Er du klar til at blive efterskolelærer?
Da vi har behov for yderligere en lærer til kommende skoleår, som følge af udvidelse af vores tilbud om faglige og sociale støttetimer, søger vi pr. 1. august en efterskolelærer, der brænder for:
- Masser af fantastisk efterskoleliv herunder tilsyn
- Undervisning i håndværk og design
- Støttelærer både fagligt og socialt
- Undervisning på en af linjerne Kreativ/Praktisk innovativ
- Skitur
- Et eller flere spændende valgfag
- Tilkaldevikar
Eleverne på Farsø Efterskole har mod på efterskolelivet og på at lære mere. Undervisningen foregår på mindre niveaudelte hold, med stort fokus på læse-skrive-teknologi, da alle elever er i læse- og skrivevanskeligheder.
Vi har intern oplæring for nye medarbejdere i undervisningen af elever med læse-skrive udfordringer.
Troen på den enkeltes muligheder er udgangspunktet for den læring, der sker.
Kan du se dig selv i ovenstående, og har du lyst til at blive en del af en sprudlende medarbejderflok, hvor samarbejde er et vigtigt nøgleord, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstander Erik Stensgaard Poulsen på mobil 20 15 75 47.
Ansættelsesperioden: Det er en tidsbegrænset stilling fra 1. august 2026 til 31. juli 2027. Som udgangspunkt på 75 %, men mulighed for flere timer i forbindelse med hjemtagelse af yderligere støttetimer.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Dertil kommer et lokalt forhandlet tillæg.
Ansøgningsfrist: Skriv med det samme, hvis det har din interesse, da vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har den rette kandidat.
Din ansøgning skal indsendes via "Ansøg"-knappen.
Farsø Efterskole har baggrund i de folkekirkelige ungdomsorganisationer herunder KFUM og KFUK. Til skolen hører idrætshal, værksteder, dejlige udeområder og 4 medarbejderboliger. Vi er en mindre skole med 104 elever og 27 medarbejdere, heraf 15 lærere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.