Pædagogisk medarbejder til Hadruplund
Vil du skabe struktur og tryghed i livet for vores psykisk udviklingshæmmede voksne i en stilling, som er en kombination af pædagogiske timer omkring beboerne på Hadruplund samt i vores solisttilbud for en ung kvinde med særlige behov? Vil du samtidig bruge din faglighed i et miljø med grønne omgivelser, der giver ro og overskud for både beboere og kolleger?
{{
Kollegaerne herude er rigtig hjælpsomme, og det betyder meget for arbejdsmiljøet. Der bliver taget rigtig godt hånd om en, og der er masser af faglig sparring.- Helene, Teamkoordinator
}}
Hos Hadruplund skaber vi …
… rammer for en tryg og overskuelig hverdag for psykisk udviklingshæmmede voksne. Vores helhedstilbud rummer både botilbud og værksteder – alt sammen med afsæt i Rudolf Steiners helsepædagogiske tilgang.
Som ny kollega bliver du en del af et hjælpsomt team med ca. 85 medarbejdere. Her får du både faglig sparring og en god introduktion, så du kan føle dig hjemme fra start.
Du skaber struktur i hverdagen
Som pædagog specifik i solist-tilbuddet bliver du den faste støtte for en ung kvinde med Smith-Magenis Syndrom. Du får en varieret hverdag med både rolige rutiner, kreative aktiviteter og ture ud af huset. Arbejdet i solist-tilbuddet er organiseret i 1:1-bemanding hele døgnet.Som pædagog omkring resten af beboerne på Hadruplund generelt vil en del af det pædagogiske arbejde også bestå af personlig pleje.
Mere specifikt kommer du som pædagog omkring beboerne samt i solisttilbuddet til at:
- støtte i personlige rutiner og skabe rammer for en overskuelig hverdag
- deltage i aktiviteter på Hadruplunds værksteder og i aktivitetstilbud
- tage del i musik, dans eller ture ud af huset som bowling
- dokumentere og dele observationer i tæt samarbejde med dit team
- løfte det pædagogiske arbejde herunder personlig pleje
Du er pædagog med erfaring fra specialområdet
Som pædagog har du et stærkt fagligt fundament og evnen til at bevare ro og struktur – også når hverdagen bliver udfordrende. Du kan skabe trygge rammer i en tæt relation, hvor både omsorg og tydelighed er vigtige.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent, eller har en anden form for erfaring indenfor pædagogisk arbejde
- har erfaring med psykisk udviklingshæmmede borgere
- kan håndtere udadreagerende adfærd og selvskade med ro og faglighed
- Et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har tillid til hinanden og udviser en åben, uformel og hjertelig omgangstone
- Et uddannelsesforløb for både nye og mere erfarne pædagoger indenfor helsepædagogik og socialterapeutisk arbejde
- Et stort fokus på bæredygtighed og økologi i form af madlavning, materialer og produkter
- Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning samt en omfattende sundhedsforsikring.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32-37 timer. Der arbejdes efter en vagtplan, hvor en del af vagterne vil være på de samme dage i hverdage samt hver tredje weekend. Derudover ligger vagterne fordelt over dag, aften og nat, og giver dermed også fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge privat- og fritidsliv.
Om Hadruplund
Hadruplund er en privat selvejende institution, som er placeret i et naturskønt område syd for Århus, og som tilbyder et helhedstilbud til udviklingshæmmede voksne. Stedet er båret af en stærk pionerånd og bygger på Rudolf Steiners helsepædagogiske tilgang med fokus på at skabe rammer for en tryg, overskuelig og sammenhængende tilværelse for psykisk udviklingshæmmede børn og voksne.Vi har på nuværende tidspunkt 20 voksne beboere fordelt på 3 enheder. Værdier som omsorg og respekt, herunder at være nærværende og have tid til den enkelte beboer, er derfor væsentligt.
Vil du være en del af Hadruplund?
Er du interesseret, og kan se dig selv i stillingen, sendes en motiveret ansøgning, dit CV og andre relevante bilag via nedenstående link. Vi indkalder og afholder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.