Køkkenleder

apartmentIndkøbsforeningen for frie kostskoler - Skoleindkøb placeOdder calendar_month 

Odder Højskole søger en køkkenleder med ledelsesfaring til vores dejlige køkken. Du skal have fagrelevant uddannelse og være en dygtig håndværker. Og så skal du være god til struktur og planlægning, og du skal kunne bevare roen, også når dagligdagen pludselig løber stærkt.

Odder Højskole er en almen folkehøjskole med internationale elever. Vi har plads til op til 100 elever og er ca. 30 faste medarbejdere. Højskolen ligger centralt i Odder.

Som vores nye køkkenleder bliver dine hovedopgaver at lave vagtplanlægning, indkøb og økonomistyring. Du skal have lyst til at planlægge vores lange kurser på 4-6 måneder, diverse arrangementer og endelig en stribe korte kurser hen over sommeren.

Maden er en central del i alt, hvad der sker på skolen!

Du skal selv lave mad og indgå i vagtplanerne, det gælder både hverdag og weekend – vinter og især sommer.

Vi har en meget grøn og klima-kærlig madprofil, som du skal være med til at understøtte og udvikle.

Mad kan også indgå i skolens undervisning, så her har du muligheden for at undervise, hvis det har din interesse.

Den daglig ledelse af køkkenet foregår i tæt samarbejde med vores erfarne souschef.

Køkkenet på Odder Højskole er velfungerende med et mangfoldigt, kompetent og kreativt køkkenteam. Et team med stor medindflydelse på dagligdagen. Teamet består af souschefen, to kokke og en ernæringsassistent. Det er et køkken, hvor du bliver mødt med åbenhed, nysgerrighed, god tone og hvor man har lov til at fejle.

Samarbejde skal for dig være et nøgleord – det er det nemlig for os på Odder Højskole.

Du skal have lyst til mennesker og trives i et miljø, hvor højskoleelever er en del af køkkenet, hvor kollegaer fra hele skolen kigger forbi og hvor der både tales dansk og engelsk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Odder Højskole.

Stillingen er en fuldtidsstilling 37 timer/uge. Der vil være weekend- og aftenvagter.

Lønnen aftales før ansættelse. Lønstatistik for højskolers køkkenleder kan findes her.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 27. august.

Ansøgning sendes i ét dokument til mail@odderhojskole.dk.

Samtaler afholdes i uge 36.

Vil du vide mere om stillingen, ring da til souschef Therese Rytz Lundholm 2573 1671.

apartmentIndkøbsforeningen for frie kostskoler - SkoleindkøbplaceAarhus, 21 km fra Odder
Har du passion for madlavning, flair for ledelse og lyst til at arbejde tæt sammen med unge mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter! Risskov Efterskole søger en fagligt dygtig og engageret kok/køkkenleder med pædagogiske evner og lyst...
electric_boltStraks start

Køkkenleder - Horsens

apartmentVestbirk Musik- & SportsefterskoleplaceHorsens, 23 km fra Odder
Vi søger en køkkenleder med evnen til at bevare overblikket i et efterskolekøkken, samt lysten til at dele sin arbejdsdag med elever og gode kolleger. Vi forventer, at du har en ernæringsfaglig uddannelse og gerne erfaring med at arbejde...
thumb_up_altAnbefalede

Køkkenleder på Dalgas Skolen

apartmentDalgas skolen, lille skole for voksneplaceAarhus, 21 km fra Odder
Køkkenleder på Dalgas Skolen Stillingen som køkkenleder på Dalgas Skolen er på 30. timer ugentligt, med start den 1. oktober 2025, eller snarest herefter. Du skal have lyst, interesse og flair for at være sammen med voksne mennesker med psykisk...