Controller til DR Økonomi og Ressourcer

apartmentDR placeKøbenhavn calendar_month 
Controller til DR Økonomi og Ressourcer Controller til DR Økonomi og Ressourcer DR står midt i implementeringen af den nye strategi ‘Forskellige sammen’, og det skaber grundlæggende forandringer – også for den måde, vi controller. Vi skal arbejde os hen imod en mere ensartet, standardiseret og risikobaseret økonomiopfølgning og budgetlægning, der giver chefer og produktionsledere bedre redskaber til at prioritere og træffe beslutninger.
Som controller i DR Økonomi og Ressourcer får du en vigtig rolle i at sikre, at det bliver til virkelighed. Du bliver en central sparringspartner for budgetansvarlige chefer og er med til at sikre, at den nye tilgang slår igennem i det daglige – både gennem solid økonomiopfølgning og ved at bidrage til udviklingen af vores processer og værktøjer.
Om DR Økonomi Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med 21 controllere og en områdechef. Her arbejder vi tæt sammen om både drift og udvikling, og du får en bred kontaktflade på tværs af hele DR. Du møder engagerede kollegaer, der brænder for at gøre økonomifunktionen til en reel strategisk ressource og en kultur, hvor åbenhed og hjælpsomhed er vigtigt for os.
Dine opgaver Som controller får du en opgaveportefølje, der spænder fra faste driftsopgaver til bidrag i strategiske udviklingsprojekter. Dine opgaver vil bl.a. være at: Stå for løbende økonomiopfølgning, budgetlægning og prognoser for de redaktioner, du tilknyttes.
Understøtte og rådgive budgetansvarlige chefer med oplyste beslutningsgrundlag, der gør det nemmere at styre og prioritere. Analysere økonomidata og kommunikere resultater klart og forståeligt til både fagfolk og ledere. Bidrage til omstillingen ved at implementere metoder, processer og værktøjer, der understøtter en mere ensartet, standardiseret og risikobaseret økonomistyring.
Vedligeholde rapportering og dashboards – og være med til at styrke brugen af data og digitale værktøjer i økonomifunktionen. Du får dermed en rolle, hvor du både sikrer en stabil drift og er med til at implementere fremtidens økonomiopfølgning.

Det søger vi Vi leder efter en profil, der har et fagligt solidt grundlag og lyst til at udvikle og forbedre. Vi lægger særlig vægt på, at du: Har en relevant uddannelse inden for økonomi (fx HD, cand.merc., cand.oecon., cand.polit.) Har erfaring med at arbejde analytisk med økonomidata og udarbejde prognoser Kan formidle tal og komplekse problemstillinger letforståeligt Har erfaring med digitale værktøjer og gerne implementering af nye løsninger i en økonomifunktion Ser muligheder i at styrke dataunderstøttet styring i samarbejde med kolleger og ledelse Trives i et kollegialt fællesskab og bidrager til den gode stemning – også når der er travlt.

Ansøgning og kontakt Tiltrædelsesdatoen er den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem DR og den relevante faglige organisation. Arbejdspladsen er DR Byen, der har metro lige til døren. Send din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer ved at klikke på “Søg stillingen”.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2026 og vi opfordrer dig til at søge så tidligt som muligt. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 25-26 og 2. samtaler i uge 27. I forbindelse med 2. samtalerne anvender vi test og case. Du er velkommen til at kontakte økonomileder Lykke Vie Rasbech på lykr@dr.dk eller 28541868, hvis du vil vide mere om stillingen.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund. OM DR I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med.
Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord? Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

FAKTA OM JOBBET Kort beskrivelse af jobbet: Stillingstype: Fuldtidsansættelse Arbejdssted: DR Byen Afdeling: DR Økonomi Hjemmeside: www.dr.dk/job Spørgsmål til stillingen Lykke Vie Rasbech Application deadline12-06-2026 PRINT TIP EN VEN

electric_boltStraks start

Financial Controller

apartmentRadikale VenstreplaceKøbenhavn
Vil du arbejde tæt på dansk politik og have ansvar for økonomien i en organisation med både politisk puls og stærke værdier? Så er det her en sjælden mulighed for at få begge dele i ét job. Radikale Venstre søger en Financial Controller...
check_circleNyt tilbud

OTC Controller

apartmentAscendis PharmaplaceCharlottenlund, 11 km fra København
Ascendis Pharma as our new OTC controller. Ascendis Pharma is a global biopharmaceutical company committed to making a meaningful difference in patients’ lives. Guided by our core values of Patients, Science, and Passion, we are applying our innovative...
apartmentUmove A/SplaceGlostrup, 12 km fra København
Financial Controller til ambitiøs vækstvirksomhed Vi søger en erfaren Financial Controller, som har lyst til at tage ansvar for økonomien og spille en central rolle i udviklingen og styrkelsen af vores økonomifunktion i Umove. Umove...