Løsningsarkitekt til DR’s digitale nyhedsprodukter
Brugernes forventninger til digitale medietilbud ændrer sig, og de forventer i stigende grad at kunne tilgå indhold i den form, på den platform og i den situation, der passer dem bedst. Derfor skal DR i de kommende år arbejde endnu mere tværmedialt og skabe bedre sammenhæng mellem tekst, video, lyd og de digitale brugeroplevelser.
Som arkitekt for DR’s digitale nyhedsprodukter er du med til at understøtte en central del af DR’s public service-opgave: at give danskerne adgang til troværdige nyheder, fælles fakta og stærke digitale brugeroplevelser. Har du samtidig evnerne, motivationen og en positiv tilgang til mennesker, opgaver og organisationer – så læs videre her, for så savner vi dig i DR Teknologi.
Stillingen repræsenterer en unik mulighed for dig, der trives i en central rolle mellem forretning, produkt og teknologi. Du får en central rolle i at designe løsninger til nye initiativer og videreudvikling af DR’s digitale nyhedsprodukter – og i at udforme og tilpasse den produktarkitektur, der sikrer, at konkrete løsninger hænger sammen på en robust, skalerbar og fremtidssikret måde.
Organisering Som løsningsarkitekt bliver du en del af Enterprise Architecture, hvor også DR’s øvrige arkitekter er forankret. Du refererer til chefen for Enterprise Architecture og arbejder til dagligt tæt sammen med product managers, delivery managers, leadudviklere, udviklingsteams og nøgleinteressenter både indenfor og udenfor DR Teknologi – herunder redaktionelle områder, produktorganisationen og tekniske samarbejdspartnere.
Du bliver en vigtig arkitekturfaglig sparringspartner for de teams, der udvikler og driver DR’s digitale nyhedsprodukter, og du får samtidig en rolle i at sikre sammenhæng til DR’s øvrige arkitekturprincipper, platforme og teknologiske retning.
Opgaver og ansvar Som løsningsarkitekt i DR Teknologi bliver du ansvarlig for arkitekturen for DR’s digitale nyhedsprodukter på tværs af web og app. Det omfatter nyhedsoplevelsen på dr.dk, dr.dk’s forside, DR Nyheder appen samt de redaktionelle værktøjer og tekniske platforme, der understøtter publicering, udvikling og drift af nyhedsprodukterne.
For at lykkes med det, skal du bl.a.: Udforme og dokumentere løsningsarkitektur for nye initiativer, features, integrationer og tekniske moderniseringer Bidrage til at udvikle og tilpasse produktarkitekturen for DR’s digitale nyhedsprodukter, så arkitekturen understøtter både aktuelle behov og fremtidig videreudvikling Skabe sammenhæng mellem systemer, data, processer og brugeroplevelser, så nyheder kan publiceres og udvikles effektivt på tværs af web og app Samarbejde tæt med resten af DR Teknologi om at skabe bedre teknologisk sammenhæng mellem produktion, publicering og distribution på tværs af tekst, video og lyd Bidrage til, at data, metadata og teknologiske kapabiliteter kan understøtte bedre publicering, brugeroplevelser, prioritering og videreudvikling af DR’s digitale nyhedsprodukter Vurdere og designe løsninger, så de teknisk kan lade sig gøre og performer stabilt – også ved høj belastning, kritiske nyhedshændelser og situationer, hvor DR’s digitale udgivelsesevne er særlig vigtig Sikre, at konkrete løsninger hænger sammen med produktets arkitektur, DR’s fælles arkitekturprincipper og DR’s samlede digitale økosystem af brugerindgange og platforme Understøtte udviklingsteams i at omsætte arkitekturen til konkret kode, tekniske løsninger og bæredygtige designvalg Bidrage til prioritering og håndtering af teknisk gæld, arkitektoniske afhængigheder og nødvendige tekniske investeringer Sikre koordinering på tværs af teams, produktområder og tekniske domæner, så løsningerne hænger sammen og kan videreudvikles over tid Deltage i tværgående arkitekturfora og bidrage til fælles arkitekturprincipper, mønstre og beslutninger på tværs af DR Teknologi Om dig Vi forestiller os, at du: Har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau Har baggrund som softwareudvikler og erfaring som løsningsarkitekt i komplekse digitale produkt- eller systemlandskaber Har erfaring med web- og app-teknologier og med at designe løsninger, der skal fungere stabilt, sikkert og skalerbart i produktion Har forståelse for moderne arkitekturmønstre såsom API-first, headless, microservices, event-dreven arkitektur og cloud-native Har blik for, hvordan data, metadata og nye teknologier kan bruges ansvarligt til at forbedre digitale produkter og brugeroplevelser Har praktisk interesse for AI-assisteret softwareudvikling og lyst til at arbejde med, hvordan AI kan anvendes til at styrke arkitektur- såvel som softwareudviklingsarbejdet Er vant til at arbejde tæt sammen med product managers, leadudviklere, udviklingsteams og forretningsmæssige interessenter Kan balancere konkrete leverancer med et længere arkitekturperspektiv og har blik for, hvordan enkeltløsninger påvirker produktets samlede arkitektur Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt – og kan forklare tekniske valg til både tekniske og ikke-tekniske interessenter Er samarbejdsorienteret, nysgerrig og god til at skabe fælles fremdrift i komplekse sammenhænge Vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle dig sammen med DR og være en del af et team, hvor høj faglighed og godt samarbejde går hånd i hånd – og hvor der også er plads til humor i hverdagen.
Kontakt og praktisk info Du kommer til at arbejde i DR Byen i et inspirerende, fleksibelt miljø med en uformel omgangstone, hvor du får selvstændigt ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. DR ønsker at afspejle det danske samfund.Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund – til at søge. Du er meget velkommen til at kontakte Hans Jakob Husager, chef for Enterprise Architecture, på hhus@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt relevante eksamenspapirer senest 27. juli 2026 kl. 12:00. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
OM DR I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne.
Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord? Læs mere om DR og DRs faglige organisationer. FAKTA OM JOBBET Kort beskrivelse af jobbet: Er du en forretningsorienteret løsningsarkitekt, der har lyst til at forme teknologien bag nogle af Danmarks mest benyttede digitale nyhedsprodukter?
Vil du være med til at videreudvikle den digitale nyhedsoplevelse på dr.dk og i DR Ny-heder appen, så vi kan møde brugerne med stærke, stabile og sammenhængende nyhedstilbud på tværs af web og app, så læs videre her. Stillingstype: Fuldtidsansættelse Arbejdssted: DR Teknologi Afdeling: DR Teknologi Hjemmeside: www.dr.dk/job Spørgsmål til stillingen Application deadline27-07-2026 PRINT TIP EN VEN