Industrielektriker: Medarbejdende teamleder
Vil du kombinere praktisk tavlebygning med ansvar og være med til at sikre høj kvalitet og levering til tiden?
Hos NIKODAN søger vi en erfaren og engageret medarbejdende teamleder til en nyoprettet stilling i vores produktion i Nørre Snede. Du får en central rolle i den daglige drift, hvor du både arbejder hands-on med tavlebygning og montage samt har ansvaret for et team på cirka 5 medarbejdere.
Vi søger en person, der trives i en travl hverdag, tager ansvar og går forrest, når opgaverne skal løses. Du er struktureret, kvalitetsbevidst og har et naturligt fokus på at skabe overblik og sikre fremdrift.
Dine ansvarsområder
Som overmontør bliver du ansvarlig for den daglige drift af montageafdelingen og for at sikre, at produktionen kører effektivt og lever op til vores høje kvalitetskrav.
Dine primære opgaver bliver:
- Opbygning og montage af styretavler
- Arbejde med el-dokumentation og PC Schematic
- Dagligt ansvar og koordinering af et team på ca. 5 medarbejdere
- Sikre høj kvalitet i det udførte arbejde
- Sikre levering til tiden og opfølgning på igangværende opgaver
- Planlægning og prioritering af dagens opgaver
- Samarbejde med automationsafdelingen og den mekaniske afdeling
- Ansvar for struktur, orden og drift i afdelingen
- Bidrage til et sikkert, ryddeligt og professionelt arbejdsmiljø
- Teknisk sparring omkring komponentvalg og løsninger
- Har en teknisk baggrund som elektriker, automatiktekniker, industrielektriker eller lignende
- Har solid erfaring med opbygning og montage af eltavler og styretavler
- Er fortrolig med el-dokumentation og gerne PC Schematic
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- Er løsningsorienteret og tager ansvar for opgaverne fra start til slut
- Har teknisk forståelse og kan identificere alternative komponenter ved behov
- Er kvalitetsbevidst og går ikke på kompromis med det færdige resultat
- Er fleksibel og hjælper til, hvor behovet opstår
- En nyoprettet stilling med stor indflydelse på den daglige drift
- Mulighed for at præge arbejdsgange, struktur og udvikling af afdelingen
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Tæt samarbejde med både automationsafdeling og produktion
- En afvekslende hverdag med både praktiske og koordinerende opgaver
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Løn efter kvalifikationer samt attraktive ansættelsesvilkår
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen på NIKODAN-holdet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.