Studentermedhjælpere til fast arbejde hver 2. weekend i aflastningsinstitutionen Skovhusene for børn og unge med handicap – afdeling Kvisten på Østerbro

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Har du lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer?
Og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser både inden- og udenfor institutionelle rammer?

Så er du måske en af de studentermedhjælpere, vi søger.

Vi søger studerende, som har lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer og behov, samt brænder for at give børnene og de unge med handicap meningsfulde, trygge og genkendelige dage hos os I Skovhusene. Som fast weekendmedhjælper skal du sammen med dine kolleger tage ansvar for børnenes individuelle behov, struktur og rutiner bliver fulgt.

Du skal have et godt overblik, tage initiativ til at igangsætte aktiviteter med børnene og samtidig kunne være i at der nogle gange kun er brug for ro og nærvær. Udover arbejdet med børnene, skal du sammen med dine kolleger også tage sig af de daglige praktiske opgaver og daglig dokumentation i vores fagsystem Domus.

Dine arbejdsvilkår

Skovhusene er en aflastningsinstitution som består af tre afdelinger. Vi søger nye kolleger til afdeling Kvisten, da vi står overfor en udvidelse fra 9 til 13 børn.

Om Kvisten

Vores børn og unge bor derhjemme, men er i døgnaflastning på afdeling Kvisten en gang om ugen og en weekend om måneden. Kvisten varetager aflastning for børn og unge i alderen 3-18 år med mentalretardering fra let til svær grad, hvoraf størstedelen er diagnosticeret indenfor autismespektret.
Flere af Kvistens børn er udfordret med deres verbale sprog, grundet deres kognitive udvikling og nogle af børnene har derfor intet til minimalt sprog, vi har også børn med en større sprogforståelse, hvor lette samtaler er en stor del af hverdagen.

Kvistens børn og unge har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag og flere af børnene bruger dagskema med piktogrammer, så deres dag hele tiden er forudsigelig og tydelig. Vi arbejder med alternative kommunikationsformer, såsom PECS og symboltavler.

Nogle af Kvistens børn har en ekstrovert adfærd og kan have et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og voksne. Flere af børnene har brug for fysisk og/eller verbal støtte til personlig pleje og hygiejne, hvilket både indebære hjælp til bad, toilet, bleskift mm.

Børnene ankommer til Kvisten efter skole fra kl. 15, hvor det meste af dagen og aftenen består af faste rutiner, såsom aftensmad, bad, aktiviteter og sovetider. Når børnene ankommer i weekenden efter skole fredag kl. 15.00 til mandag morgen kl. 08.00, er der større muligheder for diverse aktiviteter og ture ud af huset samt fastholdelse af børnenes rutiner.

Ansættelsesvilkår

Løn svarende til en ansættelse som omsorgsmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale. Vi søger tre studentermedhjælpere, som skal arbejde fast i weekender enten i lige eller ulige uger. Stillingerne er 10-16 timer om ugen med mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom og ferie.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. april 2026.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at 'hente' den digitalt).

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelserne.

Vil du vide mere

Du kan få yderligere information om stillingerne i Kvisten ved at kontakte afdelingsleder Stine Fritzbøger på 21 33 84 17.

Søg via linket senest fredag den 6. februar 2026

Vi holder samtalerne i uge 7.

Om Socialforvaltningen

Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltingen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder

apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Pædagog til aktivitets- og samværstilbud for voksne med handicap Vi søger en pædagog, gerne med socialpædagogisk erfaring...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
arbejde på vores bosteder på handicap- og psykiatriområdet i Socialforvaltningen i København Kommune. Teamet har været et fireårigt projekt, som nu er blevet en varigt tilbud fra januar 2026. Teamets overordnede formål er at styrke den sundhedsfaglige...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
Vi forventer:  •  Du har interesse for og lyst til at arbejde med voksne borgere med sindslidelser, handicap og sociale problemer  •  Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse  •  Du kan arbejde selvstændigt, grundigt...