Smed/montør/industritekniker – bliv laseroperatør i KSN
Hos KSN Industri bygger vi avancerede og teknisk stærke maskiner, der anvendes af industrivirksomheder i hele verden. Vores løsninger spænder fra vaskeanlæg, specialmaskiner og testudstyr til automatisering. Faglighed er kernen i vores produktion - det kræver dygtige hænder, teknisk forståelse og lysten til at lære nyt. Du behøver ikke at kunne laserskære fra dag ét - det vigtigste er, at du har en mekanisk eller håndværksmæssig baggrund og lysten til at lære og arbejde med metal og betjening af maskiner. Vi investerer i din faglige udvikling og giver dig mulighed for at blive specialist i laserskæring i et miljø, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd. Nedenstående er ikke et krav for at søge stillingen:
Det er en fordel, hvis du:
- Har en mekanisk eller håndværksmæssig baggrund
- Kan læse tekniske tegninger og har lyst til at lære programmering
- Har erfaring med laserskæring
- Er kvalitetsbevidst og kreativ
- Har lyst til at bidrage bredt i produktionen
Du behøver ikke at kunne det hele - vi sørger for oplæring og udvikling.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Betjening af laserskæremaskine
- Klargøring og håndtering af metalemner
- Kvalitetskontrol af færdige emner
- Læsning og forståelse af tekniske tegninger
- Bidrag til programmering og optimering af skæreprocesser
- Samarbejde med kolleger i produktionen om daglige opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fladt hierarki og respekt for familielivet
- Fri benyttelse af virksomhedens faciliteter uden for arbejdstid
- Konkurrencedygtig lønpakke og 10% arbejdsgiverbetalt pension
- Fleksible rammer og stor tillid - frihed under ansvar
- Sundhedsforsikring
- Mulighed for faglig udvikling via e-læringsplatform og MUS-samtaler
- Anerkendelse i hverdagen og fejring af mærkedage
- Fast fredagsmorgenmad og sociale arrangementer året rundt
- Fokus på sikkerhed og trygge rammer i produktionen
- Vi støtter medarbejderes frivillige engagement i beredskabet - også i arbejdstiden
Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere
Derfor opfordrer vi alle - uanset synlige eller usynlige karaktertræk - til at søge jobbet, hvis du føler dig hjemme i beskrivelsen.
Tiltrædelse
Jo før, jo bedre - men vi venter selvfølgelig gerne på den helt rigtige kollega.
Ansøg før din kollega gør det og bliv en del af KSN
Vi ser frem til at modtage et CV fra dig. Du behøver ikke at bruge tid på en ansøgning, men du må meget gerne skrive et motivationsafsnit i dit CV, hvor du kort fortæller, hvad der motiverer dig til at blive en del af KSN. Du bedes sende din ansøgning til job@ksn.dk.
Yderligere information
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef John Jensen på telefon +30 53 35 47.
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.