinuerligt i forskning og udvikling for at skabe løsninger, der opfylder markedets skiftende behov.

apartmentAnders Andersen's RengøringplaceSkive
og garanti for velordnede arbejdsforhold, herunder godt arbejdsmiljø og attraktive personalegoder. Vi har brug for en stabil og erfaren som servicemedarbejder 1,50 time om ugen til rengøring hos en af vores kunder i Skive. Du får:  •  Løn efter SBA...
business_centerHøj løn

Investerings- og formuerådgiver

apartmentBeierholm Godkendt RevisionspartnerselskabplaceSkive
Du kommer til at sammensætte og fremlægge individuelt tilpassede løsninger, der tager udgangspunkt i kundens samlede økonomiske forhold og derfor tilfører kunden maksimal værdi. Du skal sikre at kunderne føler sig godt rådgivet, når du professionelt...
apartmentGenitor ApSplaceSkive
Skive Kommune Kultur- og fritidschef Vil du være med til at udvikle fremtidens kultur- og fritidsliv i en kommune med stærke ambitioner, store potentialer og et unikt foreningsengagement? Skive Kommune søger en visionær og relationsstærk kultur...