[ref. v72521602] Vil du gøre en forskel for en glad og aktiv pige i Espergærde?

apartmentDUOS A/S placeEspergærde calendar_month 

Har du erfaring med børn med særlige behov? Og vil du støtte en pige, der elsker at være i bevægelse? Så er dette jobbet for dig!

Om opgaven

Du bliver en fast støtte for en glad og energisk pige på 12 år, der elsker at hoppe på trampolin, gå ture og plaske i vandpytter. Hun trives i leg både ude og inde, og din opgave bliver at skabe trygge rammer for at lave de forskellige aktiviteter.

Pigen har en udviklingshæmning og har et funktionsniveau svarende til en 2-årig. Hun kommunikerer primært via Tegn til Tale, men forstår meget af det, du siger til hende og er tydelig i sin nonverbale kommunikation. Hun er kærlig og legesyg, og kan også finde på at drille – fx ved at smide en tallerken på gulvet eller hive i dig for at få din opmærksomhed.

Hun kan også blive frustreret, når hun får et nej, og her kræver det, at du møder hende med ro, stabilitet og tydelige rammer.

Udover leg og samvær indebærer jobbet også personlig pleje i form af bleskift og hjælp til spisning.

Om dig

Du kan enten være uddannet pædagog eller have erfaring som ufaglært med børn, der har særlige behov. Har du erfaring med Tegn til Tale eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid

Du arbejder fast hver mandag kl. 14.45–18.45 (4 timer).

Derudover er der omkring 6 ekstra timer om måneden, som kan placeres enten en fredag aften eller i weekenden, alt efter hvad der passer dig og familien. Her er der mulighed for vagter af 4–6 timers varighed.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 172734

apartmentEksperimental InstitutionenplaceKøbenhavn, 38 km fra Espergærde
inden for både almenområdet og børn med udfordringer  •  Stort medansvar i forhold til projekter, særlige indsatser og faglige interesseområder: Hvis du kan noget særligt, vil vi gerne gøre plads til, at du kan bruge det.  •  Tid til fælles refleksion samt...
business_centerHøj løn

Salgsleder - 25 timer - Helsingør

apartmentLidl Danmark K/SplaceHelsingør, 6 km fra Espergærde
og koncepterVi tilbyderSom salgsleder i Lidl får du:Ansvarsfulde opgaver, og mulighed for at gøre en positiv forskel for vores kunderVerdensklasse sammenholdEn konkurrencedygtig løn på 154,03 kr. i timen som faglært og 144,67 kr. i timen som ufaglærtLøn og vilkår...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceFrederiksberg, 35 km fra Espergærde
Han elsker at pludre, være social og trives i selskab med rolige, nærværende voksne. Hos ham får du tid og ro til at gøre en reel forskel – og være med til at skabe et rigere liv for flere, både for ham og hans familie. Arbejdsopgaverne er enkle og vigtige...